Kødets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom

Al kød, inklusiv rødt kød, forarbejdet kød, fjerkræ samt måltider som frikadeller, bøf, steg og smørrebrød er en væsentlig del af den danske madkultur. De seneste årtier har der været et øget fokus på sammenhængen mellem et højt indtag af kød og forarbejdet kød og dens betydning for sundheden. I nyere tid har der været en stigende tendens til at skifte kødet ud med grønsager og vælge en mere planterig kost eller ligefrem spise vegansk og dermed helt udelukke animalske fødevarer. Der er mange holdninger og årsager til at vælge at spise kød eller ej. Dels er der et hensyn til dyrevelfærd og miljøet og dels et hensyn til befolkningens sundhed. Ift. til kød og sundhed eksisterer der tre aspekter. Det handler om bidraget af mættet fedt fra kød, om indtaget af rødt og forarbejdet kød og hensyn til miljøet og en mere plantebaseret bevægelse. 

Anbefalinger og køds rolle i kosten

Kød bidrager med flere vigtige næringsstoffer som jern, zink, B12-vitamin og essentielle aminosyrer, og kød er i mange lande en vigtig energi- og proteinkilde. Kød bidrager også med mættet fedt. Vi får dækket vores proteinbehov gennem kosten primært via kød og mejeriprodukter men også gennem vegetabilske kilder som bønner, bælgfrugter og linser.

Hjerteforeningen forholder sig primært til sammenhængen mellem indtag af rødt kød og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom, om end planetens sundhed og risikoen for andre livstilsrelaterede sygdomme også er vigtige aspekter. En af grundene til at være tilbageholdende med kødet set i et hjertesundhedsperspektiv er, at det i høj grad bidrager til vores indtag af mættet fedt. Ifølge kostrådene skal vi vælge magert kød og kødpålæg, fordi man derved stadig får de vigtige næringsstoffer men mindre mættet fedt. Et højt indtag af mættet fedt i kosten kan medvirke til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover indeholder forarbejdede kødprodukter såsom kødpålæg ofte store mængder salt, hvilket er blevet koblet med forhøjet blodtryk og dermed øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme (Mozaffaria, 2016).

De officielle anbefalinger lyder på maksimum 350 gram kød og fjerkræ om ugen og generelt at begrænse forarbejdede kødprodukter. Særligt af hensyn til sundheden anbefales det at begrænse kød fra firbenede dyr – det såkaldte røde kød og især forarbejdet kød. Rødt kød dækker over kød fra firbenede dyr for eksempel okse-, kalve-, svine- og/eller lammekød. Forarbejdet kød dækker over kød, der er blevet forarbejdet for at forbedre smag eller konserveringsevne f.eks. gennem saltning, røgning og nitritkonservering som for eksempel bacon, pølser og kødpålæg. Ifølge ”Danskernes kostvaner 2011-2013” fra DTU Fødevareinstituttet spiser mange danskere for meget rødt kød. I den danske kost bidrager rødt kød med 13 % af det totale energiindtag. Både mænd og kvinder spiser i gennemsnit mere kød end den anbefalede ugentlige mængde. Mænd har et signifikant højere indtag af både rødt kød og forarbejdet kød sammenlignet med kvinder (Biltoft-Jensen, 2016). Generelt har danskerne i gennemsnit et meget højt forbrug af kød ift. anbefalinger – på trods af tendenser og intentioner hos danskerne om et reduceret kødindtag.

Forskningen viser

En række metaanalyser af prospektive undersøgelser har vist, at et højt indtag af kød kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (de Medeiros et al. 2022; de Oliveira et al. 2012; Kaluza et al. 2012; Micha et al. 2010; O’Sullivan et al. 2013; Yang et al. 2016).

En undersøgelse af de Oliveria et al. sammenlignede betydningen af kød og mejeriprodukter og fandt, at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdom, hvorimod det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter var forbundet med en 26 % øget risiko (de Oliveira et al. 2012).

