Forside > Mænd med rejsningsproblemer vil gerne tale om det
Mænd Rejsning Rejsningsproblemer Seksualitet Seksuel sundhed

Mænd med rejsningsproblemer vil gerne tale om det

Rejsningsproblemer opleves som et tabu mellem mænd og sundhedsprofessionelle. Imidlertid har mændene et stort behov for at tale om det – og det gælder, hvad enten du er læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Bare du lægger ud, siger mændene i en ny dansk undersøgelse.

Tekst kkaltoft - Dato August 23, 2021

Rejsningsproblemer opleves som et tabu mellem mænd og sundhedsprofessionelle. Imidlertid har mændene et stort behov for at tale om det – og det gælder, hvad enten du er læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Bare du lægger ud, siger mændene i en ny dansk undersøgelse.

Det kan være akavet at tale om ens eget sexliv, og det bliver bestemt ikke nemmere, når sexlivet slet ikke fungerer. Blandt mænd med hjertesygdom er rejsningsproblemer almindelige, men de siger det sjældent højt. Samtidig spørger de sundhedsprofessionelle ofte heller ikke ind til det af frygt for at virke grænseoverskridende. En frygt, der dog godt kan lægges på hylden, ifølge en ny dansk undersøgelse. Her giver mænd med rejsningsproblemer grønt lys for, at de sundhedsprofessionelle tager emnet op.  

”Mændene vil gerne have indsigt i årsagerne til, at de har rejsningsproblemer, og de vil også gerne have at vide, hvad de kan gøre ved det,” siger Helle Gerbild, der er fysioterapeut, ph.d. og master i sexologi fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun har lavet undersøgelsen i forbindelse med sit ph.d.-projekt.  

Mænd ved typisk ikke, hvorfor de har rejsningsproblemer. Det er en slags mysterium for dem, og de har alle mulige forestillinger om, hvad det kan være, fortæller Helle Gerbild.  

”De kan for eksempel tænke, at det handler om konens overgangsalder, egen stress eller rygproblemer. De er også bange for, om de som par er blevet trætte og ligegyldige over for hinanden,” siger Helle Gerbild.  

 

80 procent har problemer 

Undersøgelsen består af to studier, der bygger på kvalitative interviews med 20 mænd, som alle har deltaget i et hjerterehabiliteringsforløb eller et forebyggende forløb. Helle Gerbild har undersøgt, om det dels var acceptabelt for mændene at tale om rejsningsproblemer, dels hvordan de ønskede at tale om det.  

I forbindelse med interviewene blev mændene oplyst om, at kredsløbsproblemer, åreforkalkning og hjertesygdom er den primære årsag til rejsningsproblemer, og at rejsningsproblemer ofte et af de første tegn på, at noget er galt. Omkring 80 procent af mænd med hjertesygdom har rejsningsproblemer, ifølge Helle Gerbild. 

”Mændene troede, at den psykologiske faktor var den primære årsag. Derfor var det en enorm lettelse for dem at have samtalen om den sandsynlige sammenhæng. Nogle blev også frustrerede over, at ingen havde nævnt det over for dem tidligere, for de oplevede det alle som et stort problem,” siger Helle Gerbild og fortsætter:  

”Alle mændene sagde: ’Det her er da vigtigt’. Det gjaldt også de mænd, der ikke havde rejsningsproblemer. De gav udtryk for, at det var guld værd, hvis de kunne forebygge det”.  

Andre årsager til rejsningsproblemer kan være overvægt og bivirkninger ved medicin, mens den psykologiske del ofte er en følge af rejsningsproblemerne.  

 

Håb og motivation 

Når der skal tages hul på emnet, foretrækker mændene klart, at de sundhedsprofessionelle lægger ud, fordi de oplever rejsningsproblemer som et tabu. Det betyder ikke noget, om det er lægen eller fysioterapeuten, sygeplejersken eller ergoterapeuten – så længe de ved, hvad de taler om, fortæller Helle Gerbild. 

”Jeg blev faktisk overrasket over, at mændene meget klart formulerede, at det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle er vidende og professionelle, når man skal tale om det. Det er for eksempel ikke nok for mændene bare at få at vide, at rejsningsproblemer er helt almindelige blandt mænd med hjertesygdom. De vil også vide, hvad de kan gøre ved det, eller hvordan de kan leve med det,” siger Helle Gerbild.  

