Forside > Mættet fedt – en hjørnesten i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
Ernæring Forebyggelse Kost

Mættet fedt – en hjørnesten i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom

Reduktion af mættet fedt har været en hjørnesten i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme igennem årtier. I de seneste år er der sået tvivl om evidensen bag disse anbefalinger. Bliv opdateret på den nyeste evidens om mættet fedt, den dertilhørende debat og hvad Hjerteforeningen anbefaler.

Tekst kkaltoft - Dato January 18, 2021

Reduktion af mættet fedt har været en hjørnesten i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme igennem årtier. I de seneste år er der sået tvivl om evidensen bag disse anbefalinger. Bliv opdateret på den nyeste evidens om mættet fedt, den dertilhørende debat og hvad Hjerteforeningen anbefaler.

Siden 1960 har anbefalingen om at reducere indtaget af mættet fedt været anbefalet internationalt. Den samlede evidens viser en sammenhæng mellem et højt indtag af mættet fedt og en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Reduktion af mættet fedt har derfor været en hjørnesten i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. De officielle kostanbefalinger angående mættet fedt har i adskillige lande, herunder Danmark og ifølge WHO (World Health Organization), på baggrund af disse studier anbefalet, at max. 10% af energien bør stamme fra mættet fedt. 

De senere år er der dog blandt en række forskere sået tvivl om evidensen bag disse anbefalinger, og om mættet fedt er så skadeligt, som man tidligere har troet i forhold til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ernæringsforskningen er et dynamisk felt og åbner hele tiden op for nye fund. Hjerteforeningen følger nøje med i forskningen på området og vil i denne artikel forsøge at samle op på evidensende videnskabelige kontroverser, men også hvor der er konsensus. 

Konklusionen er dog forsat, at selv om der de seneste år er publiceret en række studier, der viser at mættet fedt fra nogle fødevarer ikke er så skadeligt som hidtil antaget mangler vi stadig viden. Gennem de sidste 50-60 år har studier støttet anbefalingen om at reducere mættet fedt i kampen mod hjerte-kar-sygdommeDer er derfor forsat brug for tungtvejende og konsistent evidens til at underkende at mættet fedt har en betydning for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og førend et sådant skift kan have betydning for anbefalingerne. Der er dermed behov for mere robuste og konsistente resultater, kontrollerede randomiserede studier og metaanalyser heraf, således at den samlede litteratur på området peger i den samme retning. Så længe det ikke er tilfældet, følger vi i Hjerteforeningen debatten med stor opmærksomhed, men finder endnu ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre på mange års solide anbefalinger. 

Den samlede litteratur støtter stadig op om de officielle kostråd og andre nationale og internationale instansers anbefalinger om at skære ned på mættet fedt til fordel for umættet fedt (Mozaffarian et al. 2010, Kris-Etherton et al. 2018Schwingshackl et al. 2018, Arnett et al.  2019Mazidi et al. 2020). 

Hjerteforeningens anbefalinger lægger sig op af de internationale og nationale anbefalinger om at reducere mættet fedt ned til max 10 E% og erstatte det med umættede fedtsyrer og fuldkorn.

 

Hvad er kontroverserne?

Siden offentliggørelsen af de nationale officielle kostråd om at reducere mættet fedt har nyere videnskabelige studier sat spørgsmålstegn ved, om mættet fedt er så skadeligt, som man tidligere har troet. Et af de studier, der har sået tvivl om sammenhængen mellem indtag af mættet fedt og risiko for hjerte-kar-sygdomme, er gennemført på baggrund af 21 observationelle studier og konkluderer, at der ikke er nogle sammenhæng mellem et høj indtag af mættet fedt og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Siri-Tarino et al. 2010). En række andre syste- matiske reviews og meta-analyser har ligeledes stillet sig kritiske over for kostrådet om at begrænse mættet fedt i forhold til udvikling af død af alle årsager, død af hjerte-kar-sygdom, iskæmisk hjertesygdom, hjerte-kar-sygdom, og diabetes 2 (de Souza el al. 2015Ramsden et al. 2016, Harcombe et al. 2017, Astrup et al.2019). Der er enighed om, at mættet fedt fører til en stigning i LDLkolesterol og at LDL- kolesterol har en kausal rolle i forhold til hjerte-kar patogenesen (Ferenceet al. 2017). En direkte sammenhæng mellem et højt indtag af mættet fedt som årsag til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme er dog ikke fuldt etableretDer er altså uenighed om i hvilken grad den kolesterolsænkende effekt på LDL- kolesterol via reduktion af mættet fedt er prædiktiv for en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme.  

Nogle studier indikerer ligeledes, at en reduktion udelukkende vil føre til en reduktion i store LDL-partikler som har vist en mindre stærk sammenhæng med risikoen for hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med små LDL-partikler. Samtidig med at de små LDL- partikler er mindre påvirkelige af mættet fedt fra kosten (Astrup et al. 2020Krauss & Kris-Etherton, 2020). Selv om store LDL- partikler er mere kolesterolrige har de ifølge studierne altså den svageste association til risikoen for hjerte-kar-sygdom (Boren et al. 2020)Studier indikerer at Apo-B kan være en bedre prædiktor for hjerte-kar-sygdom. Denne stiger også ved et øget indtag af mættet fedt (Grundy et al. 2018, Sniderman et al. 2019).  

