Svangerskabsforgiftning øger risikoen for stroke og hjerteinfarkt

Op mod fire procent af alle kvinder med svangerskabsforgiftning fik stroke eller hjerteinfarkt inden for de første tyve år efter fødslen sammenlignet med kvinder, der ikke havde haft svangerskabsforgiftning. Men allerede syv år efter fødslen ses den stigende risiko, og ti år efter fødslen er risikoen for stroke eller hjerteinfarkt (eller myokardieinfarkt) tre-til-fire gange så høj hos kvinder mellem 30 og 39 år, som hos en kvinde i samme alder, som ikke tidligere har haft svangerskabsforgiftning.  

Ovenstående er resultater fra et nyt stort dansk registerstudie, der omfatter knap 1,2 millioner kvinder i Danmark, der var gravide mellem 1978 og 2017. Resultaterne er for nylig offentliggjort i tidsskriftet ’European Journal of Preventive Cardiology’, og seniorforsker Heather Boyd ved Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut er sidsteforfatter på studiet.  

Heather Boyd mener, at selvom det er små procenttal, er det ikke desto mindre vigtigt at lægge mærke til – også set i lyset af, at procenttallet for svangerskabsforgiftning er meget højere i andre lande. 

”Selvom der i Danmark er tale om en forholdsvis lille gruppe kvinder, der rammes – altså 4 procent ud af de ca. 2 til 3 procent af gravide kvinder, som får svangerskabsforgiftning – så drejer det sig om alvorlig hjertekarsygdom, som rammer allerede, mens kvinderne er unge og eventuelt fortsat har hjemmeboende børn. Så der er god grund til, som sundhedsprofessionel inden for hjerte-kar-området, at hæfte sig ved dette resultat,” siger Heather Boyd og påpeger, at de i andre studier også har fundet en øget risiko for nyresygdom og neurologiske sygdomme fra en tidlig alder. 

Studiet er det første af sin art, hvor forskere har fokuseret på, hvor hurtigt efter en graviditet med svangerskabsforgiftning, at risikoen for stroke og hjerteinfarkt viser sig. For at der er en øget risiko for denne gruppe kvinder er ikke nyt. 

”Siden årtusindskiftet har vi været klar over, at kvinder, som har haft svangerskabsforgiftning, har en markant øget risiko for stroke eller hjerteinfarkt. Dét, vi ikke har vist, er, hvornår den øgede risiko indtræder, altså om disse kvinder har en øget risiko hele livet eller om den flerdoblede risiko først indtræder, når kvinderne når op over tres eller halvfjerds år, som er det tidspunkt andre også typisk lever med en øget risiko i forhold til de yngre år,” siger Heather Boyd. 

Ny viden skal bruges til forebyggelse

Den nye viden om, at det er i de unge og yngre år, at risikoen øges markant hos kvinder med svangerskabsforgiftning, er vigtig for både at kunne forebygge, screene, kontrollere og behandle på rette tidspunkt i fremtiden, mener Heather Boyd.  

Efter samtaler med kardiologer og andre, er Heather Boyd dog godt klar over, at der ved første øjekast kan være en vis skepsis over for resultatet. Da risikoen for myokardieinfarkt og stroke er meget lav blandt kvinder under 60 år, kan selv en lille forøget risiko forbundet med for eksempel svangerskabsforgiftning give en rimelig stor relativ risiko, når risiciene i de to grupper sammenlignes.  

”Det er helt korrekt. Men hvis vi ser på de absolutte risici, så er det et iøjnefaldende resultat, at risikoen er så markant øget allerede hos yngre kvinder mellem 30 og 50 år. Det er ikke almindeligt, at op til fire procent af kvinder i denne aldersgruppe, altså fire kvinder ud 100, risikerer stroke eller hjerteinfarkt. Derudover kan man sagtens gå mere i detaljer med, altså hvor gamle de var, da de blev gravide, og hvor svær svangerskabsforgiftningen var,” siger Heather Boyd.  

Årsagen er omdiskuteret

Hvad der forårsager, at yngre kvinder risikerer stroke eller hjerteinfarkt efter en graviditet med svangerskabsforgiftning, er et spørgsmål, som debatteres heftigt blandt fagfolk, blandt andet til de årlige møder i ’International Society for the Study of Hypertension in Pregnancy’. 

”Der er én gruppe forskere, der mener, at svangerskabsforgiftning opstår, fordi der er noget galt med moderkagen. Altså, at graviditeten medfører en kaskade af reaktioner i kroppen, som forårsager skade på blodkarrene, og at skaderne efterfølgende øger risikoen for blodpropper,” siger Heather Boyd og fortsætter: 

”En anden gruppe mener, at graviditeten er en slags stress-test for kroppen. Det betyder, at der hos kvinder, som allerede er disponeret for at få hjertekarsygdom senere i livet, sker en overbelastning af hjertet under graviditeten, og at det er disse kvinder, der bliver syge og får svangerskabsforgiftning og eventuelt andre sygdomme under graviditeten.” 

Det er sidstnævnte teori, som Heather Boyd selv hælder mest til. Men hun påpeger, at det selvfølgelig også kan være en blanding af de to teorier, da svangerskabsforgiftning med stor sikkerhed ikke kun er én sygdom, men et syndrom med en fælles konstellation af symptomer og kliniske fund. 

”Der arbejdes for øjeblikket meget for at kortlægge de mulige, potentielt arvelige, faktorer, som bidrager til svangerskabsforgiftning og dens efterfølgende konsekvenser,” forklarer Heather Boyd. 

Forebyggelse er vanskelig

Hvad der så kan gøres for at forebygge stroke eller hjerteinfarkt blandt denne gruppe yngre kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, er umiddelbart et vanskeligt spørgsmål. 

Heather Boyd mener, at hvis man anskuer graviditeten som en stress-test på en senere risiko for hjertekarsygdom, så kan svangerskabsforgiftning og andre komplikationer i graviditeten bruges til at udpege de kvinder, som skal prioriteres til en forebyggende indsats. Derfor mener Heather Boyd at det vil være et skridt i den rigtige retning at lave en slags follow-up. Men hvem står med ansvaret og hvem, der skal medtages i denne follow-up, er et sundhedspolitisk spørgsmål. 

”Vores resultater viser dog, at man skal agere hurtigt. Så hvis man vil nedsætte risikoen for stroke og hjerteinfarkt blandt denne gruppe kvinder, så skal man gå i gang kort tid efter fødslen. Der er faktisk en del forskning for øjeblikket, der går ud på at undersøge, hvad der sker, hvis man agerer hurtigt, om man så reelt kan nedsætte deres øgede risiko,” siger Heather Boyd og uddyber: 

”Der er for eksempel en række studier i Storbritannien, der viser, at hvis man sætter ind allerede i de første seks uger efter fødslen og giver medicin, så blodtrykket kommer ned på et optimalt lavt niveau – koblet med måling af blodtrykket hjemme på daglig basis i tæt samråd med sin læge – så kan man holde blodtrykket normalt i hvert fald fire år. Spørgsmålet er så om det kan oversættes til en generelt nedsat risiko for hjertekarsygdom. Det ved vi ikke endnu.” 

REFERENCE
Hallum S, Basit S, Kamper-Jørgensen M, Sehested TSG and Boyd HA. Risk and trajectory of premature ischaemic cardiovascular disease in women with a history of pre-eclampsia: a nationwide register-based study. European Journal of Preventive Cardiology (2023) 30, 506–516 https://doi.org/10.1093/eurjpc/zwad003