Risikoen for at få hjerte-kar-sygdom er større hos personer med prædiabetes, sammenlignet med personer, der ligger lige over diagnosegrænsen for type-2 diabetes, viser registerstudie.
Hjerte-kar-sygdom er mellem to og fire gange så hyppigt hos personer med diabetes sammenlignet med personer uden diabetes. Men hos personer med prædiabetes – der er defineret ved et langtidsblodsukker, som ligger tæt på diagnosegrænsen for diabetes (se fakta) – er risikoen for hjerte-kar-sygdom også forhøjet.
Faktisk viste et dansk registerstudie med næsten 85.000 forsøgsdeltagere, at risikoen for hjerte-kar-sygdom efter 12 måneder var højere hos personer med prædiabetes, der havde et langtidsblodsukkerniveau lige under den diagnostiske grænse for type-2 diabetes, sammenlignet med personer hvis langtidsblodsukker lå lige over diagnosegrænsen på 48 mmol/mol målt ved Hæmoglobin A1c (HbA1c).
Med andre ord medførte en diabetesdiagnose et fald i risikoen for hjerte-kar-sygdom.
”Studiet viste, at risikoen for hjerte-kar-sygdom steg lineært med et stigende langtidsblodsukkerniveau indtil lige under grænsen for det diagnostiske cut-off for diabetes. Herefter så vi et brat fald i risikoen lige over cut-off niveauet, ” forklarer læge Anders Nissen Bonde ved Afdeling for Hjertesygdomme ved Gentofte Hospital, der er en af personerne bag studiet.
Ikke ubetydelig risiko
Den absolutte forskel i risiko på de to grupper – lige over og lige under den diagnostiske grænseværdi for diabetes – var på 0.7 procent (se flere resultater i faktaboks).
”En årlig risiko på knap 1 procent for en dødelig eller livstruende sygdom blandt patienter, som ikke er kendt hjertesyge i forvejen, vurderer jeg ikke som en ubetydelig risiko,” siger Anders Nissen Bonde om resultatet.
Morten Schou, der er professor, overlæge og formand for Hjertesvigtsudvalget i Dansk Kardiologisk Selskab og er medforfatter på studiet, siger om resultaterne.
”Studiet her udfordrer, om vi i virkeligheden burde sætte grænsen for diabetes lavere, fordi der stadig er nogle patienter, der er under diabetesgrænsen og samtidig har en risiko for diabeteskomplikationer. Men det er ikke noget, vi kan konkludere mere om ud fra det her studie, da det er et observationelt studie.”
”Hvis vi vil vide mere om, hvilken klinisk forskel det gør at behandle de patienter, der ligger lige under diabetesgrænsen, vil et naturligt næste skridt være at lave et randomiseret klinisk studie på samme patientgruppe,” siger han.
Mere fokus på forebyggelse
At en diabetesdiagnose medførte et fald i risikoen for hjerte-kar-sygdom, er der en god forklaring på.
”En HbA1c værdi på 48 eller større, udløser per definition en diabetesdiagnose. Det medfører blandt andet behandling med blodtryksænkende og kolesterolsænkende medicin og diabetes medicin samt opfølgningssamtaler med fokus på livsstilsændringer. Alt sammen tiltag, der mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom,” forklarer Anders Nissen Bonde.
”Om personens HbA1c værdi lå lige over eller lige under cut-off værdien for diabetes på 48 mmol/mol, ville have direkte betydning for, om personen ville starte medicinsk behandling eller ej,” forklarer han.
Samlet set peger resultaterne ifølge Anders Nissen Bonde på, at det er nødvendigt med et større fokus på forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos personer med prædiabetes. Så nogle af de personer, der ligger under diagnosegrænsen også kommer i medicinsk behandling.
”Det afgørende for en videre behandling med statiner eller blodtryksmedicin skal ikke være, om personen ligger lige over eller under diagnosegrænsen for diabetes. Vi skal i stedet fokusere på at vurdere den samlede kardiovaskulære risiko hos patienter med prædiabetes og blive bedre til at udvælge dem med høj kardiovaskulær risiko f.eks. ved at interessere os for deres kolesterolniveau og blodtryk,” siger Anders Nissen Bonde.