Nogle forskere mener, der er store individuelle forskelle på effekten af en reduktion af mættet fedt og at det kun er hos individer med dyslipidæmi og høj risiko for hjerte-kar-sygdomme som vil have fordel af en reduktion af mættet fedt i forhold til risikoen for hjerte-kar-sygdom (Krauss & Kris-Etherton 2020). 

Kritikerne af de gældende anbefalinger peger også , at der ikke er robust nok evidens for de gældende anbefalinger om en reduktion på ned til 10 E% og der pågår dermed en diskussion om hvor langt ned og ved hvilken grænse den generelle anbefaling skal være (Krauss et al. 2020). Desuden påpeges det, at nogle studier indikerer en beskyttende effekt af mættet fedt på fx slagtilfælde (Kang et al. 2020, Zhu et al. 2019).  

De fleste af ovenstående studier er dog metaanalyser af prospektive observationelle studier, hvor man har set på effekten af mættet fedt på risikoen for hjerte-kar-sygdom og ikke samtidig har set på, hvad det udskiftes med, hvilket er muligt i kliniske studier, og vil fejlagtigt konkludere, at der ikke er nogen effekt af mættet fedt på risiko for hjerte-kar-sygdom (Jakobsen et al. 2009, Chowdhury et al. 2014). 

Det ser ud til, at det er typen af fedtsyrer og det der træder i stedet for mættet fedt ved en reduktion, der har betydning for studiernes konklusioner om hvorvidt mættet fedt er skadeligt eller ej.

 

Typen af fedtsyrer og effekten på hjerte-kar-sygdomme

Det har vist sig, at typen af fedtsyrer fremfor det totale fedtindtag har en større betydning ift. at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Dietary Guidelines Advisory Committee i USA afsluttede i 2015 en stor rapport, som konkluderede, at der ikke er belæg for at reducere kostens totale indhold af fedt. Dette støttes op i andre instansers guidelines – også de nordiske (Piepoli et al. 2016, Sacks 2017, National råd for ernæring 2017). Her peges på, at gevinsten opnås ved at reducere indtaget af mættet fedt, specielt laurinsyremyristinsyre og palmitinsyre. Det totale fedtindtag bør dog ikke overstige 35 E%, da det er associeret til et større indtag af mættet fedt og kalorier (Piepoli et al. 2016). 

I de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 er der af samme grund mere fokus på typen af de enkelte fedtsyrer fremfor det totale fedtindtag (NNR 2012).  

Hjerteforeningen følger de nordiske næringsstofanbefalinger, dvs. at kostens fedtindhold af hensyn til reduktionen af risikoen for hjerte-kar-sygdom bør følge nedenstående anbefalinger. 

FedtNNR 2012Danskernes indtag (2003-2008)
Fedt, totalt25-40 E%36
Mættet<10 E%14-15
TransfedtMinimum0,6
Enkeltumættet10-20 E%12
Flerumættet5-10 E%5
–          Heraf n-3> 1 E% 

Læs mere om de forskellige fedtsyrer her 

Et observationelt studie publiceret i Lancet viste, at et højt indtag af kulhydrater var associeret med en højere risiko for død, mens total fedt og de enkelte typer af fedtsyrer var forbundet med en lavere risiko (Dehghan et al. 2017). Studiet viser, at man får en bedre beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme, hvis man får begrænsede mængder af mættet fedt, end hvis man bytter dette ud med simple kulhydrater som ris, hvidt brød og sukker. Begrænsningen ved dette studie er, at der ikke er skelnes mellem typen af kulhydrater og dermed om det er fuldkorn eller andre typer kulhydrater som raffinerede kulhydrater. 

Når man skal vurdere sundhedseffekterne af forskellige typer fedt, ser man blandt andet på, hvordan fedtet påvirker kroppens kolesterol, og hvordan det hænger sammen med risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Og endelig fokuserer man i den videnskabelige diskussion om mættet fedt i høj grad på, hvad der bør erstatte det mættede fedt. Virkningen på hjerte-kar-sygdomme vil sandsynligvis afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for – altså hvad mættet fedt erstattes med, hvis man reducerer indtaget.  

 

Erstatning ved reduktion af mættet fedt og effekten på hjerte-kar-sygdomme

En række studier peger på, at gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt i høj grad afhænger af, hvad der spises i stedet for. Udskiftning af mættet fedt med kulhydrater – specielt raffinerede reducerede ikke risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvorfor reduktion i indtaget af mættet fedt ikke bør erstattes af raffinerede kulhydrater og tilsat sukker, men med en kombination af polyumættede n-6 og n-3 fedtsyrer samt fuldkornsprodukter. Dog uden at overskride energibehovet (Farvid et al. 2014, Li et al. 2015, Hooper et al. 2015, Mensink et al. 2016Piepoli et al. 2016, National råd for ernæring 2017, Sacks et al. 2017, Clifton et al. 2017, Forouhi et al. 2018). 

