Økonomisk belønning virker på rygestop

’Tjen 1.200 kroner ved at stoppe med at ryge.’ Sådan kunne en overskrift se ud på et opslag til rekruttering af rygere til et rygestopkursus i en dansk kommune. I et lodtrækningsforsøg udført i seks danske kommuner, har man netop set på hvordan økonomisk belønning kunne hjælpe rygere til at blive røgfri.

Lodtrækningsforsøget undersøgte hvor effektiv økonomisk belønning var både til at rekruttere rygere til rygestopkurset og efterfølgende gøre rygerne røgfri ved at følge et kursus, der i alt varede fire til seks uger.

I forsøget modtog seks kommuner 100.000 kroner hver, hvorefter de blev randomiseret til to grupper: Tre kommuner skulle bruge pengene til at belønne de borgere, der holdt sig røgfri på et kommunalt rygestophold, og tre kommuner skulle bruge pengene til at føre professionelle kampagner for at tiltrække rygere til kommunale rygestophold.

Den økonomiske belønning så ud til at virke i forhold til at gøre rygerne røgfri.

”Her var 29 procent af rygerne røgfri efter et år i de kommuner, der gav økonomisk belønning, og 18 procent var røgfri i de kommuner, der førte rekrutteringskampagner. Forskellen var statistisk signifikant, og jeg vil mene, at der er tale om en markant forskel mellem de to grupper,” siger Charlotta Pisinger, der er en af forskerne bag studiet. Hun er professor i tobaksforebyggelse tilknyttet Københavns Universitet og Hjerteforeningen og er overlæge på Frederiksberg Hospital.

”På baggrund af det danske studie og øvrige internationale studier på området, vurderer jeg, at det vil være en god idé at bruge økonomisk belønning på rygestopkurser i kommunerne. Som det er nu, er der i dansk lovgivning ikke hjemmel til det, men det er noget, vi politisk set bør overveje at gøre, fordi det ville spare samfundet for rigtig mange penge,” siger Charlotta Pisinger.

Gunnar Gislason forskningschef i Hjerteforeningen siger om studiet.

”Det er et interessant studie, der viser, at der kan være mulighed for at øge fastholdelse af rygestop med økonomisk belønning. Det er meget vigtigt at undersøge nye muligheder for, at vi kan hjælpe flere med at kvitte smøgerne – om det er økonomisk belønning eller andre metoder,” siger han.

”Det vigtigste er, at flere rygere stopper. Det er en klar gevinst for både samfundet og ikke mindst den enkelte, som dermed kan undgå rygerelaterede sygdomme, som f.eks. hjertesygdom, kræft og KOL,” siger Gunnar Gislason.

Penge er også godt rekrutteringsmiddel

Forskellen på de to grupper af kommuner svarede til, at der var 63 procent større chance for, at en person i den økonomiske belønningsgruppe stadig var røgfri efter et år sammenlignet med en person i kampagnegruppen (odds ratio = 1.63).

Her var der både taget højde for forskellen mellem kommunerne – f.eks. hvor stor andel der havde været røgfri året før, og om kommunen tilbød rygestopmedicin samt for forskellen mellem rygerne: f.eks. hvor nikotinafhængige de var, hvor mange cigaretter de røg, og om det var mænd eller kvinder.

Studiet viste derimod ingen signifikant forskel mellem belønningsgruppen og kampagnegruppen på, hvor mange deltagere de fik rekrutteret til rygestopkurserne, når der var taget højde for forskellige faktorer f.eks. om kommunen tilbød gratis rygestopmedicin, og hvor mange rygende borgere kommunerne havde rekrutteret året før.

”Det overraskede mig, at belønningskommunerne var næsten lige så gode til at rekruttere som kampagnekommunerne, selvom de ikke havde ekstra penge til at reklamere for tilbuddet. Det viser, at den økonomiske belønning er et godt rekrutteringsmiddel i sig selv,” siger Charlotta Pisinger.

Andre studier har vist, at især de rygere, der har en lav indkomst, føler sig meget tiltrukket af den økonomiske belønning.

