Pas på hjertet
Det slår. Hele livet. Helt uden vi tænker over det. Som et lille mirakel. Men hjertet er sårbart. Det kan gå i stykker. Gå i stå. Derfor er det vigtigt at passe på hjertet.
Bliv medlem for under 1 kr. om dagen
Som medlem får du gode råd til et sundere hjerte og unikke rabatter. For 265 kr. om året hjælper du samtidig med at forske, forebygge og støtte mennesker med hjertesygdom tæt på. Se, dine medlemsfordele her.
Hjertesygdom rammer oftere, end du tror
1 ud af 5 dør af hjertesygdom.
For hjertesygdom kan ramme os alle. Unge som gamle – og også dig. Derfor er det så vigtigt at passe på hjertet. Tage hånd om det.
Din støtte hjælper med at forske, forebygge og støtte. Så vi kan sikre de bedste rammer for din sundhed.
Så hjertet kan slå længere, slå stærkere.
For flere og for dig. Give dig mere tid. Og mere liv i livet.
Over halvdelen af danskerne bliver ramt af hjertesygdom i løbet af livet. Alligevel bliver hjertesygdom ikke taget alvorligt.
7 ting, du (måske) ikke vidste om hjertet
Hjertet slår ca. 100.000 gange om dagen
Et hjerte i hvile slår 60–100 gange i minuttet. Det svarer til omkring 100.000 slag i døgnet og over 35 millioner slag om året.
Den gennemsnitlige hvilepuls for mænd er ca. 60-80 slag pr. minut og for kvinder 70-90. Det er normalt, at folk i dårlig kondition har en høj hvilepuls.
Hjertet er en af de vigtigste muskler i kroppen, der arbejder konstant i løbet af et helt liv – hele døgnet, uden pause.
Hjertet kan være på overarbejde, uden du mærker det
Forhøjet blodtryk og kolesterol er eksempler på risikofaktorer, som man ofte ikke mærker noget til. Forhøjet blodtryk, for højt kolesterol, fysisk inaktivitet, for meget alkohol og rygning er dårligt for hjertet og kredsløbet – og øger risikoen for alvorlig hjertesygdom. Ofte mærker man ikke noget til risikofaktorernes effekt på hjertet.
Vigtige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er:
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet kolesterol
- Diabetes
- Fysisk inaktivitet
- Rygning
- Usund kost
- Overvægt
En hjertevenlig kost kan forebygge sygdom
En kost med mange grøntsager, fuldkorn, fisk, bælgfrugter og plantefedtstoffer giver hjertet de bedste betingelser. For meget salt, sukker og mættet fedt belaster hjerte og kredsløb. Det handler om at vælge med omtanke.
En hjertevenlig kost indeholder masser af grøntsager, fuldkorn, fisk, bælgfrugter, sunde plantefedtstoffer og begrænsede mængder fedt, salt og sukker.
Stress og ensomhed kan skade hjertet
Perioder med langvarig stress, depression og ensomhed er risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Det påvirker ikke kun humøret, men også blodtryk, hjerterytme og inflammation i kroppen.
Relationer og pauser er ikke bare rare – de er nødvendige for et sundt hjerte.
Motion styrker hjertet
Al motion styrker hjertemusklen, øger blodkredsløbet, sænker blodtrykket og mindsker risikoen for sygdom. Det kræver ikke meget – en daglig gåtur eller lidt bevægelse i hverdagen kan gøre en stor forskel. Jo mere fysisk aktivitet, jo bedre. Anbefalingen er minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen ved moderat intensitet. Derudover er det godt at styrketræne musklerne et par gange om ugen – gerne i kombination med konditionstræning – og balancetræning, hvis du er over 65 år.
Hjertet sender ofte signaler, når det er alvorligt
Trykken i brystet. Åndenød. Tiltagende træthed.
Det kan være de første tegn på, at hjertet ikke har det godt.
Flere symptomer optræder ofte samtidig, og kan opleves forskelligt.
Nogle mærker uregelmæssig rytme eller svimmelhed. Andre mærker næsten ingenting.
Typiske symptomer på hjertesygdom er:
- Smerter eller trykken i brystet
- Åndenød
- Tiltagende træthed
- Hjertebanken
- Svimmelhed
Over 50 % af alle tildælde af hjertesygdom kan forebygges
Fysisk inaktivitet, rygning, usund kost, overvægt og for højt blodtryk – det er nogle af de største fjender.
Men heldigvis er det ting, du kan gøre noget ved.
Det anslås, at over halvdelen af alle hjertesygdomme kan forebygges med sunde valg i hverdagen.
Lidt er meget bedre end ingenting.
Få fordele som medlem
For under 1 kr. om dagen kan du som medlem få adgang til ekspertråd, rabatter og magasinet Hjerteliv med masser af inspiration. Samtidig er du med til bl.a. at støtte forskning, forebyggelse og hjælpe dem, der bliver ramt af hjertesygdom.Ja tak, jeg vil være medlem
Hjerteforeningen kæmper for hjertesunde liv for alle. Vi forsker, forebygger og støtter. Så hjertet kan slå længere, slå stærkere. For flere og for dig. Give dig mere tid. Og mere liv i livet.