  

Kilde: Wang et al. 2016 

Metaanalyser, der evaluerer effekten af udskiftning af mættet fedt med polyumættede fedtsyrer (PUFA), fandt signifikante fordele. Ovenstående figur viser ændringer i total dødelighed ved isokalorisk udskiftning fra forskellige typer fedt. Særligt udskiftning med PUFA har en kolesterolsænkende effekt og en positiv effekt på dødeligheden når man udskifter 5 % af energien fra mættet fedt med 5 % af energien fra PUFA – efterfulgt af monoumættede fedtsyrer (MUFA) (Jakobsen et al. 2015, Wang et al. 2016; Mensink et al. 2016). Studiet viser en 25 % reduktion for PUFA, 10 % for MUFA og 9 % for udskiftning med fuldkorn (Wang et al. 2016). 

Nogle forskere pointerer dog, at det ikke er vist om det er mættet fedt der er skadeligt, eller om det er den øgede mængde PUFA der giver ændringer i risiko og total dødelighed og derved virker beskyttende, samtidigt med at mættet fedts effekt på hjerte-kar-sygdomme er neutral. Altså om de fordele der ses skyldes stigningen i indtaget af PUFA fremfor reduktionen af mættet fedt per se (Krauss et al. 2020). Der er således god evidens for, at en reduktion i mættet fedt til fordel for PUFA har en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme og død. Men at denne sammenhæng muligvis er mindre for slagtilfælde og hjertesvigt (Dietary Guidelines Advisory Committee, 2020). I et nyere systematisk Cochrane review fandt man, at en reduktion af mættet fedt til fordel for umættede fedtsyrer hos raske personer gav en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme – om end man ikke så en reduceret risiko på død og der ikke var en sammenhæng mellem blodprop og slagtilfælde (Hooper et al. 2020).  

Polyumættede fedtsyrer
Studier viser en overbevisende dokumentation for, at n-6 (omega-6 fedtsyrer) sænker risikoen for korornar hjertesygdom, mens n-3 (omega-3 fedtsyrer) sænker risikoen for død af hjerteinfarkt. Der er generel evidens for, at reduktion af mættet fedt i kosten udskiftes med PUFA, og at det reducerer LDL og død af alle årsager (Farvid et al. 2014, Tapsell et al. 2016, Wang et al. 2016).   

På trods af, at tidligere studier har vist, at erstatning af mættet fedt med n-6, reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme (primært ved at have en gavnlig effekt på lipidprofilen), så er der sidenhen blevet sået tvivl om validiteten og konklusionerne af nogle af de oprindelige studier (Ramsden et al. 2013, Ramsden et al. 2016), da en re-analyse af data fra disse studier  viste, at et højt indtag af n-6 øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme (Ramsden et al. 2010, Ramsden et al. 2013, Ramsden et al. 2016). Dette fund sammenholdt med mangel på randomiserede studier der har kunne påvise en sundhedsmæssig gevinst af n-6 har ført til debat om hvorvidt man skulle anbefale et reduceret indtag af n-6.

Den samlede evidens peger dog på, at et højt indtag af n-6 har en gavnlig eller neutral effekt på risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Der er en tendens til, at de observationelle studier finder en association mellem et højt indtag af n-6 og en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme og død af hjerte-kar-sygdomme (Marklund et al. 2019, Li et al. 2020). Omvendt er der en tendens til, at de kliniske studier ikke finder nogle sammenhænge mellem et øget indtag af n-6 og risiko for hjerte-kar-sygdomme (Hamley 2017, Hooper et al. 2019). Dog ses der en generel bedring af lipidprofilen i form af et reduceret niveau af kolesterol i blodet (Hooper et al. 2019). Samtidigt er nationale og internationale instanser enige om, at der ikke er evidens for at ændre anbefalingerne for n-6 på nuværende tidspunkt og at der ikke er evidens for en skadelig effekt (Mach et al. 2020, Sacks et al. 2017) 

Noget tyder på, at de potentielle gavnlige effekter ved et højt indtag af n-6 primært fås ved et højt indtag af linolsyre, som hovedsageligt findes i vegetabilske olier, som fx rapsolie, solsikkeolie, etc. Andre vegetabilske olier, som de tropiske planteolier (kokosolie, palmekerneolie mv.) anbefales ikke, da de har et meget højt indhold af mættet fedt (90 %), ingen n-3 fedtsyrer og et meget lavt indhold af n-6 fedtsyrer.  

Blandt PUFA skelnes der mellem langkædede fedtsyrer (linolsyre, linolensyrearachidonsyre) og meget langkædede fedtsyrer (eicosapentaensyre og docosahexaensyre), hvor sidstnævnte kun fås fra fisk og marine alger (herunder tang). Disse fedtsyrer kan nedsætte risikoen for pludselig død som følge af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen (slagtilfælde). Holdepunkterne herfor er bedst hos personer, der allerede har symptomer på åreforkalkning og svagere hos raske personer. Det anbefales ifølge Hjerteforeningen og de officielle kostråd at alle spiser 350 gram fisk om ugen, hvor 200 gram heraf bør være fede fisk, da de har et højt indhold af n-3. Har du fået konstateret en hjerte-kar-sygdom, anbefales det imidlertid, at du spiser 300 gram fed fisk om ugen.  

