Vi har ingen behandling for forhøjet lipoprotein(a) – et studie viser nu sænkning af lipoprotein(a) med op til 80 procent.
Hver femte af os har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og forsnævret aortaklap (aortastenose) på grund af et arveligt betinget forhøjet indhold af lipoprotein(a) i blodet. Lipoprotein(a) er netop en stærk risikomarkør for hjerte-kar-sygdomme.
Hvor LDL, HDL og triglycerid er velkendte lipoproteiner for de fleste, har færre hørt om lipoprotein(a). Og det er der en god forklaring på. Vi har nemlig ikke nogen behandling for forhøjet lipoprotein(a).
‒ Vi har endnu ikke en godkendt medicinsk behandling, der virker specifikt i forhold til at sænke kroppens produktion af lipoprotein(a), så derfor har vi ikke haft fokus på det i vores lipidklinikker. Og livsstilsændringer ser heller ikke ud til at virke på lipoprotein(a), siger klinisk professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Klinisk Biokemisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.
Men det bliver der efter al sandsynlighed lavet om på i nær fremtid.
I et internationalt klinisk fase-2 studie resulterede en ny type medicinsk behandling over seks måneder i et fald på op til 80 procent af lipoprotein(a) i blodet hos 286 testpersoner, der alle havde hjerte-kar-sygdom og forhøjet lipoprotein(a). Testpersonerne med 80 procent reduktion fik en ugentlig indsprøjtning med 20 mg af medicinen.
‒ Den her behandling ser ud til at være særdeles effektivt til at blokere kroppens produktion af lipoprotein(a). Derfor er der rigtig store perspektiver i behandlingen, selvom langtidsstudier først skal konfirmere, at den også virker på blodpropper i hjerte og hjerne samt på aortastenose, vurderer Børge Nordestgaard.
Han har været med til at udføre studiet, som udover Danmark også foregik i USA, Tyskland, Canada og Holland. Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine og Børge Nordestgaard er medforfatter på publikationen.
Kan minimere sin totale risiko
Indtil vi har en behandling for lipoprotein(a) opfordrer Børge Nordestgaard til, at vi begynder at få øjnene op for lipoprotein(a) i lipidklinikkerne.
‒ Vi skal starte med at finde ud af hvem der har en øget risiko for at have forhøjet lipoprotein(a) og dernæst få målt det i hjerte- og lipidklinikkerne hos de relevante personer, når de alligevel skal have målt de andre lipoproteiner, siger han.
‒ Dem med den største risiko, er først og fremmest dem med familiær hyperkolesterolæmi og dem, der har fået blodprop i hjerte og hjerne i ung alder. Men også dem, som har fået en ny blodprop, selvom de i forvejen er maksimalt behandlet med statiner, vurderer Børge Nordestgaard.
Fordi niveauet af lipoprotein(a) er arveligt betinget og dermed næsten konstant hele livet, behøver man kun at få målt det en enkelt gang.
Hvad man kan bruge en viden om forhøjet lipoprotein(a) til, når vi på nuværende tidspunkt alligevel ikke kan gøre noget ved det, forklarer Børge Nordestgaard her:
‒ Man kan minimere sin totale risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom ved at have en særlig opmærksomhed på at leve sundt og derudover naturligvis tage medicin for forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, hvis der er behov for det. Også selvom det ikke virker på apolipoprotein(a), siger Børge Nordestgaard.
‒ Og så håber vi, at vi på et tidspunkt inden alt for længe kan tilbyde vores patienter virksom medicin, siger han.
Han referer også til, at European Society of Cardiology (ESC) og European Atherosclerosis Society (EAS) i fælles guidelines har anbefalet, at alle voksne undersøges for lipoprotein(a) niveauet i blodet mindst én gang i livet.
‒ Men behandlingen skal i første omgang rettes mod personer med familiær hyperkolesterolæmi og allerede kendte hjertekarsygdomme, siger Børge Nordestgaard.
Vi skal dog væbne os med tålmodighed lidt endnu, da det varer mindst fem år før den nye medicin er blevet afprøvet i langtidsstudier på flere personer og med kliniske endepunkter som blodprop i hjerte og hjerne og død af hjerte-kar-sygdom.
Lipoprotein(a) dannes i leveren og er et LDL-lignende lipoprotein. Det adskiller sig fra LDL ved at have et protein – apolipoprotein(a) – bundet til sig.
Apolipoprotein(a) minder i dets struktur om proteinet plasminogen, der er med til at opløse blodpropper i kroppen. Hypotesen er, at apolipoprotein(a) går ind og blokerer for, at plasminogen virker ordentligt. På den måde bliver kroppen dårligere til at opløse dannede blodpropper.
En anden hypotese anfører, at lipoprotein(a) på grund af LDL-delen muligvis mere direkte medfører atherosclerose.
Da niveauet af lipoprotein(a) i blodet er arveligt betinget, påvirkes det ikke af statiner eller af livsstilsændringer.
Lipoprotein(a) er kun fundet hos mennesker, aber ‒ og pindsvin.
Den går ind og blokerer dannelsen af lipoprotein(a) i leveren ved at blokere lipoprotein(a) genet, så der ikke kan produceres nye lipoproteiner.
Det nye er, at man har koblet et specifikt molekyle til det virksomme stof i medicinen. Molekylet bliver genkendt af nogle receptorer på levercellerne, så det kun er levercellerne, der modtager det virksomme
stof.
Det er hensigten, at patienten selv skal tage medicinen ved injektion ligesom diabetespatienter.
Metode
- Studiet var et randomiseret, dobbelt blindet og placebokontrolleret dosis-eskalerings studie med 286 patienter med hjerte-kar-sygdom og lipoprotein(a) niveauer på mindst 60 mg per deciliter.
- Patienterne blev behandlet i seks måneder.
- Dosis var 20, 40 eller 60 mg hver 4. uge, 20 mg hver anden uge eller 20 mg hver uge eller placebo (saltvand) – i alt seks grupper.
Resultater
- Faldet i lipoprotein(a) blodværdier var dosisafhængigt og signifikant i alle grupper i forhold til placebo med 80 procent reduktion ved den højeste dosis på 20 mg om ugen og 35 procent ved den laveste.
Bivirkninger
- De mest hyppige bivirkninger var milde reaktioner ved injektionsstedet, som næsten en tredjedel (27 procent) oplevede i den gruppe, der fik medicinen mod 6 procent i placebogruppen. Bivirkningen var typisk en let rødme.
- Forskerne undersøgte blandt andet bivirkninger i forhold til blodpladesænkning, som studier med lignende præparater har vist, men så ikke nogen forskel i forhold til placebo.
Langtidsstudie
- I det næste og større studie kigger man på – udover lipoprotein(a) niveauet – langtidseffekter i forhold til risiko for blodprop i hjertet og i hjernen, akut ballon-udvidelse af koronarkarrene samt død af hjertekarsygdomme.
- Studiet skal inkludere cirka 8.000 personer, der bliver fulgt i op til fem år. I studiet doserer man 80 mg medicin en gang om måneden i stedet for 20 mg hver uge.
- Studiet startede i USA i december 2019 og starter i Danmark i løbet af 2020.
Referencer