Kost og kolesterol – Hjerteforeningens anbefaling

Ud fra Hjerteforeningens gennemgang af den videnskabelige litteratur konkluderes, at en reduktion i mættet fedt til fordel for PUFA (en kombination af n-3 og n-6) har en positiv effekt på hjertekarsygdomme og død (8,10). MUFA har en positiv effekt på kolesterolniveauet, hvor HDL-niveauet stiger, og LDL-niveauet falder, når MUFA erstatter mættet fedt (8,10). I guidelines fra ESC og AHA er der enighed om, at et højt indtag af mættet fedt kan føre til en stigning i LDL-kolesterol, og at et højt niveau af LDL-kolesterol har en kausal rolle i forhold til udviklingen af hjertekarsygdom (1,3). Med dette som udgangspunkt bør kød som okse, lam og svin i endnu højere grad erstattes med fisk og bælgfrugter. Bacon, smør og fløde bør ombyttes med nødder, oliven, hummus, avokado og planteolier.

Har kulhydrat betydning for dyslipæmi?

ESC guidelines anbefaler 45-55 E% fra kulhydrat. Der ses en U-for­met kurve, hvor både et mindre (< 40 E%) og et større indtag (> 70 E%) af kulhydrat øger dødeligheden (1). I et nyere stort studie publiceret i the Lancet (PURE studiet) sås en overdødelighed blandt mennesker med højt indtag af kulhydrat (11). Det er dog væsent­ligt at bemærke, at studiet ikke skelner mellem fuldkorn og simple kulhydrater, som for eksempel indtag af lyst brød, ris, kager og sodavand. De lande, der i PURE studiet rapporter et indtag af kul­hydrater på over 60 E%, er blandt andet Kina, Sydasien og Afrika. Lande hvor kosten i høj grad består af simple kulhydrater fra hvide ris og hvidt brød. Et større indtag af simple kulhydrat kan øge trigly­cerid og sænke HDL-kolesterol.

Højt triglycerid er sat i sammenhæng med øget risiko for hjerte-kar-­sygdom (1).

Et lavt kulhydratsindtag < 40 E% er problematisk, da det afspejler et lavt fuldkornsindtag. Noget af den tungtvejende evidens i behand­lingen af dyslipidæmi findes bag anbefalingen af fuldkorn med virkning på sænkning af LDL-kolesterol. Der er særlig god dokumen­tation for, at et højt indtag af fuldkorn reducerer risikoen for iskæmisk hjertesygdom (1).

På denne baggrund konkluderes, at både et lavt indtag af komplek­se kulhydrater og et meget højt indtag af simple kulhydrater kan øge dødeligheden af hjerte-kar-sygdom. Derimod vil et højt indtag af komplekse kulhydrater reducere dødeligheden. De komplekse kulhydrater skal derfor øges på bekostning af mættet fedt.

Hjerteforeningens anbefaling

Ombyt mættet med umættet fedt

• Prioriter fedtstof fra olier, nødder, kerner, avokado, oliven
• 350 g fisk om ugen, heraf 300 g fed fisk til hjertepatienter
• 30 g nødder og mandler hver dag

Erstat simple kulhydrater med komplekse kulhydrater

• Prioriter at spise 75 g fuldkorn dagligt – gerne rug og havre
• 600 g frugt og grønt om dagen
• 100 g kogte bælgfrugter dagligt
• Begræns kostens indhold af søde sager og sukkerholdige drikke

Begræns salt og alkohol

Diætistens hyppigste spørgsmål på Hjertelinjen

(Hjerteforeningens rådgivningslinje)

Hvor mange æg må jeg spise?

Kolesterol i blodet afhænger af indtaget af mættet fedt og ikke kolesterol fra maden. Æg kan derfor på linje med andre kolesterolrige levnedsmidler indtages ved dyslipidæmi. De officielle Kostråd anbefaler et til to æg om ugen. Den anbefaling beror både på anbefalingen om mindre animalsk fedt i kosten samt rådet om at vælge mere planterigt jævnfør et klimahensyn. I relation til kolesteroltallet har en gennemgang vist, at indtag på hele syv æg om ugen ingen negative konsekvenser for risikoen for hjertekarsygdom (12).

Er tilskud med fiskeolie anbefalet ved dyslipidæmi?

Nyere studier viser, at der kun er evidens for, at kosttilskud med fiskeolie i høje doser (to til fire gram EPA) har en effekt i behandling af hypertriglyceridæmi (13). Tilskud med fiskeolie har derudover hverken effekt, når det gælder forebyggelse eller behandling af forhøjet kolesterol, blodtryk eller anden hjertekarsygdom (13,14,15). Omvendt viser studier, at tilskud med højdosis fiskeolie ved behandling af forhøjet triglycerid, kan øge LDL-kolesterol samt i nogle tilfælde aktivere anfald af hjerteflimren hos højrisiko patienter med diagnosen atrieflimren (16). Anbefalingen lyder på fisk 350 g om ugen, som naturlig fødevare og ikke som kosttilskud. Gunstig effekt af fiskeolie er kun vist i tilstrækkelig grad ved indtag af fisk. Fiskeoliens virkningen indtræffer angiveligt, når den interagerer med fiskens øvrige kostkomponenterne. Fisken har i kraft af sit indhold af omega-3 en gunstig effekt på blodtryk samt nedsætter risikoen for pludselig død som følge af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen.

Er mættet fedt fra fed ost og yoghurt uskadeligt?

Fra tidligere omtalte metaanalyse fra DTU Fødevareinstituttet ses sammenhænge mellem indtag af forskel­lige typer mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Det fremgik, at indtag af mælk, yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter samt ost var associeret med enten en lavere risiko, en højere risiko eller ingen sammenhæng i forhold til iskæmisk hjertesygdom og apopleksi. Fx sås, at et indtag af mælk med højt fedtindhold (sødmælk) var associeret med højere risiko for iskæmisk hjertesygdom, mens indtag af ost var associeret med en lavere risiko (6). Fundene konkluderes af forfatterne af metaanalysen til at være i overensstemmelse med konklusionerne i tidligeres systematiske oversigtsartikler og metaanalyser af kohortestudier. Forfatterne peger dog på, at deres rapport indeholdt for få studier til at udføre analyser for flere kombinationer af eksponeringer og udfald. Der var derfor ikke tilstrækkelig med data til at drage konklusioner om sammenhænge for fx syrnede mælkeprodukter, fedtfattig mælk, smør eller ost opdelt efter fedtindhold (6,17).

AHA vurderer, at der for nuværende ikke er evidens for at fermenteringsprocessen giver ost en speciel beskyttende effekt sammenlignet med fx kød, når det kommer til risikofaktorer for hjertekarsygdom (3) Samlet set mangler der interventionsstudier af længere varighed, der yderligere kan underbygge en enten positiv, negativ eller neutral sammenhæng mellem mejeriprodukter, LDL-kolesterol og hjertekarsygdom. Des­uden er der generelt et behov for flere studier af sammenhænge mellem ost og risiko for hjertekarsygdom.

Øger indtag af kød risikoen for hjertekarsygdom?

Ifølge De officielle Kostråd anbefales reduktion af kød og fjerkræ til max 350 gram ugentligt. Anbefalingen beror primært på at opnå en mindre klimabelastning – særligt når det gælder lam og okse. Af hensyn til risikoen for hjertekarsygdom kan det være gavnligt at reducere kødindtaget, at vælge fedtfattigt og specielt begrænse brugen af forarbejdet kød, såsom bacon, pølser og kødpålæg. Primært på grund af kødets høje indhold af mættet fedt, men også en mulig sammenhæng mellem kød og hjertekarsygdom. DTU fødevare­institutet har udarbejdet en endnu upubliceret litteraturgennemgang af køds betydning for risikoen af bl.a. hjertekarsygdom. Hjerteforeningen afventer konklusionen fra denne rapport med henblik på en yderligere uddybning af sammenhængen mellem kød og hjertekarsygdom.

Hvilken olie er bedst?

Planteolier anbefales fremfor de animalske fedtstoffer ved tilberedning af mad. Olier har en sundere fedt­syresammensætning med et højt indhold af umættet fedt. Med fokus på fedtsyresammensætning og steg­ning anbefales olivenolie og rapsolie. Begge har et højt indhold af MUFA og et pænt indhold af PUFA. I forhold til andre olier er indholdet af PUFA lidt lavere i raps- og olivenolie, og dette gør dem mere varmesta­bile og specielt velegnede til stegning (18). Generelt sker stegning i husholdningen kortvarigt og ved relativt lave temperaturer, og påvirkningen af fedtstoffernes struktur er i praksis rimelig begrænset.

Er kokos hjertesundt?

Mandler og nødder anbefales ved dyslipidæmi. Dagligt indtag på 30 g synes at sænke risikoen for hjertekar­sygdom ved at sænke LDL-kolesterol (1,3).

Kokosnød hører ikke med til gruppen af nødder. Kokosfedt hører til blandt tropiske fedtstoffer sammen med palmekerne- og palmeolie. De tropiske olier kan ikke anbefales, men bruges i tiltagende grad i flere industrielt fremstillede produkter. Tropiske olier har et højt indhold af mættet fedt fx indeholder kokosolie 90 % mættet fedt, der blandt andet øger risikoen for åreforkalkning.

Giver kaffe stigning i LDL-kolesterol?
3-4 kopper filterkaffe dagligt er hjertesundt, men bryggemetoden er afgørende. Ufiltreret kaffe; stempelkaf­fe, espressokaffe og kogekaffe kan i større mængde øge LDL-kolesterol i blodet. Filterkaffe og instant kaffe påvirker ikke kolesteroltallet, idet filteret opfanger de kolesterolpåvirkende stoffer; cafestol og kahweol.

Er slik mere hjertesundt end chokolade?
Slik, sodavand, is, kage og chokolade er såkaldte ”tomme kalorier”, som enten tager pladsen fra den sunde mad eller bidrager med ekstra kalorier, som over tid kan føre til overvægt og dernæst hjerte-kar-sygdom.

Når LDL-kolesterol er forhøjet, er det primære mål i denne sammenhæng, at begrænse mættet fedt fra flødechokolade, kiks, kager og is. Chokolade med 70% kakaoindhold kan derimod indtages ved dyslipidæmi, da det indeholder en høj andel stearinsyre, som ikke påvirker LDL-kolesterol negativ.

Når triglycerid er forhøjet, skal fokus være på begrænsning af sukker i slik, kager, is, saft og sodavand.

Er rødvin godt for hjertet?
Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet, så alkohol skal ikke drikkes for sundhedens skyld. Ved dyslipi­dæmi anbefaler ESC guidelines en reduktion til max en genstand dagligt til både mænd og kvinder (1). Det skyldes blandt andet at alkohol øger triglycerid i blodet og hermed risikoen for hjertekarsygdom.

Kan kosttilskud anbefales ved dyslipidæmi?
Der er ingen genvej til et lavt kolesteroltal. Det handler om en generel hjertesund livsstil – med sund og varieret kost samt et aktivt liv. På nuværende tidspunkt er der ingen veldokumenteret effekt af kosttilskud og naturlægemidler på kardiovaskulære hændelser (19).

Kosttilskuddet loppefrøskaller kan anvendes. Naturlægemidlet røde gærris kan overvejes som supplement til den medicinske behandling, da der ses en mulig effekt på LDL-kolesterol. Dog er evidensgrundlaget for begge produkter for lav til en generel anbefaling.

Artiklen har været bragt i Diætisten i december 2021

Referencer

1. Mach F, Baigent C, Catapano AL, Koskinas KC, Casula M, Badimon L, Chapman MJ, De Backer GG, Delgado V, Ference BA, Graham IM, Halliday A, Landmesser U, Mihaylova B, Pedersen TR, Riccardi G, Richter DJ, Sabatine MS, Taskinen MR, Tokgo­zoglu L, Wiklund O; ESC Scientific Document Group. 2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk. Eur Heart J. 2020;41(1):111-188.
2. Scientific Report of the 2020 Dietary Guidelines Advisory Committee. https: dietaryguidelines.gov/2020-advisory-committee-re­port
3. Arnett DK, Blumenthal RS, Albert MA, Buroker AB, Goldberger ZD, Hahn EJ, Himmelfarb CD, Khera A, Lloyd-Jones D, McEvoy JW, Michos ED, Miedema MD, Muñoz D, Smith SC Jr, Virani SS, Williams KA Sr, Yeboah J, Ziaeian B. 2019 ACC/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Associa­tion Task Force on Clinical Practice Guidelines. Circulation. 2019;140(11): e596-e646.
4. DTU Fødevarerinstituttet, De nationale kostundersøgelser. Danskernes kostvaner 2003-2008, 2010
5. Thorning TK et.al. Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. Am J Clin Nutr. 2017;105(5):1033-1045.
6. Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
7. Selberg N, Hjerteforeningen Fagnet, Mættet fedt – en hjørnesten i behandlingen af hjerte-kar-sygdom, 2021 https://hjerte­foreningen.dk/fagnet/2021/01/18/maettet-fedt-hjoernesten-forebyggelse-hjerte-kar-sygdom
8. Hamley, Steven. “The Effect of Replacing Saturated Fat with Mostly N-6 Polyunsaturated Fat on Coronary Heart Disease: A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials.” Nutrition Journal 2017;16 (1): 1–16.
9. Wang DD, Li Y, Chiuve SE, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Association of specific dietary fats with total and cause-specific mortality. JAMA Intern Med. 2016;176:1134–1145
10. Hooper L, Martin N, Jimoh OF, Kirk C, Foster E, Abdelhamid AS. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disea­se. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020, Issue 5.
11. Dehghan M, Mente A, Zhang X, et al. Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. Lancet.2017;Epub ahead of print.
12. Willett, W. et al. ”Food in the Anthropocene: The EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems”. Lancet. 2019, 393:447-492
13. Hu Y, Hu FB, Manson JE. Marine Omega-3 Supplementation and Cardiovascular Disease: An Updated Meta-Analysis of 13 Randomized Controlled Trials Involving 127 477 Participants. J Am Heart Assoc. 2019;8(19):e013543. doi:10.1161/ JAHA.119.013543
14. Aung T, Halsey J, Kromhout D, Gerstein HC, Marchioli R, Tavazzi L., Geleijnse JM, Rauch B, Ness A, Galan P, Chew EY, Bosch J, Collins R, Lewington S, Armitage J, Clarke R. Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: . Meta-analysis of 10 Trials Involving 77 917 Individuals. JAMA Cardiol. 2018; (3)
15. Bowman L, Mafham M, Wallendszus K, Stevens W, Buck G, Barton J, Murphy K, Aung T, Haynes R, Cox J, Murawska A, Young A, Lay M, Chen F, Sammons E, Waters E, Adler A, Bodansky J, Farmer A, McPherson R, Neil A, Simpson D, Peto R, Baigent C, Collins R, Parish S, Armitage. Effects of n−3 Fatty Acid Supplements in Diabetes Mellitus. N Engl J Med 2018; 379:1540-1550
16. Lombardi M, Carbone S, Del Buono MG, Chiabrando JG, Vescovo GM et al. Omega-3 fatty acids supplementation and risk of atrial fibrillation: an updated meta-analysis of randomized controlled trials. European Heart Journal – Cardiovascular Pharma­cotherapy 2021, pvab008, https://doi.org/10.1093/ehjcvp/pvab008
17. National råd for ernæring: Kostråd om fett– en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017
18. Jacobsen, C. et al. Effekten af stegetid og –temperatur på kvaliteten af spiseolier, DTU fødevareinstituttet 2016
19. DCS klinisk rapport, Bivirkninger og lægemiddelinteraktioner ved brug af naturlægemidler blandt patienter med kardiovasku­lære sygdomme, 2020