Der er i dag blandt nationale og internationale instanser overvejende enighed om, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for at anbefale en optimal ratio for n-3/n-6 PUFA. Hvorfor der hellere bør fokuseres på at opnå et højt indtag af både n-3 og n-6 fremfor at fokusere på at opnå en bestemt ratio (NNR 2012, Mach et al. 2020). 

Monoumættede fedtsyrer
Studier viser generelt, at MUFA har en positiv effekt på kolesterolniveaet, hvor HDL-niveauet stiger og LDL-niveauet falder, når de erstatter mættet fedt og simple kulhydrater (Mensink et al 1992Sacks et al. 2017), men der er lille evidens for, at MUFA reducerer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (Piepoli et al. 2016Hooper et al. 2020; Zhu, Bo, and Liu 2019). Indtaget af MUFA korrelerer ofte med indtaget af mættet fedt, da en af kilderne til MUFA er animalsk fedt. Studier fremhæver dog, at der er evidens for, at MUFA fra planter, fx olivenolie og nødder, er forbundet med en reduceret  risiko for hjerte-kar-sygdomme (Zong et al. 2018; Zhuang et al. 2019; Guasch-Ferré et al. 2019), jf. den forebyggende effekt af middelhavskosten (Estruch et al. 2018). På denne baggrund ses det, at der blandt internationale instanser i nogen grad stadig anbefales erstatning af mættet fedt med MUFA, men samtidigt anerkender de, at effekten i forhold til risiko for at udvikle eller dø af hjerte-kar-sygdomme er mindre, sammenlignet med fx PUFA (Piepoli et al. 2016; Sacks et al. 2017). I forlængelse heraf peger et nyt Cochrane review på, at der ikke er tilstrækkelige data til at konkludere noget omkring effekten af erstatning af mættet fedt med MUFA på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (Hooper et al. 2020). Dette kan forklare hvorfor anbefalinger om indtag af MUFA ikke er så fremtrædende i de internationale anbefalinger. På baggrund af konsistent dokumentatiofor den positive effekt af middelhavskosten på hjerte-kar-sygdomme og de fødevarer med et højt indhold af MUFA som indgår som en del af middelhavskosten, anbefaler Hjerteforeningen at mættet fedt begrænses til fordel for dels fødevarer rige på PUFA, men også fødevarer rige på MUFA som nødder, mandler, avocado, frø og kerner og olier – især i olivenolie. 

 

Forskellige kilder til mættet fedt og effekten på hjerte-kar-sygdomme

Nye studier peger på, at det kan være relevant ikke kun at se på mættet fedt som en gruppe. Det ser ud til, at mættet fedt har forskellig virkning på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme afhængig af hvilken type fedtsyrer, der er tale om og afhængig af, hvilke fødevarer fedtsyrerne optræder i (Astrup et al. 2020). 

Man skal altså se på den hele fødevare og dens sammensætning af fedtsyrer samt øvrige indholdsstoffer og hvordan den samlede fødevare har effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdomme. En del forskning foreslår, at forskellige typer af mættet fedt kan have forskellig effekt på din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Fx viser nyere studier, at mørk chokolade, på trods af et højt indhold af mættet fedt, har en positiv indvirkning på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Her mener man at det er den mættede fedtsyrer stearinsyren der i den mørke chokolade bidrager til den positive effekt. Man skal dog være opmærksom på, at alle fødevarer indeholder mange forskellige typer af mættet fedt, samt at det ikke nødvendigvis er mættet fedt per se, men måske andre indholdsstoffer, der i samspil med eller alene, har betydning for risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Et højt indtag af æg anses for at have en neutral indvirkning, mens uforarbejdet kød synes at have en neutral eller negativ virkning. Indholdet af forskellige typer af mættede fedtsyrer er altså forskelligt fra fødevare til fødevare og der er videnskabelig dokumentation for, at forskellige typer af mættede fedtsyrer har divergerende effekter på hjerte-kar-sygdomme (Wang & Hu, 2014). 

Enkelte studier har undersøgt sammenhængen mellem indtag af mættet fedt fra forskellige fødevarekilder og helbred (de Oliveira Otto et al. 2012, Praagman et al. 2016a, Praagman et al. 2016b, Liu et al. 2018). Fortolkningen af resultaterne fra disse studier er imidlertid ikke klar, da effekten af mættet fedt ikke kan adskilles fra effekten af de øvrige næringsstoffer i den pågældende fødevarekilde. Vi ved altså endnu ikke præcist hvad det er for nogle sammenhænge der er mellem kostkomponenterne i fødevarerne. Der mangler derfor flere underbyggende studier for endeligt at understøtte dette. Lige nu er der derfor ikke grundlag for at fremhæve noget mættet fedt frem for andet. Det er dog bedre at udskifte fx kød med fede fisk og udskifte chokolade med nødder. 

