Salt og hjertekarsygdom

Af Hanna Sigga Madslund 

Et højt indtag af salt viser en tydelig sammenhæng med forhøjet blodtryk, hvilket igen er stærkt forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Og det er et problem, da ni ud af ti danskere spiser for meget salt. Derfor vil det på befolkningsniveau være gavnligt at nedsætte mængden af salt i den mad, vi spiser. Det viste evidensen i 2018, hvilket var beskrevet i en artikel på Fagnet. Sådan er det stadig.  

Det bekræfter to danske eksperter på området, som Hjerteforeningens Fagnet har bedt om at opdatere, hvad der er den nyeste viden om salt og hjertekarsygdom, og hvad der er kommet af vigtig viden siden 2018. 

Én af eksperterne er Ulla Toft, afdelingschef for Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme & Samfundet ved Steno Diabetes Center i København. Hun lægger ud med at henvise til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO så sent som i september 2023 gik ud med en advarsel om salt på baggrund af deres omfattende rapport om saltreduktion (se referencelisten). 

Baseret på globale data, dokumenterer WHO-rapporten, at salt i kosten fortsat er for højt:  

”På trods af den store helbredsgevinst ved en national sænkning af saltindtaget, er vi langt fra målet, som WHO’s medlemslande satte i 2013, om en saltreduktion på 30 procent i 2025”, siger Ulla Toft og forklarer, at WHO fremhæver, at det er nødvendigt med et forpligtende engagement fra fødevareindustriens og politisk side for at nå målet til 2030 og at Danmark i forhold til implementering,  ifølge WHO-rapporten fra 2023 – ligger blandt de lande, der scorer lavest i forhold til politisk opbakning til saltreduktion i fødevareproduktionen. 

”WHO fremhæver, at salt fortsat er et stort problem i næsten alle verdens lande. De fastslår, at for meget salt i kosten er dén vigtigste kostfaktor for risikoen for at dø for tidligt, set på verdensplan. I den forbindelse er estimatet, at et for højt saltindtag hvert år er skyld i 1,89 millioner dødsfald globalt set,” siger Ulla Toft og fortsætter: 

”Endelig peger WHO på, at salt er særlig vigtig for risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, og at der   stadig er særlig god evidens for, at der er en tæt sammenhæng mellem indtagelse af salt og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdomme. Salt har også andre negative effekter, men den bedst dokumenterede effekt, og dér, hvor salt for alvor har vist sig at have betydning, er i forhold til blodtryk.” 

Hendes kollega, Kirsten Bjørnsbo, som er forsker inden for salt og sundhed på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital, nikker. Hun peger på, at der siden 2018, rent forskningsmæssigt er sket noget nyt. Dengang var der debat om, hvorvidt der kunne være en negativ virkning ved at sænke saltindholdet under et vist niveau. Men det er siden blevet tilbagevist.    

”Frem til 2018 var der stadig uenighed om, hvorvidt det kunne være farligt at sænke saltindtaget på befolkningsniveau ved at følge anbefalingerne om maksimalt 5-6 gram salt dagligt. Men den nyeste forskning har tilbagevist argumenterne imod saltreduktion.” siger Kirsten Bjørnsbo og uddyber: 

”Nyere studier har klart dokumenteret, at baggrunden for de modstridende resultater skyldes alvorlige metodeproblemer i nogle af de tidligere undersøgelser. Undersøgelser, der er baseret på solide målinger af saltindtaget, dvs. ved hjælp af gentagne 24 timers opsamlinger af urin, viser klart gavnlige effekter af at reducere saltindtaget.” 

For lidt salt er ikke et problem 

Ulla Toft forklarer, at de studier, som tidligere skabte debat, var store epidemiologiske studier, hvor man havde fundet en øget risiko for hjertekarsygdom og tidlig død, uanset om man indtog en meget lille eller meget stor mængde salt. 

”Problemet med disse studier er, at man har målt kroppens saltudskillelse via de såkaldte ’spoturiner’, som man senere har fundet ud af er et meget unøjagtigt mål at anvende. Derfor har man nu fastsat krav til målingerne, hvilket vil sige, at der skal måles på minimum døgnniveau for at få et validt resultat,” siger Ulla Toft. 

