Forsker og forebyggelsesekspert peger på, at rehabiliteringen har pressede vilkår i Danmark, og at vores viden om, hvor vi skal sætte ind, er afgørende for de løsninger, som vi skal skabe. Vi skal have sektorerne til at tale mere sammen, så overgangen ikke mærkes for patienten, lyder det.
Du kender den godt. Stregen. På hospitalsgulvet. Den, der findes i rød, blå, grøn, og som de travle portører navigerer efter, når de skal køre sengeliggende patienter fra for eksempel sengeafdelingen til operationsgangen.
– Stregen på hospitalsgulvet burde føre hele vejen hjem til patientens dagligstue. For vi skal derhen, hvor patienten ikke mærker, at der er en overgang mellem hospitalet, læge eller kommune.
Sådan siger Mads Lind, der er chefkonsulent for forebyggelse i Hjerteforeningen, om hans håb for rehabiliteringen i Danmark, men erkender samtidig:
– Desværre er afstanden mellem hospital, læge, kommune og patientens hjem alt for stor i dag.
Mads Lind peger på, at vi i dag generelt mangler tal på, hvordan det går med rehabiliteringen, men hæfter sig ved de mange røgsignaler, som går af samme brand. Nemlig at mange patienter – enkelte steder opgivet til omkring 50 procent – ikke får rehabilitering.
22 procent af dem, der får tilbudt rehabilitering, takker ovenikøbet nej, mens 24 procent af dem, der møder op til rehabilitering, falder fra.
– Du bliver som patient i dag ikke set tilstrækkeligt, og det skal vi gøre bedre. Løsningen er, at vi skal have sektorerne til at tale mere sammen, så overgangen ikke mærkes for patienten, og så man nærmest står klar – og gerne overlapper – med hjælp, når den ene del af systemet slipper, og den anden del af systemet tager over. Når fru Hansen er på vej ud gennem hospitalets svingdøre, skal hospitalspersonalet pege på hjælpen derfra, eller kommunen skal stå klar som det næste led, der tager over. For ellers ser vi netop denne store afstand mellem sektorerne, og så opstår ”Bermudatrekanten”, hvor vi desværre taber folk til et liv, der kunne have været bedre.
Vi skal have mere viden for at skabe løsninger
Rygestopindsatsen er ifølge Mads Lind ét eksempel. Altså det kursus, du bør modtage i kommunen som hjælp til at lægge tobakken på hylden, når du bliver udskrevet.
Ifølge Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er rygestopstopsuccesraten faldet fra 50 procent i 2015 til kun 28,3 procent på landsplan i 2021. Selvom flere data efterlyses for at kunne konkludere endeligt, peger tallet ifølge Mads Lind på, at vi netop generelt ser, hvordan rehabiliteringen – hvor man bl.a. tilbyder rygestopkurser – er flyttet fra hospitalet til kommunen, og at flytningen potentielt har gjort, at tilbuddene til borgerne er blevet tabt i processen.
– Jeg kan være bekymret for, at samme proces gør, at vi ser så mange patienter ikke få de tilbud, som vil være gode for dem. Rygestop kan redde liv, ved vi, men faktisk kan hjælpen til det mentale være mindst lige så vigtigt. Kan du ikke håndtere de ofte store psykiske eftervirkninger ovenpå hjertesygdom, kan du have svært ved at komme i gang med at omlægge din kost, motionere – og, ja, kvitte smøgerne.
Der er med andre ord ifølge Mads Lind sket det, at vi i sundhedssystemet har flyttet rundt på nogle stole det seneste årti, men at borgerne er faldet ned mellem dem.
– Vi håber, at det fornyede fokus på, at vi skal have standarder for, hvad kommunerne tilbyder borgeren, kan gøre, at vi netop kan holde hinanden op på, at vi skal være klar, når borgeren har brug for os. Og at linjen fra hospitalet føres helt ud af hovedindgangen og hjem til hjertepatienten, så vi sikrer tryghed og en grobund, som han eller hun kan bygge sit nye liv på.
Mads Lind føler sig overbevist om, at vejen frem er større viden om årsagerne til rehabiliteringens tilstand.
– Kan vi skabe viden om udfordringerne, er det samtidig – i al fald langt henad vejen set på det store, seje træk – starten på at kunne finde løsningerne. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat den rigtige forskning i gang, og at vi får kortlagt, hvordan vi hjælper patienterne tilbage til livet med bl.a. deres hjertesygdom.