En anden metaanalyse viste, at især rødt kød og forarbejdet kød var associeret med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Der var en 18 % højere risiko for død af hjerte-kar-sygdom ved forarbejdet kød og en 16 % højere risiko ved rødt kød. Der blev ikke fundet association mellem det totale kødindtag og hvidt kød og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Ved indtag af forarbejdet kød og rødt kød fandt en anden metaanalyse samme sammenhæng for udvikling af hjerte-kar-sygdomme med en højere risiko på hhv. 17 % og 10 %. Studier indikerer altså, at især forarbejdet kød som er røget, saltet og/eller nitritkonserveret øger risikoen for død af hjerte-kar-sygdom (de Medeiros et al. 2022, Abete et al. 2014; O’Sullivan et al. 2013).

En oversigtsartkel har vist, at et højt indtag af rødt kød og af forarbejdet kød medvirker til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en række kræftformer (Wolk, 2017). En metaanalyse af kontrollerede studier viser dog, at indtag af mere en 0,5 portion ikke har en negativ effekt på en række risikofaktorer for at udvikle hjerte-kar-sygdom (O´Connor et al. 2017). En anden metaanalyse af kontrollerede studier viser en øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved et indtag af alle former for rødt kød over 50 g per dag, forarbejdet rødt kød over bare 0 g per dag og friskt rødt kød over 70 g per dag (Yang et al. 2016).

En nyere metaanalyse fra DTU Fødevareinstituttet fra 2021 viste, at et højere indtag af uforarbejdet rødt kød er associeret med en højere risiko for slagtilfælde, og at et højere indtag af forarbejdet kød er associeret med højere risiko for koronar-hjerte-sygdom og slagtilfælde. Evidensen for disse fund blev af forfatterne bag metaanalysen anset for at være af moderat kvalitet. Der blev ikke fundet klare associationer mellem indtag af hverken uforarbejdet rødt kød eller forarbejdet kød og hjerte-kar-sygdomme – begge fund blev anset som værende af hhv. lav og meget lav kvalitet. Derudover blev det fundet, at et højere indtag af fjerkræ er associeret med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Forfatterne konkluderer, at den nuværende viden fra systematiske reviews angående indtag af rødt kød og forarbejdet kød og risiko for hjerte-kar-sygdomme understøtter de nuværende kostråd på området. De understreger dog nødvendigheden af flere studier, og at fremtidige studier bør undersøge substitutioner mellem flere forskellige slags kødtyper fx fedtrig kontra magert og mellem flere forskellige undergrupper af kød, og at undersøge kød op mod andre proteinkilder, for at identificere hvordan en optimal fødevaresammensætning af kosten skal se ud (Jakobsen et al. 2021).

Karakteristika hos kødspisere versus vegetarer

Der er mange studier, der viser, at vegetarer og (nogle) veganere lever længere og sundere liv, men studiernes resultater er stærkt farvet af disse gruppers generelle sundhedsadfærd, der ofte er bedre end gennemsnittet. Mennesker, der har en vegetarisk eller vegansk livsstil, er oftere langt mere sundhedsbevidste end gennemsnitsborgeren. De ryger og drikker mindre, er slankere og bevæger sig mere. Der findes endnu ikke god videnskabelig evidens for, at vegansk kost er sundere end sund varieret kost, når man ekskluderer de sundhedseffekter, der i højere grad følger kødspisere end veganere. Studier bør tage højde for adfærd, der ofte følger med højt kødindtag såsom rygning, inaktivitet og alkoholoverforbrug mm. (McEvoy et al. 2012).

DTU Fødevareinstituttet har i en rapport undersøgt køds rolle i kosten og hvilken livsstil og kostvaner, der karakteriserer personer med hhv. et lavt og et højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten. Voksne personer, der har et højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten, er mere tilbøjelige til at have en ugunstig livsstil, og der ses flere yngre, mænd, rygere, overvægtige og svært overvægtige i denne gruppe, og som enten har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse (Biltoft-Jensen et al.  2016).

