Forside > Markant mindre risiko for at dø efter blodprop i hjertet
Blodprop Forskning Overlevelse Studie

Markant mindre risiko for at dø efter blodprop i hjertet

Nye opdaterede data viser, at risikoen for at dø efter at have overlevet en blodprop i hjertet er væsentlig mindre end tidligere antaget, og risikoen for hjertesvigt og blødning er lav.

Tekst kkaltoft - Dato December 13, 2022

Nye opdaterede data viser, at risikoen for at dø efter at have overlevet en blodprop i hjertet er væsentlig mindre end tidligere antaget, og risikoen for hjertesvigt og blødning er lav.

Svenske data viser, at en ud af fem patienter, der har overlevet en blodprop i hjertet uden store mén og stadigvæk er stabile et år efter blodproppen, vil få en ny blodprop, få hjertesvigt eller dø indenfor 3 år. Et studie viser nu, at prognosen er langt bedre.

”Vi satte spørgsmålstegn ved de gamle svenske data, som er indsamlet i perioden 2006-2011, fordi der over de sidste 20 år har været en generel forbedring i prognosen efter en blodprop i hjertet. Guidelines er blevet langt bedre, og vi er blevet bedre til at behandle og gøre det, der står i vores guidelines,” siger læge og ph.d. studerende i Hjerteforeningen Daniel Mølager Christensen, der står bag det nye studie.

”Vores hypotese i studiet var derfor, at de patienter, som er stabile og har overlevet det første år efter en blodprop i hjertet, har en lavere risiko for at dø eller få en ny blodprop, end de svenske data viser,” siger han.

Hypotesen viste sig at være rigtig.

”Patienterne har faktisk en meget bedre prognose, end vi troede baseret på de gamle data. Syv ud af otte patienter, der har overlevet en blodprop i hjertet, er stadig i live efter fem år. Tidligere var prognosen, at én ud af fem ville få en ny blodprop eller dø inden for 3 år, hvor den med de nye data er én ud af otte,” forklarer Daniel Mølager Christensen.

”Vi har fået opdaterede data, som vi nu kan dele med vores patienter omkring deres prognose i forhold til risikoen for at dø eller for at få en ny blodprop i hjertet,” siger han.

 

Lav risiko for hjertesvigt og blødning

Mere præcist viste resultaterne et gennemsnitligt faldt i risikoen for at dø indenfor fem år efter den første blodprop i hjertet fra 18.6 procent til 12.5 procent, når data fra perioden 2000-2002 blev sammenlignet med data fra 2015-2017. Risikoen for at få en ny blodprop faldt fra 7.5 procent til 5.5 procent, og risikoen for at blive indlagt med blødning faldt fra 3.9 procent til 2.7 procent. Tilsvarende faldt risikoen for hjertesvigt fra 4.4 procent til 2.2 procent.

”Generelt set faldt risikoen for alle de målte endepunkter væsentligt og statistisk signifikant, når patienter, der fik deres første blodprop i starten og i slutningen af måleperioden, blev sammenlignet,” siger Daniel Mølager Christensen.

Et andet interessant resultat var, at risikoen for blødning og hjertesvigt ifølge Daniel Mølager Christensen var overraskende lav.

Det er interessant, at risikoen for at udvikle hjertesvigt er virkelig lav også på tværs af køn og alder. F.eks. var 5-års risikoen én procent for mænd under 60 år og fem procent for mænd over 75 år for de patienter, der fik deres første blodprop i 2015-2017. Tilsvarende var risikoen for blødning også lav og lå gennemsnitligt på 2.7 procent. Det er meget betryggende både for læger og patienter, fordi blodfortyndende medicin, der skal tages livslangt, øger risikoen for blødning,” siger Daniel Mølager Christensen.

Studiet, der er baseret på danske registre, omfatter 82.000 patienter, der havde deres første blodprop i perioden 2000-2017 og efterfølgende overlevede et år uden nye hjerte-kar hændelser. Forskerne kiggede blandt andet på fem-års risikoen for hjerte-kar dødelighed, en ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og for at blive indlagt med blødning. Patienterne blev fulgt frem til januar 2022.

Også køns- og aldersspecifikke data blev undersøgt, så prognoserne kunne blive endnu mere præcise.

”Her viste data tydeligt, at jo yngre du er, jo mindre er din risiko. F.eks. var femårs risikoen for hjertesvigt én procent for mænd og 0.5 procent for kvinder under 60 år, hvor dem over 75 år havde en noget højere risiko nemlig seks procent for mænd og 4.4 procent for kvinder,” forklarer Daniel Mølager Christensen.

 

Guidelines gør en stor forskel

I studiet så Daniel Mølager Christensen og hans kollegaer nærmere på, hvad der kunne forklare forbedringerne i langtidsprognosen. Til det formål tog de data fra perioden 2000 til 2002 og justerede dem, så det afspejlede behandlingsniveauet i perioden 2015 til 2017.

”Hvis vi mellem 2000 og 2002 havde brugt de samme guidelinebaserede behandlinger som i perioden 2015 til 2017, ville dødeligheden have været reduceret til 15.5 procent i stedet for 18.6 procent. Forbedringerne i prognosen kan derfor delvist forklares af, at vi er blevet gode til at behandle patienterne ud fra vores behandlingsguidelines. Det understreger vigtigheden af at lave guidelinebaserede behandlinger indenfor hjerte-kar-området,” forklarer Daniel Mølager Christensen

Han oplyser, at blandt de patienter, der blev undersøgt i hans studie, fik over 90 procent guidelinebaseret behandling.

 

Færre ryger

Forbedringer i den guidelinebaserede behandling kunne imidlertid kun forklare en del af faldet i den gennemsnitlige dødelighed fra 18.6 til 12.5 procent hos de patienter, der overlevede en blodprop i hjertet i perioden 2000 til 2017.

Daniel Mølager Christensen giver derfor et bud hvilke andre faktorer, der kan have betydning for den forbedrede langtidsprognose for blodproppatienterne.

”Først og fremmest er der væsentligt færre, der ryger i dag. Det er den vigtigste faktor, men vi har også generelt set fået bedre styr på blodtrykket, vi har et lavere kolesterolniveau, og patienterne er bedre til at ændre deres kost for at sænke kolesterolniveauet,” siger han og tilføjer:

”Vi er også blevet bedre til at stille diagnosen blodprop i hjertet, så vi fanger patienterne på et tidligere tidspunkt og når at gribe ind med behandling, før der sker en stor skade på hjertet,” forklarer Daniel Mølager Christensen.

Eksempler på, at vi er blevet bedre til at behandle, er en stigning i behandling med statiner fra 69 til 93 procent af patienterne og undersøgelse af kranspulsårerne, der er steget fra 36 til 91 procent fra perioden 2000-2002 til perioden 2015-2017.

Om studiet
  • Studiet er baseret på danske registre og omfatter 82.000 patienter, der havde deres første blodprop i perioden 2000-2017 og efterfølgende overlevede et år uden nye hjerte-kar hændelser.

  • Forskerne undersøgte fem-års risikoen for hjerte-kar dødelighed, en ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og for at blive indlagt med blødning.

  • Patienterne blev fulgt frem til januar 2022.

  • Data fra patienter, der havde deres første blodprop i perioden 2000-2002 blev sammenlignet med data fra patienter, der havde deres første blodprop i 2015-2017 for at undersøge, om patienternes kardiovaskulære risiko var faldet.