Uerkendt søvnapnø kan forværre prognosen for patienter med atrieflimren

En god nats søvn kan være svært at opnå for mange hjertekarpatienter, og ikke mindst for de cirka 130.000 patienter, som lider af atrieflimren i Danmark. Det skyldes, ifølge et nyligt gennemført pilotprojekt (DAN-APNO), at helt op til 56 procent af disse patienter lider af moderat til svær søvnapnø uden at vide det, da der måske kun er omkring en til to procent, som er diagnosticeret i enten hospitalsregi eller hos private behandlere Og det er skidt, da søvnapnø kan forværre prognosen i forhold til dem, der ikke har det.

Det forklarer hjertelæge Morten Lamberts, som står bag pilotprojektet, og som er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Han har for nylig fået støtte fra Hjerteforeningen til et stort forskningsprojekt om atrieflimren og søvnapnø, som går i gang i starten af 2024, når det næste igangværende pilotprojekt er vel overstået. Han siger:

”Hypotesen er, at det vil gavne at screene og eventuelt behandle søvnapnø hos patienter for atrieflimren, da det altså for øjeblikket ser ud til at være en hyppig overset lidelse, som har stor betydning for, at sygdommen udvikler sig negativt og resulterer i et dårligere liv for patienter med atrieflimren.”

Lidt af en overraskelse

At så mange patienter med atrieflimren lider af uerkendt søvnapnø kom som lidt af en overraskelse for Morten Lamberts, selvom han godt var klar over, at andelen var høj:

“Vi var opmærksomme på andelen fra tidligere studier, men det kom bag på os, at vi genfandt det samme i pilotprojektet. Her brugte vi for det første en hjemmeundersøgelse og ikke standardundersøgelsen, som foretages på hospitalet, og for det andet inviterede vi en gruppe af selekterede patienter med atrieflimren fra vores ambulatorie samt et helt tilfældigt udpluk at patienter på afdelingen.”

Patienter med atrieflimren har dermed, ifølge forskningen, den næsthøjeste forekomst af søvnapnø blandt hjertekarpatienter og i forhold til patienter med diabetes:

”Kun hjertekarpatienter, der har behandlingsresistent forhøjet blodtryk, har en højere forekomst på op mod 80 procent af enten erkendt eller uerkendt søvnapnø. Sammenligner man med iskæmisk hjertesygdom og diabetes er det cirka en tredjedel af patienterne, som er ramt.”

Hvorfor mennesker, som lider af atrieflimren, får søvnapnø, ved man, ifølge Morten Lambert, i mange tilfælde ikke. Men han peger, at der for alle hjertekarpatienter, kan være et overlap af delte risikofaktorer, så som overvægt, rygning, overforbrug af alkohol eller manglende motion. For nogle enkelte kan der også være tale om noget rent anatomisk.

Søvnapnø kan afhjælpes

Det overordnede budskab til sundhedsprofessionelle, som har med hjertekarpatienter at gøre, er derfor, at der en høj risiko for, at patienten også lider af uerkendt søvnapnø, hvilket giver en dårlig og urolig søvn:

”Under søvnapnø falder de øvre luftveje sammen, og man får derfor en obstruktiv hændelse, hvor man kortvarigt stopper med at trække vejret. Det sker typisk hos patienter med atrieflimren, stærkt forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom eller diabetes. Kun hos hjertesvigtspatienter er der en større grad af dét, man kalder central søvnapnø. Men tager man denne gruppe ud, så er obstruktiv søvnapnø helt klart den dominerende søvnapnø-type,” siger Morten Lamberts og fortsætter:

”Man kan godt have søvnapnø i let grad, hvor det ikke betyder noget – men har man rigtig mange anfald, hvilket for nogle af de patienter, vi har undersøgt, har – så vejrtrækningen stopper i ti sekunder eller længere op til fyrre gange i timen. Det betyder blandt andet, at man bliver træt i dagtimerne, og mange har også andre symptomer, som f.eks. hovedpine, dårligt humør og koncentrationsbesvær. Det er synd, for det er noget, man faktisk godt kan gøre noget ved.”