Timingen er vigtig, hvis vi skal hjælpe flere
Hanne Birke er forsker og arbejder lige nu på det såkaldte HeRTA-projekt, som Hjerteforeningen har støttet med finansiering. Projektet kigger nærmere på, hvordan vi i højere grad får flere – især udsatte – danskere til at tage imod hjerterehabilitering. Og til at gennemføre rehabilitering, som gavner deres livskvalitet, forebygger nye hjertetilfælde og nedsætter dødeligheden.
Flere ting er vigtige for at tage imod og gennemførerehabiliteringen, siger Hanne Birke.
– Vi skal huske på, at gruppen af hjertepatienterne er en gruppe med mange forskellige behov. Derfor skal vi være langt bedre til se de forskellige behov og kunne indrette tilbuddene efter behovene. Hvis vi kunne lykkes med at give rehabilitering til dem med de største behov, så mener jeg, at vi i langt større grad kan forebygge nye hjertetilfælde. Og det vil gavne samfundet, og – allervigtigst – de mange danskere, som har brug for hjælpen tilbage til livet efter udskrivelsen.
Hanne Birke peger på, at timing og fleksibilitet i rehabiliteringstilbuddene/indsatserne er en vigtig nøgle.
– Vores system er lidt firkantet indrettet, når det kommer til timingen – ikke alle har brug for den samme hjælp på det samme tidspunkt. Hvis vi kunne være mere fleksible, ville vi nå langt.
Der er nogle eksistentielle dimensioner, som kan fylde rigtig meget
De sundhedsprofessionelles blik for individuelle behov er ifølge Hanne Birke vigtigt.
– Vi bliver nødt til at se på, om patienten er klar til rehabilitering, og om rehabiliteringsindsatserne opfylder patientens behov. Hvis en patient er multisyg med en anden diagnose udover hjertesygdom, kan det være en barriere ift. at have overskud til at deltage. Mange skal også på arbejde igen, og her passer rehabiliteringstilbuddene sjældent med almindelige arbejdstider. Udfordringen kan være, at tilbuddene ofte ikke er timet, så det passer ind i patientens hverdag.
Patientens behov kan være mere ovre i det psykiske område, fordi det at få en hjertesygdom kan være en stor omvæltning
– patienten og de pårørende skal ny-orientere sig og vænne sig til et nyt liv med en hjertesygdom. Der er nogle eksistentielle dimensioner, som kan fylde rigtig meget, hvilket kan spænde ben for deltagelse i de nuværende rehabiliteringstilbud. Summa summarum er, at vi skal se det enkelte menneske og matche tilbuddene til patientens behov.
I Hanne Birkes forskning tester forskergruppen derfor nye rehabiliteringsindsatser, som understøtter deltagelse i rehabilitering. Indsatserne er udviklet med fokus på sektorovergange, psykosociale tilbud og hjælp til vedligeholdelse af sunde livsstilsvaner efter endt rehabilitering ved at hjælpe hjertepatienterne videre ud i foreningslivet. Desuden har HeRTA-projektet en koordinerende sygeplejerske, som bl.a. også sørger for, at patienterne får en henvisning til rehabilitering.
– Vi ved, at det er meget vigtigt, at patienten faktisk får en henvisning til hjerterehabilitering. Vi ved bare, at denne henvisning kan glippe hos lægen eller på hospitalet, og at overgange mellem sektorer er et sårbart sted, hvor vi taber nogle. Derfor har vi et stort fokus også på netop overgangen fra hospital til kommune.
Hanne Birke ser stor værdi i, at Hjerteforeningen kæmper for kvalitetsstandarder for rehabilitering på hjerteområdet i Danmark.
– Rehabilitering er lige så vigtigt som medicin. Kvalitetsstandarder er en god idé, fordi det fra region til region er forskelligt, hvad patienterne får af tilbud. Det kan virke uretfærdigt at tilbuddene afhænger af, hvilken kommune og region man bor i. Det er vigtigt, at vi på tværs af kommunegrænser tilbyder en pakke af tilbud, som patienterne kan vælge ud fra deres behov. Vi skal stå sammen og finde de bedste løsninger, så vi hjælper de patientgrupper, som har det største behov. Vi bør hjælpe patienterne med at vedligeholde en hjertesund livsstil ikke kun på den korte bane i et rehabiliteringsforløb, men også på den længere bane ved at hjælpe dem videre ud i foreningslivet. Gevinsten er trods alt, at vi forbedrer livskvaliteten og nedsætter dødeligheden med et optimeret rehabiliteringsforløb.