Ny forskning: Det har længe været kendt, at NSAID-præparater er forbundet med en øget risiko for hjertesvigt. Nu har en gruppe europæiske forskere i en stor undersøgelse kortlagt risikoen ved de enkelte lægemidler i forhold til dosis.
NSAID-præparater er en gruppe smertestillende lægemidler, der lindrer smerter og reducerer inflammation. De ordineres almindeligvis til personer med rygsmerter og gigt – ofte ældre mennesker. Det har længe været kendt, at præparaterne er forbundet med en øget risiko for hjertesvigt.
Stor undersøgelse kortlægger risiko
Nu har en gruppe europæiske forskere fra syv forskellige institutioner i fire lande kortlagt risikoen ved forskellige NSAID-lægemidler og doser i en omfattende undersøgelse. Den blev offentliggjort i British Medical Journal i september 2016.
Forskerne trak oplysninger fra fem medicinske databaser til at identificere godt syv millioner mennesker, der havde fået et NSAID-produkt på recept mellem 2000 og 2010. Heraf fandt de 92.163 personer, der var blevet indlagt med hjertesvigt. Gruppen blev matchet med en kontrolgruppe af samme alder og køn.
17,4 pct. af personerne med hjertesvigt havde en aktuel recept på et NSAID-præparat, hvor det kun gjaldt for 14,4 pct. af kontrolgruppen. Med andre ord: I gruppen, der havde en aktuel recept på et NSAID-præparat, havde 20 pct. flere oplevet hjertesvigt sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne fandt ingen tegn på, at tidligere brug af NSAID-præparater påvirkede risikoen for hjertesvigt.
Store forskelle fra præparat til præparat
Når man ser på de enkelte lægemidler, er der store forskelle. Præparater som diclofenac, etoricoxib, indomethacin, piroxicam, and rofecoxib ser ud til at fordoble risikoen for hjertesvigt ved høje doser. Selv mellemstore doser af indomethacin og etoricoxib var forbundet med øget risiko, finder forskergruppen.
I Dansk Cardiologisk Selskab, der i 2016 udgav et holdningspapir om kardiovaskulære risici ved NSAID-lægemidler, maner man til stor forsigtighed.
– På baggrund af de foreliggende data med særlig vægt på de seneste metaanalyser af alle randomiserede studier på området, fraråder vi entydigt behandling med alle NSAID-præparater til hjertepatienter og påpeger, at der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af NSAID hos patienter i højrisiko for hjertekarsygdom – det vil sige særligt patienter med arteriel hypertension, hyperlipidæmi, diabetes eller tobaksrygning, lyder det fra arbejdsgruppens formand Gunnar H. Gislason, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital. Gislason er også forskningschef i Hjerteforeningen.
Det siger Dansk Cardiologisk Selskab om NSAID behandling hos patienter med hjertekarsygdom
Fra randomiserede og observationelle studier foreligger der evidens for, at NSAID behandling er associeret med stigning i blodtryk og destabilisering af blodtryksregulering hos patienter med arteriel hypertension. En meta-analyse har vist, at coxibs forårsager en gennemsnitlig øgning af det systoliske blodtryk på 3.9 mmHg, og det diastoliske blodtryk på 1.1 mmHg. Non-selektive NSAID præparater øger gennemsnitligt det systoliske og diastoliske blodtryk med hhv. 2.8 mmHg og 1.3 mmHg.
Flere observationelle studier har vist, at samtidig indtag af NSAID og antitrombotisk behandling er forbundet med øget blødningsrisiko sammenlignet med patienter, som ikke indtager NSAID. Behandling med protonpumpehæmmere bør derfor altid overvejes til sådanne patienter, hvor NSAID behandling vurderes nødvendigt. Studier af risikoen ved brug af NSAID samtidigt med de nye trombocytfunktionshæmmerem (ticagrelor og prasugrel) og orale antikoagulantia (NOAC) afventes stadig.
Kilde: NSAID behandling hos patienter med hjertekarsygdom, DCS holdningspapir, januar 2016. Find hele holdningspapiret her.
