Kognitiv adfærdsterapi har effekt på psykisk belastning og genindlæggelser

”Hvis man som hjertepatient oplever angst og depressionssymptomer i forbindelse med nyopdaget hjertesygdom, så kan man, ud over den almindelige efterbehandling, deltage i et gruppebaseret program faciliteret af erfarne hjertesygeplejersker som er under supervision af en psykolog, der omfatter fem sessioner med kognitiv adfærdsterapi. Formålet er at håndtere de psykiske symptomer, som vi ved især opstår hos yngre hjertepatienter i den arbejdsmarkedsduelige alder og med hjemmeboende børn.”

Sådan siger ph.d.-studerende og mangeårig hjertesygeplejerske Annette Holdgaard fra Forskningsenheden på Hjerteafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Sammen med forskningskolleger, står hun bag et nyt studie, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’European Heart Journal’ i januar 2023. Og netop dette studies set-up er baggrunden for, at det kognive adfærdsterapiprogram nu er implementeret i praksis.

I studiet undersøgte Annette Holdgaard, nemlig hvilken effekt kortvarigt, gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi havde på angst og depressive symptomer oveni den traditionelle rehabilitering.

De deltagende 147 patienter i studiet havde enten åreforkalkningssygdom i hjertet eller var opereret for hjerteklapsygdom. De blev tilfældigt inddelt i to grupper. Derved kunne forskerne sammenligne effekten af begge efterbehandlinger på den psykiske belastning hos interventionsgruppen med effekten på den psykiske belastning hos den tilsvarende kontrolgruppe, der kun modtog den sædvanlige efterbehandling.

Markante, overraskende resultater

Resultaterne af studiet har altså været så tilpas lovende, at programmet er indført som et ekstra tilbud på hospitalet i dag:

”Det mest markante resultat af vores studie er, at vi efter både tre og seks måneder så et signifikant fald i omfanget af oplevede angst- og depressionssymptomer mellem de to grupper, og hvor interventionsgruppen nærmest opnåede en normalisering af deres mentale tilstand,” siger Annette Holdgaard og fortsætter:

”Ét andet markant resultat er – hvilket overraskende os – er, at der for patienter i interventionsgruppen var en betydelig reduktion af risikoen for genindlæggelse på 57 procent  efter det første år.

Annette Holdgaard påpeger, at de i studiet også har fulgt en mindre gruppe hjertepatienter uden psykologiske belastninger. Det gjorde de for at se, om interventionen blev sat i gang på det rette tidspunkt, eller om der kunne opstå angst eller depression senere i forløbet. Det viste sig dog ikke at være tilfældet i dette forsøg.

For lidt forskning på området

Selvom der er tale om en velkendt problematik, er der ikke megen forskning på området. Og det kan undre, mener Annette Holmgaard, når man tænker på, at krop og sind er så tæt forbundet, ikke mindst når det gælder hjertet, kroppens mest vitale organ. Ét af de få nyere studier, der findes, er gennemført i England:

”I vores artikel henviser vi til et nyere studie, der omhandler brugen af metakognitiv adfærdsterapi til hjertepatienter. Her har forskerne vist, at man ved seks sessioner, styret af fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter, i kombination med almindelig rehabilitering, får nedsat patienternes angst og depressive symptomer.”

”Men der er også ældre studier, som er længerevarende og derved mere omkostningstunge, som viser gode resultater, men hvor det ikke er implementeret, som en del af praksis,” forklarer Annette Holdgaard.

Det er dog vigtigt at vide, at patienter med svær psykisk sygdom, eller patienter, som har tegn på svær depression, ikke skal tilbydes denne intervention. De bliver henvist til en anden form for hjælp, som for nogens vedkommende vil være i psykiatrien, anfører Annette Holdgaard, og hun fortsætter:

”De allerfleste hjertepatienter har heldigvis ofte kun lettere psykiske belastninger, og derfor mener vi, at det er muligt rent ressourcemæssigt at håndtere programmet i vores hjerterehabilitering og i den praksis, vi netop har gennemført”.

Annette Holdgaard forklarer desuden, at selve interventionen – ligesom i studiet – bliver gennemført af hjertesygeplejersker, som er trænet i kognitiv adfærdsterapi og superviseret af en psykolog fra Socialmedicinsk Center under hele forløbet med kognitiv adfærdsterapi (se faktaboksen). Og perspektiverne er store på sigt:

”Med den viden og erfaring vi har nu, vil vi gerne på sigt udvide tilbuddet til patienter med andre diagnoser som for eksempel hjertesvigt og atrieflimren samt flere aldersgrupper. Og så håber vi på, at der kommer mere forskning, der underbygger vores resultater, så vi har et endnu bedre grundlag at arbejde ud fra.”

Spændende og vigtigt studie

Netop dette er konsulent og psykolog Sidsel Grove fra Hjerteforeningen enig i, og hun hilser derfor studiet og forskningen på området velkommen:

”Helt grundlæggende er der tale om et spændende og vigtigt studie, da der er meget lidt forskning på området. Samtidig ved vi, at angst og depression er en kæmpe udfordring for hjertepatienter, så der er et behov for, at mental sundhed bliver tænkt ind i rehabiliteringen, hvilket er noget Hjerteforeningen arbejder for,” siger Sidsel Grove og fortsætter:

” Det interessante ved studiet er, at det afprøver en simpel intervention, der er let at gennemføre i praksis. Studiets målgruppe er dog forholdsvis lille og afgrænset, så generaliserbarheden af resultaterne er usikker. Så vi har stadig brug for mere viden på området.”

Så selvom studiet er et vigtigt skridt på vejen, er der fortsat meget vi ikke ved, mener Sidsel Grove:

”I studiet udelukkes nogle af de grupper, der har det sværest rent psykisk. Det gælder blandt andet hjertesvigtspatienter, som i undersøgelser viser sig at have de største udfordringer i forhold til mental sundhed. Derfor har vi stadig brug for at finde ud af, hvornår gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi kan anbefales, og til hvilke hjertepatienter.”

Sidsel Grove mener alligevel, at det er godt, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har startet en praksis og viser en vej, og at det bliver spændende at følge, så man får erfaringer, der i den grad mangler i sundhedsvæsnet i dag.