Seksuel sundhed i hjerterehabilitering indtager kommunerne

Rejsningsproblemer, tørhed i skeden, manglende lyst eller angst for at være fysisk aktiv, er de mest almindelige seksuelle problemer hos borgere med en hjertesygdom. Sygdommen kan i nogle tilfælde ændre sexlivet, og alligevel oplever 70 procent af deltagere i et hjerterehabiliteringsforløb ikke, at de har fået rådgivning om seksualitet og samliv, viser rapporten ’Livet med en Hjertesygdom’ fra Hjerteforeningen.

Derfor var fysioterapeut med speciale i hjerterehabilitering Cecilie Søgaard Frantzen med til i 2018 at starte en systematisk indsats op i genoptræningsenheden i Albertslund Kommune. Indsatsen gik ud på til den første samtale med borgere i et hjerterehabiliteringsforløb at give information og tilbyde samtale om seksuel sundhed.

”Et større fokus på seksuel sundhed i forløbsprogrammer for hjerterehabilitering og hos aktører som Hjerteforeningen har gjort behovet for en egentlig indsats i kommunerne presserende. Derfor gav det mening at få lavet en struktureret indsats i vores kommune, så det ikke bare var op til den enkelte fysioterapeut at tale med borgerne om deres seksuelle sundhed,” siger hun.

”Vi skulle finde ud af, hvordan vi konkret startede indsatsen op, og hvilke emner, vi var nødt til at vide mere om. Så vi kunne svare på borgernes spørgsmål om seksualitet, og så de følte sig trygge i samtalen med os,” siger Cecilie Søgaard Frantzen.

Sprang ud i det

Det hele blev kickstartet af et oplæg i Sex og Samfund, som Cecilie Søgaard Frantzen deltog i. Det handlede om seksualitet og ældre – herunder seksualitet og kroniske livsstilssygdomme.

”Her fik vi nogle åbningsspørgsmål med hjem, som vi kunne bruge til at få samtalen med borgerne startet op. Og så sprang vi egentlig bare ud i det og prøvede os frem,” fortæller hun.

I starten følte Cecilie Søgaard Frantzen og hendes kollegaer sig usikre.

”Derfor tog vi udgangspunkt i det, vi følte os trygge ved som fysioterapeuter – nemlig fysisk aktivitet. Vi talte med borgerne om, at de kunne være trygge ved at have seksuelt samvær, hvor pulsen kan komme op under samlejet, og man kan blive forpustet. Men vi var nødt til at opsøge mere viden, så vi kunne gå mere i dybden,” forklarer Cecilie Søgaard Frantzen.

”Blandt andet hørte vi to podcasts fra Hjerteforeningen omhandlende hjertesygdom og seksualitet,” fortæller hun.

I 2022 tog Cecilie Søgaard Frantzen et diplommodul i rehabilitering og seksuel sundhed, hvor blandt andet ph.d., master i sexologi og fysioterapeut Helle Gerbild fra UCL underviste. Det gav en dybdegående viden om emnet, så hendes kollegaer i dag henviser de borgere, der har brug for en grundigere vejledning, videre til hende.

Øver samtale med kollegaer

Da indsatsen i Albertslund Kommune startede op, havde Cecilie Søgaard Frantzen og hendes kollegaer nogle temadage, hvor de havde fokus på oplæring i åbningsspørgsmål til samtalen og i at kommunikere viden til borgeren.

”Vi brugte hinanden til at øve os på samtalen. Jo mere vi talte om det, jo mere naturligt blev det også at tale med borgerne om det. Her hjalp det at have nogle redskaber at støtte sig til som f.eks. åbningsspørgsmål og en pjece om energibesparende samlejestillinger,” siger hun.

”Seksualitet er et tabuemne, hvor vi som individer kan have nogle personlige barrierer, vi skal bryde. Vi skal finde ud af, hvordan vi undgår at overskride vores egne grænser og heller ikke kommer til at overskride borgerens grænser i samtalen om seksuel sundhed,” forklarer hun.

’Er det noget, du har hørt om før?’

Det er de samme temaer, der går igen i samtalen med borgere om seksuel sundhed. Rejsningsproblemer hos mændene og tørhed i skeden hos kvinderne kan opstå som konsekvens af forsnævringer i blodkarrene ned mod penis eller skede.

”For mændene er det især rejsningsproblemer, der fylder, og for kvinderne kan det være tørhed i skeden. For både mænd og kvinder er det træthed, manglende energi og nedsat lyst, ” fortæller Cecilie Søgaard Frantzen.

Hun giver et eksempel på, hvordan hun spørger ind til seksuelle problemer. F.eks. kan hun spørge ind til rejsningsproblemer ved at sige:

”Er det noget, du har hørt om før i forbindelse med din hjertesygdom, eller er det noget, du selv har oplevet problemer med?”

Hvis personen tilkendegiver at opleve problemet, vil hun typisk give en fysiologisk forklaring:

”Det kan skyldes, at du – ligesom du kan have forsnævringer til hjertet – kan have forsnævringer til penis, som kan gøre, at du får problemer med rejsningen.”