Tidligere har hun i sin undervisning selv opfordret sundhedsprofessionelle til bare at kaste sig ud i det, men det vil hun nu revidere.  

”I skal øve jer i at tale om det og sætte jer godt ind i problematikken,” siger Helle Gerbild.  

 

Sådan kan I tale sammen

Der vil være en generel informationsdel, som de fleste sundhedsprofessionelle inden for hjerteområdet bør uddannes til at varetage, mens de mere personlige samtaler kræver kompetenceudvikling og en specialistfunktion, mener Helle Gerbild.  

”Rejsningsproblemer er ofte knyttet til skyld og skam, så jeg var nysgerrig efter at undersøge, hvordan vi kan tale om det på en måde, så det giver håb og motivation og ikke mere skyld og skam,” siger Helle Gerbild.  

Det kom der følgende resultater ud af.  

 

Gruppesamtaler: 
Den generelle kommunikation må gerne foregå i grupper i et hjerterehabiliteringsforløb. Det er en god ting at starte med en let forståelig anatomisk og fysiologisk forklaring på, hvordan livsstilsfaktorer kan påvirke blodkarrenes fleksibilitet, og hvordan og hvorfor motion kan forbedre fleksibiliteten, foreslår Helle Gerbild: 

”Her er man jo på hjemmebane som sundhedsprofessionel, så skal man ’bare’ koble på, at det også har betydning for funktionen i kønsorganerne. Alle mændene gav udtryk for, at det var motiverende at få at vide, at motion også kan hjælpe på rejsningsproblemer.” 

”Det var også vigtigt for mændene, at man ikke ’tager en runde’ i gruppen. Der må gerne blive inviteret til samtale, men der skal være mulighed for bare at sidde og lytte.” 

 

Den individuelle samtale:
Mange har behov for mere personlig kommunikation enten individuelt eller sammen med en partner. Det kan være meget personligt, og derfor er det vigtigt, at man er godt klædt på som den professionelle.  

”Hvis sexlivet har været ikke eksisterende i lang tid, genoptager man det ikke med et fingerknips. Intimiteten forsvinder ofte sammen med rejsningsproblemer, og nogle er også nødt til at leve med rejsningsproblemer på grund af deres medicin. Så handler det om at finde ud af, at man godt kan være intim på andre måder end ved samleje.” 

”De sundhedsprofessionelle skal tage det op på en måde, så det bliver aftabuiseret. De kan for eksempel sige: ’Det er almindeligt at have rejsningsproblemer, når man har hjerteproblemer. Hvis du har oplevet det, så kan vi godt tale om det’,” siger Helle Gerbild.  

Mændene fra studiet efterlyser desuden skriftligt materiale, som man kan tage med hjem og læse i ro og fred og eventuelt dele med en partner.

Om undersøgelsen

De to studier er baseret på interviews med 20 mænd i alderen 47 – 78 år.
Mændene deltog alle i enten et hjerterehabiliterings-forløb eller et sekundært hjertesygdom-forebyggelsesforløb i en dansk kommune.
Der var en blanding af mænd i parforhold og singler.
13 ud af 20 havde rejsningsproblemer.

Du finder de to studier her:
https://hjerteforeningen.dk/fagnet/wp-content/uploads/sites/4/2021/08/Study-III-communication.pdf
https://hjerteforeningen.dk/fagnet/wp-content/uploads/sites/4/2021/08/Gerbild-et-al-2021-acceptability.pdf

Motion og Medicin 

4 x 40 minutters motion ugentlig kan hjælpe på rejsningsproblemer. Det er konklusionen af et systematisk forskningsreview, som Helle Gerbild tidligere har været med til at lave. Hjerteforeningen har lavet en kort film (5 min.), hvor Helle Gerbild fortæller om resultaterne. Du kan se filmen her 

Medicin i form af PDF5-hæmmere kan også hjælpe. Flere af mændene i Helle Gerbilds seneste studie gav dog udtryk for, at de ikke havde succes med at bruge medicin. De gav eksempler på, at de oplevede det som ubehageligt og kunstigt, nogle fik svær hovedpine. De oplevede også, at samtalen hos lægen var overfladisk. Medicin kan stadig være en del af løsningen for nogle, mener Helle Gerbild, men det kræver også, at man er grundigt informeret om, hvordan man bruger det.  

 

Du kan hente mere viden om seksualitet og kronisk sygdom ved at tage online kurset på forsiden af Fagnet. 

forside sexual kursus