[hjf-shortcodes_factbox title=”Fødevarematricer”]Mad består af forskellige næringsstoffer som en del af en kompleks struktur af vand, fiber, vitaminer, mineraler osv. Dette bliver kaldt madvarens food-matrix eller fødevarematricer. I tidligere studier har man forsøgt at knytte enkelte næringsstoffer til sundhedseffekter, som begrundelse for den fundne effekt på diverse udfald.
De seneste år har ernæringsforskningen imidlertid flyttet fokus fra effekten af indtag af enkelte næringsstoffer på helbredet til effekten af indtag af hele fødevarer. Effekten af en fødevare er sandsynligvis ikke kun bestemt af fødevarens sammensætning (fx indholdet af mættet fedt og andre næringsstoffer), men også af fødevarens struktur (fx fast struktur versus flydende), der har betydning for fordøjelse og absorption af næringsstofferne og andre indholdsstoffer. Det betyder at en fødevares effekt på helbredet sandsynligvis ikke bestemmes alene ud fra indholdet af næringsstoffer og andre indholdsstoffer. I nyere studier er man derfor begyndt at se på effekten af hele fødevarer, i stedet for næringsstoffer hver især og hvilken betydning samspillet af de forskellige kostkomponenter har ift. til sundhedseffekterne. [/hjf-shortcodes_factbox]

Fødevarematricer

Mad består af forskellige næringsstoffer som en del af en kompleks struktur af vand, fiber, vitaminer, mineraler osv. Dette bliver kaldt madvarens food-matrix eller fødevarematricer. I tidligere studier har man forsøgt at knytte enkelte næringsstoffer til sundhedseffekter, som begrundelse for den fundne effekt på diverse udfald.
De seneste år har ernæringsforskningen imidlertid flyttet fokus fra effekten af indtag af enkelte næringsstoffer på helbredet til effekten af indtag af hele fødevarer. Effekten af en fødevare er sandsynligvis ikke kun bestemt af fødevarens sammensætning (fx indholdet af mættet fedt og andre næringsstoffer), men også af fødevarens struktur (fx fast struktur versus flydende), der har betydning for fordøjelse og absorption af næringsstofferne og andre indholdsstoffer. Det betyder at en fødevares effekt på helbredet sandsynligvis ikke bestemmes alene ud fra indholdet af næringsstoffer og andre indholdsstoffer. I nyere studier er man derfor begyndt at se på effekten af hele fødevarer, i stedet for næringsstoffer hver især og hvilken betydning samspillet af de forskellige kostkomponenter har ift. til sundhedseffekterne. 

 

For at vurdere en fødevares påvirkning og betydning for hjerte-kar-sygdomme bør hele fødevaren og kostmønsteret tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent som fx mættet fedt.  

Mættet fedt er kun en del af årsagen eller bidraget til kolesterolstigningen, men det handler altså ikke kun om næringsstoffer og enkelte fødevarer, men om den samlede dagskost. En kost med lavt indhold af frugt, grønt, fisk og fuldkorn og højt indhold af salt, sukker og alkohol vil også udgøre en risiko for hjerte-kar-sygdomme. Der er ikke noget forbudt i kosten – alt handler om mængder. Mættet fedt kan altså godt indgå i hjertekosten, men i begrænset mængde.

 

Hjerteforeningen anbefaler

Hjerteforeningen følger naturligvis forskningen og debatten på området. Hjerteforeningen mener, at der er behov for flere studier og et stærkere videnskabeligt grundlag før en evt. revision af de gældende anbefalinger i forhold til indtaget af mættet fedt. Der er altså behov for mere nuanceret og understøttende forskning samt samstemmende udmeldinger fra de store instanser fx ESC, AHA og Fødevarestyrelsens kostråd, før Hjerteforeningen ændrer på anbefalingerne.

 

 

Sammenfatning

DoDon’ts
Olivenolie og rapsolieFløde
Nødder og mandlerSødmælk
AvocadoSmør
Fede fiskBacon
Frø og kernerFedt kød og kødpålæg
Mørk chokolade (70 %)Tropiske olier
Fedtfattige mejeriprodukter (skummet-, kærne- og minimælk og ost maks. 30 +) 

Faktaboks – NNR 2012

Litteraturliste

Rapporter og guidelines

Kostråd om fett – en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlagetNasjonalt råd for ernæring, 2017, Helsedirektoratet 2017 

ECS 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice 

2019 ACC/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease: Executive Summary: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines 

AHA Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association, 2017 

Dietary Guidelines Advisory Committee. 2020. Scientific Report of the 2020 Dietary Guidelines Advisory Committee: Advisory Report to the Secretary of Agriculture and the Secretary of Health and Human Services. U.S. Department of Agriculture, Agricultural Research Service, Washington, DC. 

