Fodbold som medicin: Motionsfodbold er en dokumenteret effektiv forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og er godt til at fastholde deltagerne. Derfor er Hjerteforeningen indgået i et samarbejde om ’Fodbold for Hjertet’.
Det er ingen nyhed, at motion er godt for hjertet. Alligevel kan det være en stor udfordring at fastholde tilstrækkeligt gode motionsvaner, når man er overladt til sig selv efter endt hjerterehabilitering eller af anden årsag er i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Træning baseret på holdsport har et stort potentiale til at fastholde spillerne. Og her er motionsfodbold en god cocktail, der kombinerer hjertevenlig træning med det sociale og legende element.
‒ Fodbold er både en meget intens og meget alsidig træningsform, der kombinerer de tre hovedtræningsformer: styrketræning, udholdenhedstræning og intens intervaltræning, der tilsammen virker effektivt i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdom. Herudover tilbyder fodbold som en motiverende holdsport et ekstra element i form af at fastholde deltagerne, siger professor i sport og sundhed ved Syddansk Universitet Peter Krustrup.
Han står bag den omfattende forskning, der ligger til grund for ’Fodbold for Hjertet’, der er etableret i et samarbejde mellem Hjerteforeningen, Dansk Boldspil–Union (DBU), Herlev og Gentofte Hospital og Syddansk Universitet (SDU). Trygfonden har finanseret projektet.
Det bygger på det såkaldte ’Fodbold Fitness’- koncept, der er motionsfodbold med varieret træning og øvelser til både nybegyndere og mere erfarne spillere.
‒ Vi har gennem 15 års forskning konstateret, at motionsfodbold virker effektiv både på hjerte- og kredsløbssundhed, herunder kondital, hjertefunktion og blodtrykket. Samtidig virker det på en række metabolske parametre, herunder fedtprocent og kolesterol, forklarer han.
Peter Krustrup understreger, at selvom fodbold måske ikke lyder som en relevant sport, hvis man aldrig har spillet det før, egner træningsformen sig alligevel rigtig godt til utrænede danskere og til voksne med hjerte-kar-sygdomme ‒ inklusiv dem, der aldrig har spillet fodbold.
‒ Vi ser også, at ’Fodbold Fitness’ konceptet i høj grad appellerer til kvinder, siger han.
Forskningen bag konceptet ’Fodbold Fitness’ og forskellige indsatser, heriblandt ’Fodbold for Hjertet’, er overvejende lavet på utrænede personer.
Kun to timers træning om ugen
Det store forskningsmateriale har ført til, at Peter Krustrup i slutningen af 2019 udgav bogen ’Football as Medicine – Prescribing Football for Global Health Promotion’ sammen med den britiske lektor Daniel Parnell fra University of Liverpool. Han forklarer her, hvad han mener med ’fodbold som medicin’.
‒ Vi kan konstatere, at fodbold meget effektivt forebygger hjerte-kar-sygdomme og kan bruges som en del af behandlingen af hjerte-kar-sygdomme ‒ i de fleste tilfælde i kombination med medicinsk behandling.
‒ I nogle tilfælde, hvor man har mildt til moderat forhøjet blodtryk, vil man kunne bruge fodbold som alternativ til medicinsk behandling. Hvis man for eksempel kigger isoleret på effekten af fodbold i tre til seks måneder, er effekten i forhold til blodtryksfald at sammenligne med medicinsk behandling, forklarer Peter Krustrup og giver et eksempel:
‒ Et af vores studier, som blev gennemført med støtte fra Hjerteforeningen, viser, at tre ud af fire, der starter med at have mildt til moderat forhøjet blodtryk, ikke længere har forhøjet blodtryk efter et halvt års fodboldtræning i to gange én time om ugen.
Hvis han skal nævne de mest markante resultater med motionsfodbold, viser nylige metaanalyser en væsentlig sænkning af blodtrykket med 11 over 7 mm Hg for 30 til 75-årige med mildt-til-moderat forhøjet blodtryk. For utrænede voksne på 20 til 75 år er konstateret en øgning af konditallet med 3,5 ml/min/kg, svarende til 11 procent, og et fald i fedtmassen på gennemsnitligt 1,7 kg.