I en efterfølgende uddybende samtale med borgeren kan hun vælge at screene for, om rejsningsproblematikken er vaskulær – altså opstået på baggrund af forsnævringer. Det gør hun ved at gennemgå en række spørgsmål med borgeren.

”Hvis det tyder på en vaskulær problematik, vil jeg tale med borgeren om træning, der kan afhjælpe problematikken, og hvordan hjælpemidler som penispumpe eller penisring også kan være en hjælp.

Fakta falder i god jord

Når Cecilie Søgaard Frantzen sidder med en borger, starter hun altid med fakta, hvor hun fortæller om sammenhængen mellem hjertesygdom og forskellige problematikker i forhold til seksualitet.

”Det er en neutral måde at starte på, og det giver mig en fornemmelse af, hvor let personen har ved at forholde sig til emnet seksualitet. Jeg spørger ikke som det første ‘har du oplevet nogle udfordringer i forhold til rejsning’. Hvor direkte jeg kan være med den enkelte, er en fornemmelse,” forklarer hun.

Rigtig mange er glade for fakta og information.

”Vi har mange borgere, der ikke giver udtryk for, at de har et problem, men hvor de alligevel synes det er rart at få fakta, hvis der senere skulle opstå et problem. Nogle har måske ikke lyst til at dele deres seksuelle problemer, men så har de fået den nødvendige information, og det kan måske hjælpe dem videre i deres problematik,” siger Cecilie Søgaard Frantzen og tilføjer:

”Vi har aldrig oplevet borgere, der har reageret negativt på vores initiativ til at tale om seksuel sundhed. Hvis de ikke har haft lyst til at gå ind i samtalen, har de måske sagt ’det er ikke aktuelt for mig’ eller ’jeg har ikke nogen problemer’. Her skal vi selvfølgelig også passe på ikke at gøre et problem ud af noget, som borgeren ikke selv oplever som et problem.”

Vinkler spørgsmålene

At tale om seksuel sundhed kræver en god fornemmelse for hvilken borger, man sidder overfor. En ældre borger, der ikke har haft en partner siden ægtefællen døde, kan måske opleve det grænseoverskridende at tale om sit sexliv.

”Hvis f.eks. en ældre person er blevet enlig efter mange års samliv, vælger jeg først og fremmest at informere. F.eks. om sammenhængen mellem hjertesygdom og rejsningsproblemer, eller om at man kan være tryg i forhold til fysisk aktivitet, og hvad hjertet kan klare,” siger Cecilie Søgaard Frantzen.

”Jeg vinkler spørgsmålene, så jeg ikke er så direkte. Så jeg stiller færre spørgsmål og giver mere information,” tilføjer hun.

Hvis personen har en partner, er indgangsvinklen en anden.

”Her vil jeg spørge, hvordan hjertesygdommen har påvirket dig og din partners intimitet, eller om det har påvirket forholdet eller kommunikationen på nogen måde, fordi det er en vigtig del af det at mestre sygdommen. Seksualitet er mange ting og handler ikke kun om rejsning og samleje,” forklarer Cecilie Søgaard Frantzen.

Ligesom at tage trappen til anden sal

På baggrund af sin kliniske erfaring estimerer Cecilie Søgaard Frantzen, at godt en tredjedel af de borgere med en hjertesygdom, som hun har haft samtaler med i Albertslund Kommune om seksuel sundhed, oplever problemer med eller har spørgsmål til seksualitet.

”De beskriver en reel bekymring eller problematik i forhold til seksualitet. For langt størstedelen af dem, er det tilstrækkeligt, at vi informerer om hvordan hjertesygdommen generelt påvirker deres problematik, og om hvilken positiv effekt træning kan have på problematikken,” siger hun.

Til de borgere, der er bekymret for, om samleje belaster hjertet, har Cecilie Søgaard Frantzen og hendes kollegaer udarbejdet et lille lamineret skema.

”Det viser hvor meget energi et samleje kræver i forhold til f.eks. støvsugning eller havearbejde. Det svarer til at gå op ad trapperne til anden eller tredje sal, og det vil mange tænke, at det kan de godt. Ligesådan henviser vi borgere med atrieflimren til, at fysisk aktivitet – herunder samleje – ikke som udgangspunkt er en indikator for atrieflimren,” forklarer hun.

Nogle enkelte kan have behov for en individuel samtale, hvor Cecilie Søgaard Frantzen sætter ekstra tid af til at gå i dybden og hjælpe borgeren videre.

”I de individuelle samtaler går jeg ind konkret og ser på, om jeg kan hjælpe den enkelte videre også med henblik på, at de måske skal forbi egen læge eller kan have glæde af at tale med en sygeplejerske. F.eks. kan det være medicinen, der nedsætter lysten eller giver en rejsningsproblematik,” forklarer hun.

Eventuelle problematikker følges op ved midtvejssamtalen, der typisk ligger efter seks uger eller ved behov.