Røde gærris kan være relevant for patienter, der ikke tåler statiner

Røde gærris er et traditionelt kinesisk naturlægemiddel med statinlignende effekt, der er kendt for at sænke LDL kolesterol.

En ny rapport ”Bivirkninger og lægemiddelinteraktioner ved brug af naturlægemidler blandt patienter med kardiovaskulære sygdomme” har set på evidensen bag de røde gærris og beskriver nogle enkelte anvendelsesmuligheder i klinisk praksis blandt andet til patienter, der ikke kan tåle statiner.

Professor emeritus ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, dr.med. Mogens Lytken Larsen, der er medforfatter på rapporten, starter med at slå fast, at røde gærris kun kommer til sin ret som kolesterolsænkende middel i særlige tilfælde og ikke skal blandes sammen med en traditionel statinbehandling.

‒ Røde gærris som kosttilskud kan på ingen måde erstatte behandlingen med statiner, siger han.

‒ Hvis du i forvejen tager et højdosis statinpræparat, skal du ikke tage røde gærris oveni, for så bliver risikoen for bivirkninger stor. Vi er nødt til at opfatte røde gærris som et kosttilskud med statineffekt, og man vil aldrig give et ekstra statinpræparat oveni en traditionel statinbehandling, siger han.

Det aktive stof i røde gærris er monacolin K, der er identisk til det stof, der findes i det ældste statinpræparat Lovastatin.

10 mg er for høj dosis

Der hvor røde gærris som kosttilskud for alvor bliver relevant, er til patienter, der ikke kan tåle statinbehandling eller som får statinbehandling i lav dosis og som derfor ikke når deres behandlingsmål.

Flere studier har nemlig vist, at røde gærris kan anvendes til patienter som ved traditionel statinbehandling har bivirkninger af behandlingen. Det fremgår af den nye rapport om naturlægemidler.

‒ Røde gærris kan være relevant til de patienter, der ikke kan tåle en fuld dosis statiner. Til dem, der får en lav-dosis statinbehandling og som ikke har nået deres behandlingsmål, kan man forsøge sig med en daglig dosis af monacolin K på op til 3 mg oven i statinbehandlingen for at få et yderligere fald i LDL-kolesterol, siger Mogens Lytken Larsen.

En dosis på 3 mg svarer til den dosis, som Fødevarestyrelsen anser som en sikker dosis.

‒ Man skal være opmærksom på, at nogle præparater indeholder op til 10 mg monacolin K, men Fødevarestyrelsen fraråder, at man tager kosttilskud med et indhold på eller større end 3 mg monacolin K.

Patienter med forhøjet kolesterol, som ikke har en hjertesygdom og som ikke er i statinbehandling, er en anden gruppe, der ifølge rapporten kan have gavn af kosttilskud med røde gærris.

‒ Der er mange danskere, der har forhøjet kolesterol, men i et omfang, hvor man ud fra et lægeligt skøn ikke giver dem statinbehandling. Her kunne røde gærris være relevant i forhold til at sænke kolesterolniveauet, forklarer Mogens Lytken Larsen.

Han understreger, at det altid skal foregå i samråd med en læge.

‒ Da monacholin i røde gærris har en statinlignende effekt svarende til Lovastatin, er det vigtigt, at man drøfter det med sin egen læge i forhold til, om monacholin interagerer med andre af de lægemidler, man tager, for eksempel blodtryksmedicin. Her kan man sammenligne med bivirkninger og interaktioner for Lovastatin, siger Mogens Lytken Larsen.

Se også link nedenfor til bivirkninger og interaktioner for lægemidlet Lovastatin.

Studier viser klinisk relevant effekt

Til forskel fra mange andre naturlægemidler, er røde gærris særdeles velundersøgt. Viden om de røde gærris er bestemt ikke ny, da mange af undersøgelserne ligger 10-15 år tilbage. Studierne er solide randomiserede og kontrollerede undersøgelser.

‒ Der er lavet en række gode randomiserede og kontrollerede studier af anerkendte forskere fra blandt andet USA og Norge, der alle sammen viser, at røde gærris sænker LDL kolesterol, siger Mogens Lytken Larsen.

‒ Resultaterne er ret enslydende. Generelt ser vi 18-20 procent reduktion i LDL-kolesterol i forhold til placebo med en daglig dosis på 5-10 mg monacholin. Med en dosis på 3 mg ser vi en lidt mindre reduktion på omkring 15 procent, og det svarer til en lavdosis statinbehandling, siger han.

‒ Det må siges at være en klinisk relevant og veldokumenteret sænkning af LDL-kolesterol. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det ikke er undersøgt, om det påvirker udviklingen af hjerte-kar-sygdom, men vi ved fra mange studier, at der som regel findes en kausal sammenhæng mellem LDL-kolesterolniveauet og hjertekarsygdom, siger Mogens Lytken Larsen.

Hvorvidt røde gærris som fødevare er relevant i forhold til en klinisk kolesterolsænkende effekt, forklarer Mogens Lytken Larsen:

‒ Mængderne af monacolin er formodentlig ikke store nok i røde gærris som fødevare til at have en klinisk relevant effekt, så det skal tages som naturlægemiddel for at få den kolesterolsænkende effekt, siger han.

Diætist: Relevant for patienter, der har ’gjort hvad de kunne’

Klinisk diætist Trine Klindt fra hjerteambulatoriet på Frederiksberg Hospital har længe rådgivet om røde gærris i sin kliniske praksis, men som regel kommer det meget langt nede på listen over kolesterolsænkende tiltag efter vægttab, kostændringer og medicinsk behandling, forklarer hun.

I tråd med Mogens Lytken Larsen mener hun dog, at røde gærris kunne være et emne for nogle af de patienter, som hun ser i sin lipidklinik, og som ikke har en hjertesygdom, men har forhøjet kolesterol.

‒ Jeg har patienter i min lipidklinik, der af forskellige årsager ikke får kolesterolsænkende behandling og har gjort hvad de kunne i forhold til at tabe sig og lave kostændringer, men alligevel mangler at få deres kolesterol lidt længere ned. Her kunne kosttilskud med røde gærris være et relevant emne, siger Trine Klindt.