‒ Alle de nævnte effekter på blodtryk, kondital og fedtmasse udløses med bare en enkelt times fodboldtræning to gange om ugen i 3-6 måneder, så hvis du kigger på hvor meget tid den enkelte skal investere i træningen, er det rimeligt beskedent, siger Peter Krustrup.
For flere forskningsresultater ‒ se faktaboks nedenfor.
Bliver en del af sammenholdet
Projektkoordinator i DBU Mikkel Alleslev Larsen sidder med den daglige organisering af ’Fodbold for Hjertet’ på landsplan. Han forklarer hvorfor DBU er gået ind i samarbejdet med Hjerteforeningen.
‒ DBU og Hjerteforeningen er gået sammen om ’Fodbold for Hjertet’, fordi vi i DBU gerne vil etablere et blivende træningstilbud, som kan understøtte den kommunale rehabilitering og øge fastholdelsen af borgere med hjerte-kar-sygdomme i fysisk aktivitet.
Han fortæller, at indsatsen er målrettet hjerte-kar-patienter samt borgere i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, så det omfatter også personer med dårlig kondition, overvægt, prediabetes og type 2–diabetes.
Tanken er, at indsatsen skal understøtte kommunernes egne rehabiliteringsforløb og sikre, at der er et tilbud til borgerne ude i de lokale fodboldklubber, som er godt både i forhold til at øge hjertesundheden men også i forhold til at fastholde borgerne i et socialt fællesskab.
‒ Vi ser ofte, at borgere i rehabilitering ikke føler, at der er et tilbud, som passer til dem. ’Fodbold for Hjertet’ skulle gerne ramme nogle af dem, siger Mikkel Alleslev Larsen.
‒ ’Fodbold for Hjertet’ er interessant på grund af det sundhedsmæssige aspekt, men også på grund af det sociale fællesskab, hvor man bliver en del af et sammenhold i den lokale fodboldklub. Det sidste er næsten det vigtigste af det hele, siger han og uddyber:
‒ Vi ved fra hjertelægerne, at der er et frafald i forhold til den fysiske træning for eksempel i træningscenter, når rehabiliteringsforløbet er slut. Her er motionsfodbold rigtig godt til at fastholde deltageren i det sociale fællesskab, hvor vi ser, at de faktisk kommer igen for at møde de andre – mere end det er for træningens skyld, siger han.
Tryg ved træneruddannelse
I ’Fodbold for Hjertet’ får trænerne en træneruddannelse, der bygger oven på træneruddannelsen for ’Fodbold Fitness’. Uddannelsen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Hjerteforeningen, DBU, SDU og Herlev-Gentofte Hospital.
‒ Her får ’Fodbold for Hjertet’-trænerne specifik viden om hjerte-kar-sygdomme og hvad man skal være særligt opmærksom på for den her målgruppe samt hvilken type af træning, der er godt for målgruppen, forklarer Mikkel Alleslev Larsen.
‒ Underviserne fra SDU står inde for, at trænerne får den nødvendige viden både i forhold til træning og patientsikkerhed, så vi kan være trygge ved, at trænerne står ude i klubberne med hjertepatienter, siger han.
Pilotstudie for 17 år siden
Hele tanken om at bruge fodbold sygdomsforebyggende startede for 17 år siden.
‒ Her begyndte vi i nogle pilotstudier at måle på utrænede voksne, der ingen erfaring havde med fodbold og som begyndte at træne fodbold. Allerede her så vi imponerende fremgange i kondital og store fald i fedtprocent og blodtryk, fortæller Peter Krustrup.
Resultaterne af pilotstudierne var så interessante, at Peter Krustrup og hans kolleger i 2007 lavede det første større randomiserede og kontrollerede studie med fodbold som motionsform til utrænede. Siden er det blevet til 31 studier og 150 publicerede videnskabelige artikler på området.
‒ I starten undersøgte vi fodbold som forebyggelse til alle, men fra 2010 begyndte vi at kigge på patientgrupper. Vi fik penge fra Hjerteforeningen til at lave det første studie indenfor hjerteområdet sammen med Peter Riis Hansen fra Herlev og Gentofte Hospital, der handlede om effekterne af motionsfodbold for 30 til 55-årige mænd med mildt-til-moderat forhøjet blodtryk, siger Peter Krustrup.