Lærte om metoden i USA
Det danske registerstudie foregik ved, at man i registermaterialet søgte efter HbA1c værdier i nærheden af grænseværdien for diabetes på 48 mmol/mol. Nærmere bestemt søgte man efter værdier mellem 40 og 51 mmol/l hos personer, der for første gang havde fået målt deres HbA1c niveau. Herefter blev personerne fordelt i seks forskellige grupper. Gruppen med de laveste værdier på 40-41 mmol/mol lå i det såkaldte ’normalområde’ og fungerede som referencegruppe. De øvrige fem grupper blev inddelt som følger: 42-43 mmol/mol, 44-45 mmol/mol, 46-47 mmol/mol, 48-49 mmol/mol og 50-51 mmol/mol. Personer, der tidligere var behandlet medicinsk for diabetes eller hjerte-kar-sygdom, blev ekskluderet af studiet. Metoden, som forskerne benyttede i registerstudiet, er en statistisk metode, der også har været benyttet indenfor andre terapiområder, blandt andet prostatakræft. Metode kaldes ’regression discontinuity’, og Anders Bonde Nissen har været i USA for at lære om metoden.
I løbet af opfølgningsperioden på 12 måneder mødte 799 af de i alt 84.678 forsøgsdeltagerne det primære endepunkt MACE (Major Adverse Cardiovascular Event), der dækker over blodprop i hjertet, apopleksi og død af kardiovaskulære årsager.
Det svarede til i alt 0.94 procent af forsøgsdeltagerne eller at næsten én ud af 100 fik hjerte-kar-sygdom i løbet af det første år efter den første HbA1c måling.
Personer med HbA1c værdier lige under cut-off grænsen for diabetes på 46-47 mmol/mol havde mere end en fordobling af deres risiko for hjerte-kar-sygdom sammenlignet med referencegruppen på 40-41 mmol/mol. Det svarede til en forøget absolut risiko for hjerte-kar-sygdom på 0.79 procent.
Til sammenligning havde personer lige på den anden side af cut-off grænsen med HbA1c niveauer på 48-49 mmol/mol en 33 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdom sammenlignet med referencegruppen eller en forøget absolut risiko på 0.09 procent.
Den absolutte forskel på de to grupper – lige over og lige under den diagnostiske grænseværdi – endte derfor på 0.7 procent.
For gruppen med HbA1c på 50-51 mmol/mol var risikoen 70 procent højere end referencegruppen eller en forøget absolut risiko på 0.58 procent.
Forsøgsdeltagere: Ved hjælp af et registerstudie fandt forskerne frem til 326.305 danskere, der mellem 2011 og 2017 for første gang havde fået lavet en måling af HbA1c, der lå indenfor intervallet 40-51 mmol/mol.
Gruppen blev snævret yderligere ind til 84.678 personer ved at ekskludere personer med tidligere hjertesygdom, hypertension eller diabetes og personer, der tidligere havde taget diabetesmedicin, kolesterolsænkende medicin eller blodtryksænkende medicin.
Primære endepunkt: Deltagerne blev fulgte i 12 måneder i forhold til det primære sammensatte endepunkt MACE (Major Adverse Cardiovascular Event). MACE dækkede over blodprop i hjertet, apopleksi og død af kardiovaskulære årsager.
Data: HbA1c blodprøvedata stammer fra LABKA II, der er en database og et IT-system til at håndtere laboratorietests – blandt andet blodprøver og urinprøver. Ifølge Anders Nissen Bonde benyttes LABKA II af alle hospitalslaboratorier og mange praktiserende læger og dækker derfor omkring 80 procent af alle HbA1c målinger på landsplan.
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og LABKA-II databasen fra fire af de fem regioner blev anvendt.
Kilde: Anders Nissen Bonde.
Om prædiabetes
Omkring 290.000 danskere har prædiabetes. Prædiabetes kan være et forstadie til type 2-diabetes og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Op til halvdelen af patienter med prædiabetes udvikler type 2-diabetes indenfor fem år. Prædiabetes giver som regel ikke fysiske symptomer.
HbA1c er et mål for vores gennemsnitlige blodsukker i løbet af de sidste 2-3 måneder og kaldes derfor langtidsblodsukkeret. Man har prædiabetes, hvis HbA1c ligger mellem 42 og 47 mmol/mol.
Læs mere om prædiabetes her.
Kilde: Videncenter for diabetes.
Du kan finde studiet her: Prediabetes Defined by First Measured HbA 1c Predicts Higher Cardiovascular Risk Compared With HbA 1c in the Diabetes Range: A Cohort Study of Nationwide Registries.