2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk: The Task Force for the management of dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and European Atherosclerosis Society (EAS) 

 

Referencer

Alberico LCatapano , Ian Graham), Guy De Backer (Belgium), Olov Wiklund, M. John Chapman , Heinz Drexel , ArnoW. Hoes , Catriona S. Jennings , Ulf Landmesser , Terje R. Pedersen , _Zeljko Reiner , Gabriele Riccardi , Marja-Riita Taskinen , Lale Tokgozoglu ,W.M. Monique Verschuren , Charalambos Vlachopoulos, David A. Wood , Jose Luis Zamorano  2016 ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias.The Task Force for the Management of Dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and European Atherosclerosis Society (EAS) Developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR). 2016; Atherosclerosis 253281e344 

Astrup ADyerberg J, Elwood P, Hermansen K, Hu F, Jakobsen MU, Kok FJ, Krauss RM, Lecerf JM, LeGrand P, Nestel P, Risérus U, Sanders T, Sinclair A, Stender S, Tholstrup T, Willett WC. The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Am J Clin Nutr. April 2011; 93(4): 684–688. 

Astrup AMagkos F, Bier DM, Brenna JT, de Oliveira Otto MC, Hill JO, King JC, Mente A, Ordovas JM, Volek JS, Yusuf S, Krauss RM, Saturated Fats and Health: A Reassessment and Proposal for Food-based Recommendations: JACC State-of -the-Art ReviewSaturated Fats and Health: A Reassessment and Proposal for Food-Based Recommendations. J Am Coll Cardiol. 2020 Aug, 76 (7) 844-857. 

Arnett DK, Blumenthal RS, Albert MA, Buroker AB, Goldberger ZD, Hahn EJ, Himmelfarb CD, Khera A, Lloyd-Jones D, McEvoy JW, Michos ED, Miedema MD, Muñoz D, Smith SC Jr, Virani SS, Williams KA Sr, Yeboah J, Ziaeian B. 2019 ACC/AHA guideline on the primary prevention of cardiovascular disease: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines. Circulation. 2019 

Boren J, Chapman MJ, Krauss RM, et al. Low-density lipoproteins cause atherosclerotic cardiovascular disease: pathophysiological, genetic, and therapeutic insights: a consensus statement from the European Atherosclerosis Society Consensus Panel. Eur Heart J 2020 

Chowdhury R,Warnakula S, Kunutsor S, Crowe F, Ward HA, Johnson L, Franco OH, Butterworth AS, Forouhi NG, Thompson SG, Khaw KT, Mozaffarian D, Danesh J, Di Angelantonio E. Association of dietary, circulating, and supplement fatty acids with coronary risk: a systematic review and meta-analysis [published correction appears in Arch Intern Med. 2014;160:658].  Ann Intern Med. 2014;160:398–406. 

Clifton PM, Keogh JB. A systematic review of the effect of dietary saturated and polyunsaturated fat on heart disease. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2017;27:1060–80. 

DehghanM, Mente A, Zhang X, et al. Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. Lancet.2017;Epub ahead of print. 

de Oliveira Otto et al. Dietary intake of saturated fat by food source and incident cardiovascular disease: The Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. Am J Clin Nutr. 2012;96:397-404. 

de Souza RJ MenteA., MaroleanuA., et al. Intake of saturated and trans unsaturated fatty acids and risk of all-cause mortality, cardiovascular disease, and type 2 diabetes: systematic review and meta-analysis of observational studies. BMJ. 2015 11;351. 

DGAC: US Department of Health and Human Services and US Department of Agriculture. 2015–2020 Dietary Guidelines for Americans. 8th ed. December 2015. https://health.gov/dietaryguidelines/2015/ guidelines/. Accessed September 7, 2016. 

Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J, et al. Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet. N Engl J Med. 2013 4;368(14) 

Estruch, Ramón, Emilio Ros, Jordi Salas-Salvadó, Maria-Isabel Covas, Dolores Corella, Fernando Arós, Enrique Gómez-Gracia, et al. “Retraction and Republication: Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet. N Engl J Med 2013;368:1279-90.” The New England Journal of Medicine 2018; 378 (25): 2441–42. 

Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014. 28;130(18):1568-78. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.114.010236. 

Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014;130:1568–1578. 

Forouhi NG, Krauss RM, Taubes G, Willett W. Dietary fat and cardiometabolic health: evidence, controversies, and consensus for guidance. BMJ 2018;36: k2139. 

Grundy SM, Stone NJ. Elevated apolipoprotein B as a risk-enhancing factor in 2018 cholesterol guidelines. J Clin Lipidol 2019;13(3): 356–59. 

Guasch-Ferré, Marta, Geng Zong, Walter C Willett, Peter L Zock, Anne J Wanders, Frank B Hu, and Qi Sun. “Associations of Monounsaturated Fatty Acids From Plant and Animal Sources With Total and Cause-Specific Mortality in Two US Prospective Cohort Studies.” Circulation Research 2019124 (8): 1266–75.  

Hamley, Steven. “The Effect of Replacing Saturated Fat with Mostly N-6 Polyunsaturated Fat on Coronary Heart Disease: A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials.” Nutrition Journal 2017;16 (1): 1–16. 