‒ I perioden 2010-2014 viste vi, at fodbold kunne bruges sygdomsforebyggende. Herefter publicerede vi et omfattende materiale, hvor vi konkluderer, at fodbold kan bruges som medicin. Det mundede i sidste ende ud i bogen ’Football as Medicine’, hvor vi beskriver fodbold som en del af behandlingen til livsstilssygdomme.
’Fodbold Fitness’ startede som koncept hos DBU i 2011 i et samarbejde mellem DBU og Peter Krustrups forskningsgruppe.
‒ Lige siden har vi arbejdet på, at vi skal have koncepter for forskellige patientgrupper op at stå i samarbejde med DBU. Det lykkedes tidligt for prostata kræftpatienter, og i 2019 startede vi ’Fodbold for Hjertet’, der havde været i støbeskeen længe, siger Peter Krustrup.
Andre former for holdspil har muligvis samme gunstige effekter som fodboldtræning.
Håndbold, basketball og hockey har mange af de samme træningsmæssige elementer som fodbold og har vist positive resultater for utrænede unge og midaldrende raske individer, men der er endnu ikke lavet så meget forskning på patientgrupper
’Fodbold for Hjertet’ er motionsfodbold med dokumenteret effekt på sundheden for danskere med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme. Det er startet op i 2019 og skal udbredes til de danske fodboldklubber i løbet af 2020 og 2021.
Målsætningen er at få startet ’Fodbold for Hjertet’ op i minimum 10 kommuner og mindst 30 hold i løbet af den treårige projektperiode med mindst 800 borgere i målgruppen.
’Fodbold for Hjertet’ læner sig op ad konceptet ’Fodbold Fitness’, der er udviklet i Danmark af en forskergruppe på SDU. ’Fodbold Fitness’ som koncept har fået en stor udbredelse i Danmark, hvor det nu findes som sportstilbud i 450 ud af 1600 klubber.
’Fodbold Fitness’ består af fodboldøvelser i små grupper på små baner. Man starter med en grundig skadesforebyggende opvarmning efterfulgt af fodboldboldøvelser ‒ ofte i par ‒ og til sidst spil på en lille bane for eksempel fire personer mod fire eller fem mod fem. De små baner og træningsformen gør, at alle er i berøring med bolden.
Via en træneruddannelse bliver trænerne klædt på med den nødvendige viden i forhold til at håndtere træningen for patienter med hjerte-kar-sygdomme. Både i forhold til den træningsmæssige del og den sundhedsfaglige del. Det er i mange tilfælde sundhedsfagligt personale, som videreuddannes til trænere. ’Fodbold for Hjertet’ træneruddannelsen bygger oven på ’Fodbold Fitness’ træneruddannelsen.
Indsatsen bliver evalueret ved en deltager spørgeskemaundersøgelse efter 12 ugers deltagelse og en evaluering via fokusgruppe interview af de involverede parters deltagelse ‒ klubber, kommuner, lokale hjerteforeninger og DBU.
Tanken er, at tilbuddet skal være permanent i de enkelte klubber, efter projektperioden udløber ved udgangen af 2021.
1. Motionsfodbold i 12-26 uger i 2×1 time om ugen:
– sænker blodtrykket med 11/7 mmHg for 30-75-årige med mildt-til-moderat forhøjet blodtryk, hvilket svarer til succesfuld pillebehandling mod forhøjet blodtryk (1).
– øger konditallet med 3,5 ml/min/kg svarende til 11% (2). Dette kan svare til en 40% reduktion i risikoen for hjertekarsygdomme.
– sænker fedtmassen med 1,7 kg og niveauet af LDL-kolesterol med 0,2 mmol/l, mens muskelmassen stiger med 0,5 kg (1).
2. Motionsfodbold i 2×1 time om ugen:
– øger hjertets funktion, herunder elasticitet, på 3-4 måneder, og skaber positive effekter på hjertets struktur og dimensioner på 6-12 måneder (3).
