Sådan vejleder du SCAD patienter

Symptomerne er de samme som ved en helt almindelig blodprop i hjertet. Alligevel er spontan koronararterie dissektion – også kaldet SCAD –  så forskellig fra akut myokardie infarkt, at patienterne skal have særskilt vejledning og behandling.

Derfor udgav Dansk Cardiologisk Selskab i april 2024 et holdningspapir, der blandt andet skal klæde fagpersoner på til at give patienterne anbefalinger omkring medicinsk behandling og fysisk træning.

Anbefalingerne hviler på et evidensmæssigt tyndt grundlag på grund af manglende forskning på området, men alligevel er holdningspapiret vigtigt. Det fortæller Lene Holmvang, der er overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalets Hjertecenter, og er en del af arbejdsgruppen bag.

”Vi ved, at SCAD patienter er forvirrede og frustrerede over, at de rundt omkring i sundhedsvæsenet får vidt forskellig besked om, hvad de må og ikke må, og hvilken medicinsk behandling, de skal have. Derfor håber vi med holdningspapiret at sikre, at danske patienter kan få ensartede beskeder både fra kardiologer, praktiserende læger og andet fagpersonale, de møder på deres vej i sundhedsvæsenet,” siger hun.

”Vi håber, at alle fagprofessionelle indenfor hjerteområdet vil give sig tid til at orientere sig i holdningspapiret,” tilføjer Lene Holmvang.

Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason byder det nye holdningspapir velkommen.

“Vi ser holdningspapiret som et vigtigt skridt mod at sikre ensartet og korrekt information til SCAD patienter i sundhedsvæsenet. Standardiseret og ensartet vejledning er afgørende for at reducere patienternes forvirring og frustration og for at sikre, at de modtager den bedst mulige behandling baseret på aktuelle evidensbaserede retningslinjer,” siger han.

’Hvorfor lige mig’ fylder meget

SCAD skyldes en revne i en ellers rask kranspulsårevæg. Revnen gør, at der danner sig en blodansamling i årevæggen, så årevæggen buler ud og skaber en forsnævring i det rum, hvor blodet skal strømme.

Symptomerne ligner fuldstændig en konventionel blodprop i hjertet, men den underliggende årsag er en anden, fordi patienterne generelt ikke har åreforkalkningssygdom.  

”’Hvorfor lige mig’ fylder derfor særligt meget hos SCAD patienter, og det er vigtigt at anerkende, at vi skal have ekstra opmærksomhed på patienternes psykiske velbefindende, fordi mange har det psykisk svært med at se sig selv som hjertepatient,” siger Lene Holmvang og uddyber:

”Patienterne er chokerede over at have fået det, som mange ser som en livsstilssygdom, fordi mange af dem lever sundt og opfatter sig selv som raske. De er ikke-rygere, normalvægtige og har ikke forhøjet kolesterol.”

Start med gå- og cykelture

Det betyder også, at mange af patienterne er vant til at være fysisk aktive. Faktisk opstår sygdommen i forbindelse med fysisk aktivitet for halvdelen af SCAD patienter ved f.eks. vægttræning eller løb. Det bekymrer derfor mange af patienterne, i hvilken grad de må være fysisk aktive efterfølgende.

”Nogle bliver så bange for at genoptage en aktiv livsstil, at de aldrig rigtig kommer i gang. Derfor håber vi med vores træningsanbefalinger at hjælpe patienterne til at genoptage den gode livsstil, de havde før,” siger Lene Holmvang.

”Hele målet er at patienterne genoptager deres sædvanlige liv med ganske få restriktioner, og at de ikke går og er bange for tilbagefald. Under fem procent får tilbagefald, så det er jo vigtigt, at det ikke er patientens fokus fremadrettet, men at de kommer tilbage og lever deres liv,” siger hun.

Holdningspapiret anbefaler at holde sig fra intens træning og eksplosiv sport som Crossfit og kontaktsport. Moderat konditionstræning, intervaltræning og vægttræning med lette vægte er fint et par måneder efter udskrivelsen.

De første måneder efter udskrivelsen og indtil en funktionstest er udført, er almindelige aktiviteter som gåture og cykelture tilladt med en aktivitet under talegrænsen. Det er i den periode, at skaden på kranspulsåren skal hele op.

”Vi ved ikke præcis hvorfor revnen i kranspulsårerne er opstået, og om den pågældende patient måske er mere følsom overfor ændringer i trykforhold, f.eks. når man løfter meget tunge vægte eller laver yogastillinger med ekstreme hoved- og nakkestillinger,” forklarer Lene Holmvang.