HarcombeZ., BakerJ.S., DaviesB.Evidence from prospective cohort studies does not support current dietary fat guidelines: a systematic review and meta-analysis. 2017 Br J Sports Med 51:17431749. 

Hooper L, Martin N, Abdelhamid A, Davey Smith G. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disease. Cochrane DatabaseSyst Rev2015:CD011737. 

Hooper, Lee, Lena Al-KhudairyAsmaa S. Abdelhamid, Karen Rees, Julii S. Brainard, Tracey J. Brown, Sarah M. Ajabnoor, et al. “Omega-6 Fats for the Primary and Secondary Prevention of Cardiovascular Disease.” Cochrane Database of Systematic Reviews 2018 (7).  

Hooper L, Martin N, Jimoh  OF, Kirk  C, Foster  E, Abdelhamid  AS. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disease. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020, Issue 5.  

Jakobsen MU, O’Reilly EJ, Heitmann BL, Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willett WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr. 2009; 89:1425–1432. 

Jacobson TA, Maki KC, Orringer CE, Jones PH, Kris-Etherton P, Sikand G, La Forge R, Daniels SR, Wilson DP, Morris PB, Wild RA, Grundy SM, Daviglus M, Ferdinand KC, Vijayaraghavan K, Deedwania PC, Aberg JA, Liao KP, McKenney JM, Ross JL, Braun LT, Ito MK, Bays HE, Brown WV, Underberg JA; NLA Expert Panel. National Lipid Association Recommendations for Patient-Centered Management of Dyslipidemia: Part 2. J Clin Lipidol2015 Nov-Dec;9(6 Suppl): S1-122.e1.  

Kang ZQ, Yang Y, Xiao B. Dietary saturated fat intake and risk of stroke: Systematic review and dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2020;30:179-89.  

Kris-Etherton PM, Petersen K, Van Horn L. Convincing evidence supports reducing saturated fat to decrease cardiovascular disease risk. BMJ Nutr Prev Health 2018;1:5–6. 

Kris-Etherton, Krauss RN, Public health guidelines should recommend reducing saturated fat consumption as much as possible: YES, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 112, Issue 1, July 2020 

Li Y, Hruby A, Bernstein AM, Ley SH, Wang DD, Chiuve SE, Sampson L, Rexrode KM, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Saturated fats compared with unsaturated fats and sources of carbohydrates in relation to risk of coronary heart disease: a prospective cohort study.
J Am Coll Cardiol. 2015;66:1538–1548. 

Li, Jun, Marta Guasch-FerréYanping Li, and Frank B Hu. “Dietary Intake and Biomarkers of Linoleic Acid and Mortality: Systematic Review and Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies.” The American Journal of Clinical Nutrition20201–18. Liu et al. Intake of dietary saturated fatty acids and risk of type 2 diabetes in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition-Netherlands cohort: associations by types, sources of fatty acids and substitution by macronutrients. Eur J Nutr. First published ahead of print
Mar 9, 
2018 as doi: 10.1007/s00394-018-1630-4. 

Mach, François, Colin Baigent, Alberico L. Catapano, Konstantinos C. Koskinas, Manuela Casula, Lina Badimon, M. John Chapman, et al. “2019 ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias: Lipid Modification to Reduce Cardiovascular Risk.” European Heart Journal 2020; 41 (1): 111–88.  

Marklund, Matti, Jason H.Y. Wu, Fumiaki Imamura, Liana C. Del Gobbo, Amanda Fretts, Janette De Goede, Peilin Shi, et al. “Biomarkers of Dietary Omega-6 Fatty Acids and Incident Cardiovascular Disease and Mortality: An Individual-Level Pooled Analysis of 30 Cohort Studies.” Circulation 2019; 139 (21): 2422–36. 

Moshen Mazidi, Dimitri P. Mikhailidis, Naveed Sattar, Peter P. Toth, Suzanne Judd, Michael J. Blaha, Adrian V. Hernandez, Maciej Banach. Association of types of dietary fats and all-cause and cause-specific mortality:  New NHANES prospective cohort study and meta-analysis of prospective studies with 1,148,117 participants on behalf of The International Lipid Expert Panel (ILEP) & Lipid and Blood Pressure Meta-analysis Collaboration (LBPMC) Group. 2020 

Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary fatty acids on serum lipids and lipoproteins. A meta-analysis of 27 trials. Arterioscler Thromb1992 Aug;12(8):911-9 

Mensink RP, Zock PL, Kester AD, Katan MB. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials. Am J Clin Nutr 2003;77:1146-55 

Mensink RP. Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. Geneva: World Health Organization; 2016. 

Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on coronary heart disease of increasing polyunsaturated fat in place of saturated fat: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. PLoS Med. 2010 

National råd for ernæring: Kostråd om fett– en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017, IS-2625, Udgivet 05/17 

Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012 Part 1: summary, principles and use. https://www.norden.org/en/publications/publikationer/nord-2013-009. 

