Risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen kan mindskes markant blandt ellers raske ældre over 70 år med forhøjet LDL-kolesterol, hvis de får kolesterolsænkende medicin. Det viser ny forskning. Det er imidlertid de færreste, der modtager behandling.
Når ellers raske ældre over 70 år med forhøjet LDL-kolesterol i dag går til egen læge, er det ikke en selvfølge, at de får kolesterolsænkende medicin. Tværtimod. Både i Danmark og i udlandet er det nemlig en udbredt opfattelse, at det ikke gavner dem. Men den viden er baseret på gamle studier fra 1950erne til 1980erne, og både et nyt dansk studie og en amerikansk meta-analyse peger nu i en ny retning. Begge studier blev publiceret i The Lancet i november 2020.
”Overordnet set viser vores studie, at der er et kæmpe forebyggelses-potentiale i også at behandle de 70-100-årige,” siger professor Børge Nordestgaard, der sammen med læge Martin Bødtker Mortensen står bag det danske studie fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet.
I dag er det primært personer under 70 år, som får behandling for forhøjet LDL-kolesterol, hvilket er i tråd med de nuværende guidelines på området.
”Men risikoen for en blodprop i hjernen eller i hjertet er altså meget større for raske ældre over 70 år med forhøjet kolesterol end for personer under 70 år. For eksempel kan vi se, at risikoen for en blodprop i hjertet er fire gange højere hos de 80-100-årige end de 20-69-årige med et LDL-kolesteroltal på over 5 mmol/L. Det vil jo sige, at man skal behandle langt færre ældre end yngre personer for at undgå én blodprop,” siger Børge Nordestgaard.
Det danske studie er baseret på over 90.000 raske mennesker i alderen 20-100 år fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen, der er blevet undersøgt i årene mellem 2003 og 2015 og fulgt frem til i dag i de danske registre.
En sundere generation af ældre
Når historiske studier ikke forbinder et forhøjet LDL-kolesterol med en øget risiko for blodpropper hos +70-årige, skyldes det blandt andet, at den forebyggende behandling af blodpropper og kroniske sygdomme var helt anderledes dengang, studierne blev gennemført. Samtidig er levetiden steget markant i vores del af verden.
”Vi lever længere og bliver syge senere, og derfor ser vi nu et andet resultat. Da jeg var ung læge, var der utrolig mange, som fik en blodprop, før de var fyldt 70. Det har jo ændret sig, fordi de ældre er mere opmærksomme på at få motion, en bedre kost og færre ryger,” siger Børge Nordestgaard.
Den nye viden vil dog ikke nødvendigvis betyde, at folk kommer til at leve endnu længere.
”Når du først er fyldt 80 år, er det sandsynligt, at du også bliver 90 år, og så er det begrænset, hvad du kan gøre for at blive endnu ældre. Men behandlingen med kolesterolsænkende medicin kan betyde, at du kan være rask, mens du lever, og få en fantastisk pensionisttilværelse uden mén eller handicap fra en blodprop,” siger Børge Nordestgaard.
Revidering af guidelines
Mens det danske studie viser sammenhængen mellem forhøjet kolesterol i blodet og blodpropper, har man i den amerikanske meta-analyse set på effekten af kolesterolsænkende medicin ved at sammenligne studier fra hele verden. Konklusionen er, at det har mindst lige så stor effekt at give medicin til ellers raske ældre som til yngre personer med forhøjet kolesterol, mens den absolutte effekt er endnu større, idet ældre oftere bliver ramt af en blodprop. Tilsammen kan de to studier give god grund til at revidere de nuværende guidelines, mener Børge Nordestgaard.
Bivirkninger er sjældne
Lige som det længe har været diskuteret, hvorvidt ældre over 70 år kan have gavn af kolesterolsænkende medicin, har bivirkninger ved medicinen også været omdiskuteret. Der er dog ingen grund til bekymring, ifølge Børge Nordestgaard.
”I studier, hvor man har undersøgt bivirkninger, er det kun omkring en ud af 1.000 personer, der har reelle bivirkninger som muskelsmerter. Så medmindre man får alt muligt andet medicin, er det jo ikke anderledes for de ældre end for de yngre, som får tilbudt behandling. Og det her handler jo netop om ellers raske ældre med forhøjet kolesterol,” siger Børge Nordestgaard.
Studiet er lavet blandt 91.131 raske personer fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen, undersøgt i årene mellem 2003 og 2015 og fulgt frem til i dag i de danske registre. (Engelsk titel: The Copenhagen General Population Study)
- De var i alderen 20-100 år, hvoraf 13.779 personer var i alderen 70-100 år
- De blev i gennemsnit fulgt i 7,7 år, og i den periode blev 1515 personer ramt af en blodprop i hjertet, og 3389 personer blev ramt af enten en blodprop i hjertet eller i hjernen.
Der er 847.973 personer i Danmark i alderen 70-100 år og heraf har 70 procent et forhøjet LDL- kolesterol i blodet på over 3 mmol/L i 2020.