Forside > Patienter, opereret for en rift på hovedpulsåren, har glæde af motion

Patienter, opereret for en rift på hovedpulsåren, har glæde af motion

Ny forskning: Hidtil har man anbefalet patienter at være tilbageholdende med fysisk aktivitet, efter de har været opereret for en rift ind i den øverste del af aorta. Et studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at anbefalingerne måske bør justeres.

En akut rift i den øverste del af aorta – en såkaldt Type A-dissektion – kræver akut medicinsk behandling og operation. Hidtil har man efter operationen anbefalet disse patienter at være tilbageholdende med fysiske aktiviteter, fordi man frygtede at denne patientgruppe havde tendens til voldsomme blodtryksstigninger. Ny forskning tyder på, at denne frygt sandsynligvis ikke er velbegrundet.

Akut aortadissektion i den øverste del af hovedpulsåren nær hjertet er en særdeles farlig tilstand, men i de senere år er der sket fremskridt inden for de diagnostiske metoder og kirurgiske teknikker, som har ført til en lavere dødelighed.

Det større antal overlevende er som regel yngre og mere fysisk aktive, og de har ofte færre samtidige diagnoser end den typiske hjertepatient. Derfor kan det føles begrænsende og angstprovokerende at skulle leve med en anbefaling om at være varsom med fysiske udfoldelser. Blodtrykket stiger ikke kun ved fysisk aktivitet, men også ved for eksempel toiletbesøg eller sex. Derfor er det interessant, om anbefalingerne bør justeres.

Det har en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet søgt svar på og publiceret deres resultater i Scandinavian Cardiovascular Journal.

I studiet fulgte forskerne 29 patienter, der alle var opereret for en rift på aorta nær hjertet. Patienterne blev opdelt i tre grupper. En gruppe fulgte et hjerterehabiliteringsprogram med tests undervejs, en gruppe fulgte programmet uden tests, og en gruppe deltog ikke i træningsprogrammet.

Forskerne undersøgte deltagernes blodtryk, iltoptagelse, arbejdsbelastning og livskvalitet i løbet af et 12 ugers overvåget hjerterehabiliteringsprogram, der blev påbegyndt seks til otte uger efter operationen.

Resultatet af studiet viste, at patienternes blodtryk steg helt normalt under træningen sammenlignet med andre hjerteopererede, og at de patienter, der deltog i rehabiliteringsprogrammet, øgede deres iltoptagelse og træningskapacitet og fik en bedre livskvalitet.

Forskerne bemærker dog, at der bør laves flere studier, før man med sikkerhed kan gøre træning til en fast del af forløbet efter aortadissektionsoperation.

»For sundhedsprofessionelle, der møder denne type hjertepatienter, kan den nye viden være interessant, fordi den åbner mulighed for et bedre og mindre restriktivt genoptræningsforløb, til gavn for patienternes fysiske og psykiske velbefindende,« siger læge Simon Fuglsang fra Hjerte-, lunge- og karkirurgisk forskningsafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Link til den videnskabelige artikel: Exercise-based cardiac rehabilitation in surgically treated type-A aortic dissection patients

Fakta

• Aortadissektion er en rift i aortavæggens inderside, så blodet kan trænge ud og videre i opad- eller nedadgående retning. Opad kan det nå hjertet og bryde gennem til hjertesækken, så hjertet har svært ved at pumpe ordentligt. Blodansamlingen i væggen kan også gøre, at sidegrene til for eksempel hjerne eller nyre bliver afklemt.

• Tilstanden opstår, fordi der er en svaghed i hovedpulsårens væg. Den kan være medfødt, være en følge af åreforkalkning eller skyldes Marfan's syndrom. De fleste personer, der får aortadissektion, har forhøjet blodtryk.

• Man skelner mellem type A- og type B-dissektion. Ved type A, som dette studie handler om, opstår der en rift på indersiden af den del af aorta, der er nærmest hjertet. Den tilstand kræver altid akut kirurgisk behandling efterfulgt af medicinsk blodtryksbehandling.
Type-B, som er placeret i den nedre del af aorta, behandles udelukkende medicinsk.

• Aortadissektion rammer årligt en til to ud af 100.000 danskere, og ses to til tre gange så ofte hos mænd som hos kvinder. Patienterne er typisk i 60-70 års alderen. Hos patienter under 40 år ses tilstanden oftest ved Marfan's syndrom (en arvelig lidelse som svækker det elastiske bindevæv) og hos kvinder i graviditetens sidste tredjedel.