Ekstra risiko for gravide

Ligesom ved træning anbefaler holdningspapiret at gå forsigtigt frem ved seksuelt samvær i de første to måneder efter udskrivelsen. Det er i den periode, at karvæggen heler op.

”Herefter har vi vurderet, at det igen er sikkert at have samleje, når patienten kan gå svarende til trappegang til 2. sal i almindeligt tempo (6 METS) uden at få brystsmerter, udtalt åndenød eller arytmi,” siger Lene Holmvang.

For yngre patienter, der stadigvæk er fertile og ønsker graviditet, henvises til en afdeling, der er vant til at håndtere gravide med hjertesygdom.

”Hvis du har haft SCAD og efterfølgende ønsker at blive gravid, er der en lille risiko forbundet med det, og derfor skal du følges på en specialiseret enhed,” siger Lene Holmvang og uddyber:

”SCAD ses og opstår også i forbindelse med graviditet og fødsel. Vi ved ikke, om det er samme slags sygdom, som hos ikke-gravide, men især i forbindelse med fødslen, når man presser barnet ud, ændres blodtryksforholdene i kroppen. Og det kan gøre, at der opstår en revne i kranspulsårevæggen,” siger hun.

SCAD patienter har flere spørgsmål

Patienter med SCAD adskiller sig fra den gennemsnitlige hjertepatient på flere områder.

”Vi ved, at SCAD patienter er mere opsøgende, de har mange flere spørgsmål og har forberedt sig bedre til samtaler end den gennemsnitlige hjertepatient. Så det vi kan tilbyde SCAD patienter er tid til samtale,” forklarer hun.

Selvom de problemer, som SCAD patienter oplever, på nogle punkter er anderledes end for patienter med konventionelle blodpropper, er anbefalingen alligevel at deltage i almindelig hjerterehabilitering.

”Vi opfordrer til, at patienterne går i det samme genoptræningsforløb som andre hjertepatienter, fordi de kommer i kontakt med fagprofessionelle, der kan give råd og vejledning – også efter den akutte indlæggelse,” siger Lene Holmvang.

I den forbindelse understreger hun, at der er en patientinformation til SCAD patienter på trapperne.

”Det vil være en rigtig god ide at sætte tid af til at gennemgå patientinformationen i forbindelse med rehabiliteringsforløbet.”

Ingen ballonudvidelse

Behandling af SCAD vil i de fleste tilfælde udelukkende være medicinsk, da blodkarret som regel heler op over tid, og det kun i sjældne tilfælde er nødvendigt med en akut ballonudvidelse og i endnu sjældnere tilfælde en bypass operation. Medicinsk behandling adskiller sig en smule fra behandling af traditionelle blodpropper.

”Specifikt til SCAD hjertepatienter anbefaler vi blodfortyndende medicin i en kortere periode for at undgå, at der danner sig blodpropper i det skadede område i kranspulsåren. Vi starter også betablokker-behandling op under indlæggelsen, da registerstudier har vist, at det kan forebygge tilbagefald,” forklarer Lene Holmvang.

”Men evidensen hviler på et tyndt grundlag, så hvis en patient ikke tåler betablokker-behandling, må behandlingen stoppes. Hvis man har forhøjet kolesterol, skal det selvfølgelig også behandles medicinsk ved siden af,” siger hun.

Trykken i brystet

Som SCAD patient er det almindeligt at få en trykkende fornemmelse i brystet i ugerne eller månederne efter indlæggelsen.

”Det betyder ikke nødvendigvis, at patienten er ved at få et nyt tilfælde af SCAD. De fleste fortæller, at trykken for brystet er mildere, end da de blev indlagt, men stadigvæk er til stede,” fortæller Lene Holmvang.

”Det kan skyldes, at karret er i ophelingsfasen og stadigvæk er en lille smule forsnævret. Hvis patienterne er meget plagede af de her symptomer, kan de få medicinsk behandling med fx nitroglycerinpræparat og blive henvist til myokardiescintigrafi eller en hjerte-pet for at afklare symptomerne yderligere,” forklarer hun.

Hos SCAD patienter er der også en forøget risiko for at have andre sygdomme i arterierne f.eks. fibromuskulær dysplasi, og derfor er anbefalingen, at patienterne bliver screenet for fibromuskulær dysplasi ved CT eller MR angiografi.

”Her er det rigtig vigtigt, at man fortæller sine patienter, at sandsynligheden for at have fibromuskulær dysplasi er ret lav og sandsynligvis mindre blandt danske patienter sammenlignet med udenlandske registerstudier. Vi har undersøgt over hundrede SCAD patienter på Rigshospitalet med MR angiografi, og vi har fundet en eller to med fibromuskulær dysplasi,” siger Lene Holmvang.