Hun henviser konkret til et stort amerikansk studie, hvor deltagerne tilhørte seks forskellige kohorter, altså veldefinerede grupper, der var fulgt over tid, og hvor de havde gennemført mindst to 24-timers urinopsamlinger. 

Resultaterne fra dette studie af Yaan Ma og kolleger, er samlet i et stort datasæt, hvor deltagernes saltudskillelse blev sammenholdt med risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, og de viser netop en gavnlig effekt af en generel saltreduktion.: 

”I denne analyse, som bygger på gentagne 24-timers urinopsamlinger, blev der fundet en dosis-respons-sammenhæng mellem højere saltindtag og en højere risiko for hjertekarsygdomme. Det understøtter, at der ser ud til at være en lineær sammenhæng mellem saltindtaget og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Eller sagt på anden måde, at jo mere salt, man indtager, jo større er risikoen for tidlig død og hjertekarsygdom,” siger Ulla Toft. 

De to forskere konkluderer, på baggrund af den samlede evidens, at det ikke er farligt at sænke saltniveauet i befolkningen.” 

Kaliumberiget salt gav lavere blodtryk 

Et andet stort studie fra 2021, der omfattede 20.995 mennesker over 60 år med forhøjet blodtryk eller tidligere stroke, føjer også ny viden til dét, evidensen viste i 2018. Deltagerne kom fra 600 landsbyer i landdistrikter i Kina, og de blev tilfældigt fordelt i en interventionsgruppe, som fik kaliumberiget salt og en kontrolgruppe, som fik almindeligt salt. 

”Studiets resultater viser, at det er en god effekt af at sænke saltindtaget og øge kaliumindtaget med kaliumberiget salt. Hos den gruppe, som fik det kaliumberigede salt, havde det en afgørende effekt, da det sænkede blodtrykket hos deltagerne i de landsbyer, som fik kaliumberiget salt i forhold til kontrolgruppen, siger Kirsten Bjørnsbo, og Ulla Toft uddyber: 

”Kaliumberiget salt fremstilles ved at erstatte noget af natriummet i salt med kalium, og det gør man, fordi kalium har den fantastiske effekt, at det modvirker den negative effekt af natrium. Forskerne i studiet så derudover ikke blot en signifikant effekt på blodtrykket, men også på hjertekar-events, altså hjertekarsygdom i det hele taget, som faldt med 13 procent.”  

”Og alene på stroke, altså blodprop i hjernen, påviste de en reduktion på cirka 14 procent og en 12 procents reduktion i dødelighed i forhold til kontrolgruppen.” 

Saltreduktion virker bredt på blodtrykket 

Endnu en pointe, som Kirsten Bjørnsbo mener, er vigtig at få frem i forhold til det, man diskuterede i 2018, er, at man nogle gange hører, at en generel salt-reduktion kun virker på en mindre gruppe af særligt saltfølsomme.  

”Men det holder ikke”, siger hun og henviser til et stort systematisk reviewstudie fra USA fra 2022. Dette studie – som blev udført af Sorghra Aliasgharzadeh og kollegaer – omfatter ikke mindre end 50 interventioner med saltreduktion beskrevet i 40 videnskabelige artikler. 

”Dette store reviewstudie og metaanalyse viser tværtimod, at blodtrykssænkning kan opnås for de fleste gennem saltreduktion – på tværs af alder, køn og hypertensionsstatus”, siger Kirsten Bjørnsbo 

Hun henviser desuden til et såkaldt ’cross-over-studie’, som er gennemført af Deepaks og kollegaer. I dette studie deltog 213 personer mellem 50 og 75 år, hvoraf nogle havde normalt blodtryk og andre forhøjet blodtryk, der enten var velbehandlet eller var ukontrolleret/ ubehandlet. I dette cross-over studie er der to vigtige pointer, som Kirsten Bjørnsbo vil fremhæve: 

”For det første viser studiet, at når man reducerer saltindtaget svarende til en teskefuld salt pr. dag, vil det være lige så effektivt som blodtrykssænkende medicin. For det andet viser studiet, at saltreduktion virkede på 75 procent af deltagerne uafhængigt af, hvad der blodtryksstatus var,” siger Kirsten Bjørnsbo. 