– øger knogletætheden i benene med 1-5% og knogletætheden i hele kroppen med 1-2% på 4-12 måneder (3).
3. Motionsfodbold i 2-3×1 time om ugen har positive effekter for mandlige og kvindelige prædiabetes- og type-2 diabetes patienter på kondital, blodtryk, langtidsblodsukker og knogletæthed i ben og hofteregion (3,4).
4. FC Prostata spillere (mandlige spillere med prostatakræft), der har spillet fodbold i 5 år, har stærkere knogler end da de startede, selvom de er blevet 5 år ældre, og har været i antihormonbehandling i 5 år (Uth et al. 2108, SJMSS).
5. Den bedste evidens vedrørende sundhedseffekter af sport er fundet for fodbold og løb, særligt i forhold til positive hjerte-kredsløbseffekter og metaboliske effekter (Oja et al. 2015, BJSM).
6. Ældre mænd med prostatakræft, der spillede fodbold i 1 år, havde 40% færre hospitalsindlæggelser sammenlignet med kontrolgruppen (Bjerre et al. 2019, PLoS Medicine).
7. Motionsfodbold opbygger social kapital og har et stort potentiale til at fastholde utrænede voksne i en aktiv livsstil (Ottesen et al. 2010, SJMSS; Bennike et al. 2014, SJMSS).
Referencer til forskningsresultater
- MilanovićZ, Pantelić S, Čović N, Sporiš G, Mohr M, Krustrup P (2019). Broad-spectrum physical fitness benefits of recreational football: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 53(15):926-939. https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/53/15/926.full.pdf
- MilanovićZ, Pantelić S, Čović N, Sporiš G, Krustrup P (2015). Is Recreational Soccer Effective for Improving VO2max? A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports Med. 45(9):1339-1353. https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs40279-015-0361-4.pdf
- Krustrup P, Helge EW, Hansen PR, Aagaard P, Hagman M, Randers MB, deSousa M, Mohr M (2018). Effects of recreational football on women’s fitness and health: adaptations and mechanisms. Eur J Appl Physiol. 2018 Jan;118(1):11-32. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29164325
- Mohr M, Skoradal MB, Andersen TR, Krustrup P (2019).Gender-dependent evaluation of football as medicine for prediabetes. Eur J Appl Physiol. 119(9):2011-2024. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31346789
Her finder du mere materiale:
Podcasts:
BJSM: Football IS Medicine: https://blogs.bmj.com/bjsm/2018/12/07/football-is-medicine-peter-krustrups-drive-to-spread-the-message/
BJSM: Dr Daniel Parnell prescribes football as medicine: https://www.linkedin.com/posts/peter-krustrup-077ba191_more-important-than-life-or-death-dr-daniel-activity-6641701327716003840-8gl1/
Her finder du en liste over de artikler, som ligger til grund for ’Fodbold for Hjertet’.
Videre læsning:
Krustrup P, Aagaard P, Nybo L, Petersen J, Mohr M, Bangsbo J (2010). Recreational football as a health promoting activity: a topical review. Scand J Med Sci Sports 20, suppl 1: 1-13. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1600-0838.2010.01108.x
Krustrup P, Randers MB, Andersen LJ, Jackman SR, Bangsbo J, Hansen PR (2013). Soccer improves fitness and attenuates cardiovascular risk factors in hypertensive men. Med. Sci. Sports Exerc. 45(3): 553- 560. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23059865
Milanović Z, Pantelić S, Čović N, Sporiš G, Mohr M, Krustrup P (2019). Broad-spectrum physical fitness benefits of recreational football: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 53(15):926-939. https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/53/15/926.full.pdf
Mohr M, Skoradal MB, Andersen TR, Krustrup P (2019). Gender-dependent evaluation of football as medicine for prediabetes. Eur J Appl Physiol. 119(9):2011-2024. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31346789
Ottesen L, Jeppesen RS, Krustrup BR (2010). The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women. Scand J Med Sci Sports 20 (S1):118-31. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1600-0838.2010.01123.x
Bennike S, Wikman JM, Ottesen LS (2014). Football Fitness – a new version of football? A concept for adult players in Danish football clubs. Scand J Med Sci Sports 24 (S1):138-46. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/sms.12276