Patienter med troponinværdier i normalområdet risikerer at blive erklæret raske selvom de burde undersøges for en hjertesygdom.
Hvis en patient har et målbart niveau af højsensitivt troponin T i blodet, er det ensbetydende med, at patienten har en forhøjet risiko for at dø eller for at have en hjertesygdom.
Det konkluderer et svensk observationelt studie med 22.000 patienter over 25 år, der alle var indlagt med brystsmerter på skadestuen på Karolinska Universitetshospital mellem 2011 og 2014, og som fik målt et stabilt troponin T niveau ved en blodprøve.
Et forhøjet niveau af troponin T indikerer, at der er sket en skade på hjertemusklen. Grænseværdien for hvornår man anser en troponin T blodprøve for at være forhøjet, er sat til 14 nanogram per liter (ng/L), men troponin T kan detekteres helt ned til 5 ng/L.
”Det svenske studie viser, at man er nødt til at undersøge de patienter yderligere, der har troponin T værdier i normalområdet mellem 5 og 14 ng/L, fordi de har en forøget risiko for død i forhold til dem, hvor man ikke kan måle troponin T i blodet,” siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen, Afdeling for hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
”I overensstemmelse med andre undersøgelser peger studiet på, at en del af de patienter, der har troponin T værdier i området mellem 5 og 14 ng/L, har en hjertesygdom. De bør derfor undersøges nærmere, så hjertesvigt, rytmeforstyrrelser eller en svær forsnævring på en kranspulsåre, der ikke har givet en blodprop endnu, kan udelukkes” siger han.
Skal hjælpe dem, der ikke har haft en blodprop
Jacob Thorsted Sørensen opfordrer derfor til, at personalet på akutafdelingerne sætter et beredskab i gang i forhold til de patienter, der har troponin T værdier mellem 5 og 14 ng/L i stedet for at udskrive dem som raske.
”Vi har mulighed for at give en bedre behandling til nogle patienter, der er på vej til at blive hjertesyge, men ikke har haft deres første blodprop endnu,” siger han og tilføjer:
”Det er især interessant i forhold til de patienter, der kommer ind som et ubeskrevet blad og tilsyneladende er raske. Eksempelvis skal man kunne redegøre for hvorfor en 52-årig kvinde har en troponin T værdi på 9 ng/L i stedet for en værdi under 5.”
”Det er ikke sikkert, at det kræver yderligere undersøgelser, men man bør overveje årsagen til troponværdien. Kan det forklares ud fra allerede eksisterende hjertesygdom eller nyresvigt eller er der mistanke om en ny hjertesygdom? Måske er det relevant med yderligere undersøgelser som CT skanning, ultralydsskanning, eller en undersøgelse af kranspulsårer eller hjerterytme,” forklarer han.
Han understreger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom der er en betydeligt øget relativ risiko for gruppen af patienter med troponin niveauer under 14 ng/L, er den absolutte risiko for den enkelte patient meget lav.
”Derfor er det primære budskab at overveje hvert tilfælde grundigt og ikke nødvendigvis sende patienterne videre til en bred vifte af undersøgelser,” siger Jacob Thorsted Sørensen.
Andre studier viser det samme
Et amerikansk og et norsk kohortestudie, har vist lignende resultater hos patienter, der har haft en blodprop i hjertet. Det nye i det svenske studie er, at de har undersøgt patienter med brystsmerter i en blandet population med og uden en historik med hjertesygdom.
”Det gør, at vi også har fået informationer om patienter, der ikke tidligere er kendt med en hjertesygdom, og det giver os muligheden for at forebygge,” siger Jacob Thorsted Sørensen.
På Aarhus Universitetshospital har man set lignende resultater i et forskningsarbejde, hvor man har målt troponiner hos hjertepatienter i ambulancen.
”Her så vi tilsvarende, at forhøjede værdier af troponin T, uanset patientens slutdiagnose, giver en meget større risiko for at dø i forhold til en patient med normale troponinværdier,” fortæller Jacob Thorsted Sørensen.