Lavere saltindhold i brød gav resultater 

Herhjemme har Ulla Toft og Kirsten Bjørnsbo også, gennemført et interventionsstudie blandt en gruppe familier med børn. Det har de gjort i samarbejde med forskere fra DTU og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, CKFF-Frederiksberg Hospital. 

Dette studie viser, at et lavere indhold af salt i dét brød, vi spiser, har en positiv effekt på en række vigtige risikofaktorer – herunder blodtrykket. Det var Ulla Toft, som fik ideen til interventionsstudiet og hun er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som udkom i 2021. Derudover er interventionen også beskrevet i en ph.d.-afhandling.  

”Vi gennemførte en intervention, hvor vi undersøgte, hvad det betyder for sundheden, hvis man giver familier saltreduceret brød i en periode på 16 uger. Og det havde en mærkbar effekt, da resultaterne viste, at det rent faktisk var muligt at sænke saltindtaget og ad den vej have indflydelse på bl.a. blodtrykket, siger Ulla Toft 

For den gruppe, som fik reduceret saltindtaget med mindst 3 gram pr. dag, så Ulla Toft og hendes kollegaer et signifikant fald i hhv. det diastoliske, det systoliske blodtryk, i kolesterol, især i LDL-kolesterol, i kroppens fedtprocent og i koncentrationen af aldosteron og renin, som er stoffer, der indgår i det hormonsystem, der regulerer blodtrykket og væskebalancen.  

”Derudover målte vi også et fald i adrenalin, selvom hypotesen var, at denne og de øvrige blodtryksregulerende faktorer ville stige. Så i forhold til debatten om det giver problemer gradvist at sænke saltindtaget, så kan jeg sige, at det kan vi heller ikke finde i vores studie,” siger Ulla Toft. Og Kirsten Bjørnsbo supplerer: 

”I studiet undersøgte vi også om et lavere saltindhold i brødet, havde betydning for folks smagspræferencer. Og det viste sig faktisk, at familierne ved forsøgets afslutning fortrak brød med et lavere saltindhold end standarden. Vi påviste også, at deltagerne vænnede sig til et   lavere saltindhold, og lige så vigtigt, at de ikke kompenserede ved at komme mere saltholdige pålægstyper på brødet eller spise andre saltholdige fødevarer.” 

Sæt bindende nationale mål for salt 

Ulla Toft forklarer, at brødstudiet var inspireret af Saltpartnerskabet, som fungerede fra 2010 til 2018, og som havde en intension om at gøre en fælles indsats for at nedsætte saltforbruget hos bl.a. producenter, i kantiner, på cafeer og restauranter.  

”I løbet af perioden lykkedes det brødindustrien herhjemme at nedsætte saltindholdet i brød generelt. Og forskellige andre producenter arbejdede også med at sænke saltindtaget i deres produkter. Men overordnet set er det ikke for alvor lykkedes at sænke saltindholdet bredt i fødevarerne i Danmark, og derfor er der heller ikke opnået de samme gode resultater, som man har set i bl.a. Finland og England,” siger Ulla Toft, og Kirsten Bjørnsbo supplerer: 

”Det gode ved tankegangen om at sænke saltindholdet generelt i forarbejdet mad er, at den rummer et kæmpe sundhedspotentiale. Og det skal ikke lyde som en hetz mod industrien, men der kunne gøres langt mere,” siger Kirsten Bjørnsbo og forklarer, at hvis man fik succes med at nedsætte saltindholdet i maden generelt, ville det have en markant indflydelse på folkesundheden.  

”Hvis vi i Danmark skal få succes med at nedsætte saltindholdet generelt, vil det dog kræve, at der bliver fastsat nogle obligatoriske nationale mål for indholdet af salt i forarbejdede fødevarer, og – vigtigst af alt – at det følges op og reguleres gennem lovgivning. Ellers virker det ikke, viser forskningen,” siger Kirsten Bjørnsbo. 

Ulla Toft supplerer og siger:  Hvis vi kunne få industrien til at reducere saltindholdet i de forskellige fødevarer blot en lille smule, så kunne vi til sammen sænke saltindholdet for børn, unge og voksne på én gang og dermed sænke blodtrykket i store dele af den danske befolkning.”. 

Og det ville, ifølge international forskning, være en virkelig omkostningseffektiv indsats, mener de to forskere samstemmende.