Behandlingen at sove med en maske

En veldokumenteret behandling hedder CPAP, dvs. Continuous Positive Airway Pressure, og selvom der også er andre behandlinger, er det ikke nogle, der virker lige så overbevisende, mener Morten Lamberts.

”Helt overvejende er CPAP den behandling for søvnapnø med bedst evidens. Der er tale om at sove med en maske på om natten, der giver et vedvarende lufttryk og holder luftvejene åbne. Men der findes også skinner, som man kan sove med, der holder kæben på plads,” siger Morten Lamberts og fortsætter:

”Jeg kan også nævne andre eksperimentelle behandlinger, så som ”at sove med en tennisbold i ryggen”, men virkningen er uklar og bruges mest ved positionssøvnapnø eller ved almindelig snorken. Og hvis man er overvægtig, bør der helt klart overvejes et forsøg på vægttab.”

Forskningsprojekt om måling af søvnapnø

Selvom de nyeste danske og europæiske retningslinjer anbefaler at undersøge patienterne for søvnapnø, er der ingen nedskrevne retningslinjer for, hvordan det skal gøres. Ligeledes ved man heller ikke, om det hjælper patienter med atrieflimren at begynde at screene for søvnapnø.

Derfor er Morten Lamberts spændt på at komme i gang med det store forskningsprojekt med 1.000 deltagere i det nye år. Ind til videre afprøver han dog teknologien i et igangværende pilotprojekt, der kort fortalt går ud på at undersøge, om det vil fungere at screene patienter med atrieflimren for søvnapnø hjemme fra deres egen seng.

I dag gør den nye teknologi det nemlig meget lettere at måle søvnapnø end bare for ti år siden:

”Vi bringer forskningen ud til patienterne, hvilket betyder, at man kan opretholde en normal hverdag, selvom man deltager i projektet. Forsøgspersonerne behøver nemlig ikke at tage ind på en søvnklinik og sove med elektroder på hovedet og brystkassen, der kan måle vejrtrækning, iltmætning og muskelaktivitet – det vi normalt kalder for den gyldne standard,” siger Morten Lamberts.

I pilotprojektet får patienten derimod et lille apparat med en indbygget sensor med hjem og tager på pegefingeren, når de skal i seng:

”Apparatet kan næsten måle det samme, som vi måler på hospitalet da signalbehandlingen har udviklet sig betydeligt de seneste år. Man skal blot lægge sin mobiltelefonen på natbordet, når man går i seng, da den har forbindelse til apparatet på fingeren. Målingerne foregår så let og smertefrit, mens man sover.” siger Morten Lamberts.

Denne øvelse gentages fire nætter i træk, og så er målingerne overstået, og man kan få svar på, om man lider af søvnapnø. I tilfælde af at der findes betydende søvnapnø hjælper forskerteamet med at afklare om der skal tilbydes behandling.

Ny teknologi kan hjælpe patienterne

Meningen med projektet er altså ikke et behandlingsprojekt, pointerer Morten Lambert. I stedet drejer det sig om at finde ud af, om målingerne i hjemmet kan danne grundlag for at designe og implementere et fremtidigt innovativt systematisk screeningssprogram for søvnapnø.

”I projektet får vi svar på, om det giver positive resultater for patienterne at måle søvnapnø hjemme og derudover give dem, der får påvist søvnapnø, yderligere information om behandling via deres lokale søvncenter,” siger Morten Lamberts.

Forskellen skal gerne kunne måles på, at patienternes livskvalitet og deres fysiske aktivitet øges i takt med færre anfald af atrieflimren.

”Vi måler både på en gruppe patienter, som får søvnapnø-hjemmetest og en gruppe, der ingen hjemmetest får. Så vi skal gerne kunne se en tydelig positiv forskel på den gruppe, som deltager i målingerne og får yderligere information om, hvad de kan gøre ved det og den gruppe, der ikke får det,” siger Morten Lamberts.

Endelig påpeger Morten Lamberts også, at projektet rent samfundsmæssigt har potentiale til at mindske de omkostninger, som er forbundet med de normale besøg dels hos egen læge og dels på hospitalet, som man ellers anvender til søvnundersøgelser i dag.