Selvom hjertesvigtspatienter er blevet symptomfrie, skal de fortsætte med livslang behandling.
Patienter med dilateret kardiomyopati – en sygdom hvor hjertemusklen er blevet udvidet og slap og derfor har nedsat pumpefunktion – bliver anbefalet livslang medicinsk behandling.
I et pilotstudie udført af britiske forskere med 51 hjertesvigtspatienter har man nu undersøgt, om de patienter, der bliver symptomfrie af behandlingen, helt kan trappe ud af behandlingen uden tilbagefald. Det viste sig ikke at være tilfældet.
– Det er et interessant studie med en større effekt, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Studiet viste meget klart, at blandt dem, der stoppede med medicinsk behandling, var der betydeligt flere, der fik tilbagefald. Derfor styrker studiet den strategi og de anbefalinger, vi har på hjerteafdelingerne, til patienter med denne type af hjertesvigt, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
– Studiet har slået fast, at vi nu med stor sikkerhed kan sige til patienterne, at det er vigtigt at blive ved med at tage medicinen, og at den skal tages resten af livet, siger han.
Selvom studiet var et pilotstudie med kun 51 patienter, er det stort nok til at danne baggrund for at drage en sikker konklusion på grund af de tydelige resultater.
– Effekten var så markant, at det vil være etisk uforsvarligt at gå ud i en større population med et lignende studie, vurderer Gunnar Gislason.
Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
Måske vi bliver klogere på høj-risiko patienter
Om hjertesvigtspatienterne med fordel kan trappe ud af behandlingen, er ikke tidligere undersøgt.
– Anbefalingerne om en livslang behandling bygger på et forsigtighedsprincip, fordi det ikke tidligere er undersøgt, om behandlingen er nødvendig for at undgå tilbagefald. En livslang behandling skal sikre, at hjertefunktionen ikke forværres – også selvom patienten har oplevet en forbedret hjertefunktion og er blevet symptomfri, siger Gunnar Gislason.
Han forklarer, at det bestemt er muligt, at man på et tidspunkt bliver klogere på hvilke hjertesvigtspatienter, der har brug for at fortsætte behandlingen, og hvilke patienter der med fordel kunne stoppe behandlingen.
– På nuværende tidspunkt har vi ikke biomarkører eller andet, der kan hjælpe med at finde de patienter, der har en høj risiko for tilbagefald. Det er ikke usandsynligt, at vi vil blive klogere på det i fremtiden, så vi kan lave en mere individualiseret behandling, siger Gunnar Gislason.
Studiedesign
51 symptomfrie hjertesvigtspatienter med dilateret kardiomyopati blev randomiseret til to grupper.
• 25 patienter blev trappet ud af deres medicinske behandling og 26 patienter fortsatte behandlingen.
• I løbet af 6 måneder så man på hvor mange, der fik forværret deres hjertesygdom.
• Efter de første 6 måneder trappede også de patienter, der hidtil havde fået medicin, ud af behandlingen efter samme princip som den første gruppe.
Patienter
Symptomfrie hjertesvigtspatienter med dilateret kardiomyopati hvor:
– venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF) var forbedret fra under 40 % til mindst 50 %
– venstre ventrikels slut-diastoliske volumen (LVED) var normaliseret
– koncentrationen af NT-pro-BNP var under 250 ng/L
Behandling og udtrapning
Patienterne fik standardbehandling, og medicinudtrapningen foregik over højst 16 uger i følgende rækkefølge: vanddrivende medicin, MRA, Beta-blokkere, ACE-hæmmere og ARB.
• I alt fik 40 procent (20 patienter) tilbagefald ud af de 50 patienter, der i løbet af studiets to testperioder trappede ud af medicinen.
• I løbet af de første 6 måneder fik 44 procent (11 patienter) tilbagefald i den gruppe, der trappede ud af medicinen, hvorimod ingen fik tilbagefald i gruppen, der fortsatte med medicinsk behandling.
• I den gruppe, der de første 6 måneder fik medicin og i anden testperiode trappede ud af behandlingen, fik 36 procent (9 patienter) tilbagefald i løbet af 6 måneder.