”Det er netop den gruppe, der har sværest ved at holde op med at ryge, selvom de har et stort ønske om det og forsøger utallige gange. Det viser, at vi ikke behøver at bruge mange penge på selve rekrutteringen, hvis vi bruger økonomisk belønning og rekrutterer nogle strategiske steder, hvor vi ved, at der færdes mange mennesker med kortere uddannelse,” siger Charlotta Pisinger.

Cochrane er enig

Mens studiet blev udført, blev der publiceret en oversigtsartikel fra Cochrane – et såkaldt Cochrane review – om økonomisk belønning til rygere. Cochrane er et uafhængigt videnskabeligt netværk, der laver oversigtsartikler af høj videnskabelig kvalitet.

Konklusionen på oversigtsartiklen var klar.

”Cochrane konkluderede på baggrund af 33 solide studier, at der er stærk evidens for, at økonomisk belønning øger røgfrihed. Resultaterne af oversigtsartiklen ligner meget vores resultater, og også her ser effekten ud til at være varig efter et halvt til et år,” siger Charlotta Pisinger.

Hun fremhæver en anden vigtig konklusion på oversigtsartiklen.

”Interessant nok ser det ikke ud til, at det går folk bedre, hvis de bliver belønnet med en stor sum penge. I nogle af studierne blev deltagerne belønnet med op til 11.000 kroner, men et mindre beløb på f.eks. 1000-1500 danske kroner, ser ud til at have samme effekt,” siger hun.

Hun vurderer derfor, at beløbet på 1.200 kroner, som blev brugt som økonomisk belønning i det danske lodtrækningsstudie, vil være et passende beløb. I studiet blev deltagerne belønnet med 200 kroner for at være røgfri efter tredje, fjerde og femte mødegang og med 600 kroner efter sjette mødegang.

Hertil kommer, at økonomisk belønning ser ud til at kunne betale sig.

”De studier, hvor man har lavet sundhedsøkonomiske beregninger, viser, at økonomisk belønning er utroligt omkostningseffektivt,” siger Charlotta Pisinger.

Manglede et dansk studie

Hvorfor det i første omgang var relevant at lave et studie med økonomisk belønning, forklarer Charlotta Pisinger her.

”Da vi fik idéen til lodtrækningsstudiet, var der begyndt at komme lovende undersøgelser med økonomisk belønning blandt andet til rygere, men der var fortsat mange uafklarede spørgsmål, og de fleste af studierne var lavet i USA på hospitaler eller klinikker.”

”Vi manglede derfor studier fra Danmark eller andre nordiske lande udført i en kommunal ramme, hvor vi kører vores rygestopkurser. Og vi ønskede at ramme den gruppe, der havde allermest brug for ekstra motiverende støtte – nemlig de kortuddannede rygere,” siger Charlotta Pisinger.

For at sikre, at resultaterne efterfølgende kunne overføres til det nationale rygestoptilbud i kommunerne, havde forskerne så lidt som muligt at gøre med studiet. Når først en kommune var inkluderet i undersøgelsen og havde fået information om, hvad de skulle gøre, var forskerne derfor ikke indblandet i selve udførelsen af studiet.

Vi har en pligt

Charlotta Pisinger peger på, at vi som samfund har en forpligtigelse til at hjælpe rygerne ud af deres afhængighed.

”Når vi som samfund fuldt lovligt tillader at sælge et stof, der er lige så afhængighedsskabende som heroin og kokain, og som slår hver anden bruger ihjel, mener jeg, at vi har en pligt til at hjælpe folk ud af deres afhængighed,” siger hun.

”De fleste rygere starter som mindreårige før de kan overskue langtidskonsekvenserne af det. Det betyder, at rigtig mange ikke kan komme ud af det igen. Vi ved, at tre ud af fire rygere har et ønske om at stoppe med at ryge,” siger Charlotta Pisinger.

Link til artikler:

Are financial incentives more effective than health campaigns to quit smoking? A community-randomised smoking sessation trial in Denmark.

Incentives for smoking cessation (Review).