Valideringen af et nyt screeningsværktøj kan bane vejen for at opdage langt flere hjertepatienter med symptomer på angst og depression, fordi det bliver nemmere at tale om det, der er svært.
Hvis du har en lidt ældre patient siddende foran dig – lad os bare kalde ham Preben – er det måske ikke altid lige nemt at tage snakken om symptomer på angst og depression, når du præsenterer ham for spørgsmålene i HADS spørgeskemaet (Hospital Anxiety and Depression Scale), som ofte bruges til at screene for symptomerne blandt hjertepatienter.
Spørgsmålene kan virke lidt voldsomme eller negative som eksempelvis ”har du oplevelsen af, at noget frygteligt er ved at ske” og ”hvor ofte har du panikanfald”.
Genkender du ovenstående, så er et nyt screeningsværktøj med mere positivt formulerede spørgsmål måske interessant for dig og dine kolleger. Det nye værktøj består af WHO-5 trivselsskemaet kombineret med Ass-2 (Anxiety Symptom Scale 2) og MDI-2 (Major Depression Inventory 2) og indeholder i alt ni spørgsmål til patienten, mens HADS består af 19 spørgsmål.
WHO-5/ASS-2/MDI-2 er netop blevet valideret af Hjerteforeningens forskningsteam, der har undersøgt og sammenlignet den kombinerede skala med HADS, fortæller seniorforsker i Hjerteforeningen, Nina Føns Johnsen.
”Konklusionen er, at denne her nye skala – WHO-5 kombineret med et par ekstra spørgsmål – klarer sig nogenlunde lige så godt som HADS, når vi skal identificere symptomer på angst og depression hos hjertepatienter,” siger Nina Føns Johnsen.
Vi kan nå ud til flere
Det nye screeningsværktøj kan gøre det nemmere for de sundhedsprofessionelle at tale med patienterne om det, der er svært, fordi de kan lægge ud med de positivt formulerede spørgsmål fra WHO-5.
”Vi ved, at mange praktikere ikke synes, at HADS er noget særligt godt dialogværktøj på grund af de voldsomme spørgsmål. Nogle patienter stejler helt, og af den grund bliver snakken ikke altid taget. Vi ved også, at praktikerne er glade for WHO-5 og synes trivselsspørgsmålene er nemmere at lægge ud med – ’hvor tit laver du noget, der interesserer dig’, ’vågner du frisk og veludhvilet’,” siger Nina Føns Johnsen.
Det er helt afgørende, at WHO-5 skalaen bliver opfattet som et bedre udgangspunkt for en dialog, og at den nu er blevet valideret i kombination med ASS-2 og MDI-2, ifølge Hjerteforeningen.
”Det kan gøre, at mange flere vil tage hul på samtalerne om trivsel, og det kan jo betyde, at vi får identificeret og hjulpet væsentligt flere hjertepatienter med angst og depression,” siger Nina Føns Johnsen.
I undersøgelsen var der en lille andel med milde symptomer, som ikke blev fanget sammenlignet med HADS, men det er ikke alarmerende ifølge Hjerteforeningen, fordi denne gruppe typisk bliver raske igen uden behov for behandling.
Trivsels-spørgsmål kan ikke stå alene
Hjerteforeningens forskningsteam undersøgte også, om man kan nøjes med at bruge WHO-5 spørgeskemaet i stedet for HADS. Her var konklusionen, at WHO-5 ikke kan stå alene.
”De fire ekstra spørgsmål gør en forskel, fordi vi så er sikre på at få identificeret dem, der har det dårligt og som vi ville opdage, hvis vi brugte HADS,” siger Nina Føns Johnsen.
Mere end hver fjerde hjertepatient har dårlig trivsel, ifølge Hjerteforeningens nationale undersøgelse Livet med en Hjertesygdom fra 2021. Omkring 6 procent vurderes at have svære symptomer på angst, og omkring 5 procent vurderes at have svære symptomer på depression. Kommer hjertepatienterne i behandling for deres depression og angst, opnår de både en bedre livskvalitet og en bedre prognose for deres hjertesygdom.
Nyt screeningsværktøj eller HADS?
Hjerteforeningens forskningsteam har indsendt resultaterne fra sammenligningen mellem WHO-5/ASS-2/MDI-2 og HADS til PRO-sekretariatet under Sundhedsdatastyrelsen, der nu skal tage stilling til, om der skal laves en national anbefaling af at bruge det nye screeningsværktøj.
Det er PRO-sekretariatet, der har bedt Hjerteforeningen undersøge, om WHO-5/ASS-2/MDI-2 kan erstatte HADS. Det skyldes, at HADS er blevet pålagt en høj licens og dermed er blevet dyrere at bruge for sundhedsvæsnet samtidig med, at HADS ikke fungerer særlig godt som udgangspunkt for en samtale mellem hjertepatienter og sundhedspersonale.
”Vi kan ikke sige, hvilken skala det er bedst at bruge i forhold til at identificere symptomer på angst og depression ud fra vores undersøgelse. WHO-5/ASS-2/MDI-2 og HADS er nogenlunde lige gode – eller lige dårlige, om man vil. Men det ville være helt formidabelt, hvis det her nye screeningsværktøj kan føre til, at mange flere får taget snakken om trivsel og får sendt patienterne videre i behandling, når de har brug for det,” siger Nina Føns Johnsen.
Om undersøgelsen
- Valideringen er blevet gennemført på baggrund af data fra Hjerteforeningens nationale spørgeskemaundersøgelse Livet med en hjertesygdom fra 2020/2021.
- Data er baseret på 1497 patienter med iskæmisk hjertesygdom.
- Læs rapporten her:
