Vigtigt at hjertesvigtspatienter fortsætter med medicin

Patienter med dilateret kardiomyopati – en sygdom hvor hjertemusklen er blevet udvidet og slap og derfor har nedsat pumpefunktion – bliver anbefalet livslang medicinsk behandling. 

I et pilotstudie udført af britiske forskere med 51 hjertesvigtspatienter har man nu undersøgt, om de patienter, der bliver symptomfrie af behandlingen, helt kan trappe ud af behandlingen uden tilbagefald. Det viste sig ikke at være tilfældet.  

– Det er et interessant studie med en større effekt, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Studiet viste meget klart, at blandt dem, der stoppede med medicinsk behandling, var der betydeligt flere, der fik tilbagefald. Derfor styrker studiet den strategi og de anbefalinger, vi har på hjerteafdelingerne, til patienter med denne type af hjertesvigt, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason. 

– Studiet har slået fast, at vi nu med stor sikkerhed kan sige til patienterne, at det er vigtigt at blive ved med at tage medicinen, og at den skal tages resten af livet, siger han.  

Selvom studiet var et pilotstudie med kun 51 patienter, er det stort nok til at danne baggrund for at drage en sikker konklusion på grund af de tydelige resultater. 

– Effekten var så markant, at det vil være etisk uforsvarligt at gå ud i en større population med et lignende studie, vurderer Gunnar Gislason.

Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Måske vi bliver klogere på høj-risiko patienter

Om hjertesvigtspatienterne med fordel kan trappe ud af behandlingen, er ikke tidligere undersøgt.  

– Anbefalingerne om en livslang behandling bygger på et forsigtighedsprincip, fordi det ikke tidligere er undersøgt, om behandlingen er nødvendig for at undgå tilbagefald. En livslang behandling skal sikre, at hjertefunktionen ikke forværres – også selvom patienten har oplevet en forbedret hjertefunktion og er blevet symptomfri,  siger Gunnar Gislason.  

Han forklarer, at det bestemt er muligt, at man på et tidspunkt bliver klogere på hvilke hjertesvigtspatienter, der har brug for at fortsætte behandlingen, og hvilke patienter der med fordel kunne stoppe behandlingen. 

– På nuværende tidspunkt har vi ikke biomarkører eller andet, der kan hjælpe med at finde de patienter, der har en høj risiko for tilbagefald. Det er ikke usandsynligt, at vi vil blive klogere på det i fremtiden, så vi kan lave en mere individualiseret behandling,  siger Gunnar Gislason.