PiepoliM, Hoes AW, Agewall S, Albus C, Brotons C, Catapano AL, Cooney M, Corra` U, Cosyns B, Deaton C, Graham I, Hall MS, Hobbs F. D. Richard, Løchen M, Lo¨ llgen H,Marques-Vidal P, Perk J, Prescott E, Redon J, Richter DJ, Sattar N, Smulders Y, Tiberi M, Bart van der Worp H, van Dis, I, W. M. Monique Verschuren2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice The European Society of Cardiology 2016 

Praagman J, Beulens JW, Alssema M, Zock PL, Wanders AJ, Sluijs I, van der Schouw YT. The association between dietary saturated fatty acids and ischemic heart disease depends on the type and source of fatty acid in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition-Netherlands cohort. Am J Clin Nutr2016 Feb;103(2):356-65. 

Praagman J, de Jonge EA, Kiefte-de Jong JC, Beulens JW, Sluijs I, Schoufour JD, Hofman A, van der Schouw YT, Franco OH. Dietary Saturated Fatty Acids and Coronary Heart Disease Risk in a Dutch Middle-Aged and Elderly Population. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2016 Sep;36(9):2011-8. 

Ramsden, Christopher E., Joseph R. Hibbeln, Sharon F. Majchrzak, and John M. Davis. “N-6 Fatty Acid-Specific and Mixed Polyunsaturate Dietary Interventions Have Different Effects on CHD Risk: A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials.” British Journal of Nutrition 2010104 (11): 1586–1600.  

Ramsden, Christopher E, Daisy Zamora, Amit Ringel, John M Davis, and Joseph R Hibbeln. “Use of Dietary Linoleic Acid for Secondary Prevention of Coronary Heart Disease and Death: Evaluation of Recovered Data from the Sydney Diet Heart Study and Updated Meta-Analysis” BMJ. 20138707 (February): 1–18.  

RamsdenC.E., ZamoraD., Majchrzak-HongS. et al.Re-evaluation of the traditional diet-heart hypothesis: analysis of recovered data from Minnesota Coronary Experiment (1968–73). BMJ 353:i1246. 2016 

Krauss RM, Penny M Kris-Etherton, Public health guidelines should recommend reducing saturated fat consumption as much as possible: Debate Consensus, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 112, Issue 1, July 2020, Pages 25–26.  

Krauss RM, Penny M Kris-Etherton, Public health guidelines should recommend reducing saturated fat consumption as much as possible: NO, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 112, Issue 1, July 2020, Pages 19–24. 

Sacks FM, Lichtenstein AH, Wu JHY, Appel LJ, Creager M, Penny M. Kris-Etherton, Michael Miller, Eric B. Rimm, Lawrence L. Rudel, Jennifer G. Robinson, Neil J. Stone, Linda V. Van Horn, On behalf of the American Heart Association. Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association. Circulation, August 29, 2017, Volume 136, Issue 9. 

Siri-Tarino P, Sun Q, Hu F, Krauss R. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. The American journal of clinical nutrition. 2010; 91:535-46. 

Schwab U; Lauritzen L; Tholstrup T; Haldorssoni T; Riserus U; Uusitupa M; Becker W. Effect of the amount and type of dietary fat on cardiometabolic risk factors and risk of developing type 2 diabetes, cardiovascular diseases, and cancer: a systematic review.  In: Food & Nutrition Research, Vol. 58, 25145, 2014. 

Schwingshackl L, Bogensberger B, Benˇ ciˇc A, Knüppel S, Boeing H, Hoffmann G. Effects of oils and solid fats on blood lipids: a systematic review and network meta-analysis. J Lipid Res 2018;59:1771–82. 

Tapsell LC, Neale EP, Satija A, Hu FB. Foods, nutrients, and dietary patterns: interconnections and implications for dietary guidelines. Adv Nutr2016;7:445–554. 

Wang DD, Li Y, Chiuve SE, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Association of specific dietary fats with total and cause-specific mortality. JAMA Intern Med2016;176:1134–1145. 

Wang DD, Hu FB. Dietary fat and risk of cardiovascular disease: Recent controversies and advances. Annu Rev Nutr. 2017;37:423-446. 

Zhu Y, Bo Y, Liu Y. Dietary total fat, fatty acids intake, and risk of cardiovascular disease: a dose-response meta-analysis of cohort studies. Lipids Health Dis 2019;18:9. 

Zhuang, Pan, Yu Zhang, Wei He, Xiaoqian Chen, Jingnan Chen, Lilin He, Lei Mao, Fei Wu, and Jingjing Jiao. “Dietary Fats in Relation to Total and Cause-Specific Mortality in a Prospective Cohort of 521 120 Individuals with 16 Years of Follow-Up.” Circulation Research 2019124 (5): 757–68.  

ZongGengYanping Li, Laura Sampson, Lauren W. Dougherty, Walter C. Willett, Anne J. Wanders, Marjan Alssema, Peter L. Zock, Frank B. Hu, and Qi Sun. “Monounsaturated Fats from Plant and Animal Sources in Relation to Risk of Coronary Heart Disease among US Men and Women.” American Journal of Clinical Nutrition 2018107 (3): 445–53.