Yoga kan give en positiv effekt hos patienter med atrieflimren

Atrieflimren er en udbredt hjerterytmeforstyrrelse (arytmi), der kan medføre alt fra ingen symptomer til hjertebanken, åndenød, udtalt træthed og smerter i brystet samt en øget risiko for hjertesvigt og blodprop i hjernen. Lidelsen kan lindres med for eksempel hjerterytmestabiliserende medicin eller invasive procedurer.

Lidelsen påvirker også patienterne kognitivt og mentalt. I alt 25-30 procent oplever angst, nedsat livskvalitet og dårligere socialt velbefindende, og netop dette faktum var baggrunden for at gennemføre et nyt litteraturreview, dvs. en systematisk litteraturgennemgang, om effekterne af mind-body-interventioner på patienternes mentale helbred ud fra erkendelsen af, at krop og sind er indbyrdes forbundne.

Det fortæller hjertesygeplejerske og seniorforsker, Signe Stelling Risom, som er medforfatter på reviewet, der er ét af de første på området. Forskerne kiggede især på, om der var en effekt af yoga, afslapningsøvelser og nogle varianter af kognitiv adfærdsterapi på angst og mentalt helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med atrieflimren.

Positive resultater for blandt andet yoga

Selvom resultaterne af reviewet ikke er entydige, er de dog så positive på enkelte mentale og fysiske parametre, at Signe Stelling Risom mener, at hun har et bedre grundlag end før for at vejlede sine patienter. Hun gennemfører holdundervisning for patienter med atrieflimren i at håndtere lidelsen i hverdagen:

”Patienterne spørger altid som noget af det første om, hvad de selv kan gøre, og om yoga kan hjælpe på uro og angst. Og derfor er jeg glad for, at jeg nu kan udtale mig på et evidensbaseret grundlag ud fra vores nye review. Resultaterne betyder, at jeg fremover ikke vil tøve med anbefale yoga og visse former af kognitiv adfærdsterapi, selvom jeg ikke hundrede procent kan love en effekt for alle,” siger hun og fortsætter:

“Ud fra resultaterne kan jeg sige, at nogle af de patienter, der deltog i studierne, oplevede en effekt af yoga og afslapningsøvelser, ingen af dem på angst, men nogle studier viste en effekt på depression og sense of coherence, dvs. måden at håndtere og opfatte sin livssituation og mentalt helbredsrelateret livskvalitet. Derudover kunne vi se, at der i et par studier var positive effekter på fysiologiske parametre som blodtryk og hjerterytme.”

Et af de første reviews på området

Reviewet er et af de første, hvor forskere har kigget på den samlede mængde viden om yoga og andre mind-body-interventioner på mentalt helbred ved atrieflimren:

”I forskningen har man traditionelt kigget meget på virkningen af særligt medicinsk behandling, som man kan ordinere patienterne, men intet ser ud til at virke hundrede procent. Derfor er det afgørende at undersøge andre veje, da atrieflimren påvirker patienterne utrolig meget rent psykisk,” siger Signe Stelling Risom.

Alt i alt søgte Signe Stelling Risom og hendes forskerkollegaer i fire store centrale databaser og sorterede derefter studierne efter en række fastsatte kriterier – blandt skulle det være randomiserede, kontrollerede studier – hvilket betød, at der til sidst var fem egnede studier tilbage:

”De fem studier omfatter et fra USA, et fra Kina og tre fra Sverige med deltagelse af i alt 431 patienter, hvilket ikke er mange. Den største svaghed er derfor, at vi ikke har fundet flere studier, hvor man har undersøgt effekten af yoga og andre mind-body-interventioner på patienter med atrieflimren. Oveni er de studier, vi har fundet, alle udført på et enkelt hospital og ikke på flere hospitaler samtidigt, hvilket ellers er det optimale,” siger Signe Stelling Risom og fortsætter:

”Der mangler altså fortsat viden på området, det vil sige gode, solide og større studier med et stort antal deltagere, og hvor der ikke er nogen tvivl om, at det er interventionen, der giver effekten og ikke tilfældigheder. Til gengæld er yogas effekt på mentalt helbred undersøgt i rigtig mange andre studier på patienter med iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt, og her ses en klar positiv effekt. Så der er god grund til at undersøge effekten på patienten med atrieflimren nærmere.”

En del studier i gang på verdensplan

Signe Stelling Risom kan derudover fortælle, at der er en del studier i gang internationalt, som kan være med til at underbygge effekten nærmere:

”Lige nu er der 14 til 15 igangværende studier på verdensplan, så vi kan forvente flere resultater i de kommende år om yoga og andre non-pharmakologiske interventioner i forhold til patienter med atrieflimren. Men også i Danmark arbejder vi på at komme i gang med flere projekter, så snart vi har midler til det.”

En anden ting, som Signe Stelling Risom gerne vil påpege, er, at yoga og mind-body-interventioner ikke kan erstatte psykologbehandling.

”Det er vigtigt at vide, at yoga og mind-body-interventioner ikke kan erstatte psykologbehandling, men fint kan bruges som et supplement. Og hvis man synes, at det er dyrt at gå til yoga, er det også muligt at finde nogle egnede instruktioner til yoga eller mindfulness på nettet, der ikke kræver en instruktør, og som er gratis og derfor lige til at gå til,” siger Signe Stelling Risom.

Signe Stelling Risom har tre ansættelser, dels som docent ved Københavns Professionshøjskole, dels som seniorforsker ved Herlev og Gentofte Hospital og dels som lektor ved Københavns Universitet.