Sundhedskompetence – et praktisk værktøj i hjerterehabilitering

Som sundhedsprofessionelle giver vi hver dag information til patienter og borgere om, hvordan de passer på deres helbred, og hvad de skal gøre, når de er syge. Det kræver kompetencer hos borgeren at kunne forstå og handle på den information, de enten får serveret, eller i nogle tilfælde selv skal opsøge. Ikke alle besidder sådanne kompetencer i lige høj grad, og det kan betyde, at nogle ikke får den behandling, de har brug for.  

Individuelle kompetencer og samfundets krav

Sundhedskompetence, eller health literacy som det også kaldes, vinder i højere og højere grad indpas og er blevet et vigtigt emne også for Verdenssundhedsorganisationen WHO. Begrebet kan ved første møde synes relativt bredt, da det dækker over både individuelle og samfundsmæssige aspekter.  

Læge og ph.d. Anna Aaby har i sin forskning arbejdet med netop sundhedskompetence inden for hjerteområdet, og med hvordan det kan være et værktøj til at sikre, at alle får mest muligt ud af et behandlingsforløb. 

– Lidt simplificeret så handler sundhedskompetence om vores individuelle evner til at kunne alt det, som er nødvendigt for at finde, forstå og handle på sundhedsinformation. Det kan eksempelvis være at vide, hvornår man skal søge læge, at kunne have en dialog med sin behandler og at forstå den vejledning man får, forklarer Anna Aaby. 

De individuelle kompetencer skal dog ses i relation til omverdenen. Konteksten og de krav samfundet stiller til befolkningen, har også betydning. 

– Hvis der stilles krav til, at borgerne for eksempel selv skal kende til og reagere på sygdomssymptomer, eller selv skal kunne sætte sig ind i, hvordan de skal tage deres medicin, så slår de individuelle kompetencer måske ikke til, siger Anna Aaby og fortsætter: 

– Desuden spiller det ind, hvilken situation borgerne står i. Har man for eksempel lige haft en blodprop i hjertet, er man sandsynligvis præget af chok og kan have svært ved at tage imod en masse information, som man i andre situationer sagtens kunne rumme. På den måde er sundhedskompetence et meget dynamisk begreb, da kompetencerne ændrer sig gennem livet og bestemte livssituationer. 

Et bredt begreb, men et praktisk redskab

Selvom sundhedskompetence dækker over mange dimensioner, er det ifølge Anna Aaby et meget praktisk og konkret redskab til at sikre, at man kan favne alle typer borgere.  

I forbindelse med forskningsprojektet ”Hånden på hjertet” har Anna Aaby undersøgt, hvad sundhedskompetence betyder for et hjerterehabiliteringsforløb, og hvordan man ved strukturelt og organisatorisk at fokusere på begrebet kan hjælpe sårbare borgere til at få mest muligt ud af deres genoptræning. 

Sundhedskompetence og hjerterehabilitering i Randers

Som en del af projektet har Anna Aaby i samarbejde med ledelse, medarbejdere og borgere ved Randers Rehabiliteringsenheds udviklet og afprøvet konkrete tiltag, som tager udgangspunkt i tænkningen omkring sundhedskompetence.  

Processen har blandt andet omfattet en behovsanalyse hos borgere i rehabilitering og en vurdering af selve organiseringen af rehabiliteringen. På den baggrund og ved hjælp af den internationale litteratur på området, blev der i samarbejde genereret ideer til, hvordan man bedst sikrer gode rehabiliteringsforløb for alle typer borgere. Eksempelvis blev der udviklet forskellige initiativer til at sikre, at de pårørende bliver inddraget i rehabiliteringen, fortæller Anna Aaby.  

Derudover har medarbejderne brugt samtaleredskabet CHAT (Conversational Health Literacy Assessment Tool)  til at implementere en struktureret dialog med nye borgere i rehabilitering. CHAT er et af flere sundhedskompetenceredskaber, som hjælper den sundhedsprofessionelle til at vurdere borgerens sundhedskompetence og identificere de, som er sårbare og måske har brug for ekstra støtte. Den støtte har de blandt andet fået i form af en opfølgende dialog med den sundhedsprofessionelle, hvor der er fokus på en langt bredere og dybdegående behovsafklaring og dermed en bedre tilpasning af genoptræningsforløbet til deres individuelle behov. 

Ansvar hos medarbejderne

Initiativet i Randers Rehabiliteringsenhed har primært haft fokus på samskabelsesprocessen mellem medarbejdere, ledere og borgere, og det er endnu ikke muligt at måle på effekten af initiativerne.  

Noget af det, som står frem fra forløbet i Randers, er dog ifølge Anna Aaby, at processen med at sætte fokus på sundhedskompetence og på, hvordan man kan imødekommer alle typer borgere, uanset hvilke kompetencer de kommer med, har været godt for alle involverede.  

– For nogle har det været en udfordring at blive tvunget ud af deres komfortzone og se borgeren i et bredere perspektiv end det deres uddannelse som fysioterapeut eller sygeplejerske nødvendigvis har klædt dem på til, forklarer Anna Aaby og fortsætter: 

– For andre har det været svært at tage en mere dybdegående dialog med borgerne og i højere grad skulle tage ansvar og stole på deres egen faglige vurdering, fremfor at følge en forudbestemt procedure. Det kræver tilvænning. Til gengæld er det min oplevelse, at medarbejderne har været glade for at tage mere fagligt ansvar for at vurdere, hvad borgerne har brug for og tilrettelægge genoptræningsforløbet herefter.  

Et redskab til at overkomme social ulighed i sundhed

Forskningsprojektet ”Hånden på hjertet” har ifølge Anna Aaby understreget, at sundhedskompetence er vigtig i relation til forebyggelse og hjerterehabilitering.  

– Hvis det bruges rigtigt, kan det være et praktisk redskab til at modgå stigmatisering og kassetænkning og i stedet fokusere på borgerens konkrete evner og udfordringer og tilrettelægge forløbet derefter, forklarer hun. 

– Desuden berører sundhedskompetence mange af de elementer, som indgår i temaerne patientinddragelse og empowerment, og som man i forvejen arbejder med mange steder inden for sundhedsvæsnet. Sundhedskompetence kan dog være nemmere at håndtere og handle på, og derfor være et rigtig godt sted at starte, slutter Anna Aaby.