Herudover er voksne personer med højt indhold af forarbejdet kød i kosten mere tilbøjelige til at være abdominalt overvægtige og svær overvægtige, og personer med et højt indhold af rødt kød i kosten er mere tilbøjelige til at have et lavt aktivitetsniveau. Desuden har personer med højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten mere uhensigtsmæssige kostvaner ift. næringsstofanbefalinger og kostråd sammenlignet med personer med et lavere indhold af kød i kosten. Ingen af de ovennævnte analyserede karakteristika er associeret til indhold af fjerkræ. Det kan dog ikke udelukkes, at det skyldes interkorrelation i data således, at personer med et højt indhold af fjerkræ i kosten er dem med et lavt indhold af forarbejdet og rødt kød.

Voksne personer med lavt indhold af rødt- og/eller forarbejdet kød i kosten er mere tilbøjelige til at være ældre, kvinder, ikke-rygere, normalvægtige, bo uden børn og have en videregående uddannelse. De er også mere tilbøjelige til at efterleve næringsstofanbefalinger og kostråd end personer med højere indhold af kød i kosten. Alt i alt tyder resultaterne på, at det er personer med en mere ugunstig livsstil samt kostvaner, der vælger at spise forholdsvis meget rødt og/eller forarbejdet kød (Biltoft-Jensen et al. 2016).

Anbefalinger fra Hjerteforeningen om kødindtag

Kost drejer sig ikke bare om, hvad man undgår at spise, men også hvad man spiser i stedet. Alle bør sigte mod at spise lidt eller intet rødt og forarbejdet kød, men i stedet spise fisk, kylling, grønsager og bælgfrugter. Undlader man kød i sin kost, skal man dog sætte sig ind i, hvordan man får dækket sine behov for næringsstoffer, fx B12 og jern, via andre fødevarer.

Hjerteforeningen fraråder ikke at spise kød, men at følge de officielle anbefalinger om ca. 350 g kød om ugen, når man spiser planterigt og varieret. Med hensyn til det forarbejdede kød anbefales det at begrænse forarbejdet kød mest muligt. Hvis kød eller kødpålæg indgår i kosten, anbefales produkter med max 10% fedt, og at gå efter nøglehulsmærket når der handler ind. Budskabet er derfor: Skift gerne kød ud med fisk, kylling og bælgfrugter i din madlavning

Referencer

Abete I, Romagura D, Vieira A, Lopez de Munain A, Norat T. Association between total, processed, red and white meat consumption and all-cause, CVD and IHD mortality: A meta-analysis of cohort studies. British Journal of Nutrition, 112(5), 762-775; 2014

Biltoft-Jensen A, Kørup K, Christensen T, Eriksen K, Hess YI og Fagt S. Køds rolle i kosten, DTU fødevareinstitutet, 2016.

de Medeiros GCBS, Mesquita GXB, …, Piuvezam G. Associations of the Consumption of unprocessed red meat and processed meat with the incidence of cardiovascular disease and mortality, and the dose-response relationship: A systematic review and meta-analysis of cohort studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2022 May 1:1-14.

de Oliveira MC, Alonso A, Lee D, Delclos GL, Bertoni AG, Jiang R, Lima JA, Symanski E, Jacobs DR, Jr, Nettleton JA. Dietary Intakes of Zinc and Heme Iron from Red Meat, but Not from Other Sources, Are Associated with Greater Risk of Metabolic Syndrome and Cardiovascular Disease, The Journal of Nutrition, Volume 142, Issue 3, March 2012, Pages 526–533

FAO Fats and fatty acids in human nutrition: report of an expert consultation. FAO Food and Nutrition Paper 91. Rome: Food and Agriculture Organization of the United Nations; 2010.

Jakobsen MU, Bysted A, Mejborn H, Stockmarr A, Trolle E. Intake of Unprocessed and Processed Meat and the Association with Cardiovascular Disease: An Overview of Systematic Reviews. Nutrients. 2021; 13(10):3303. https://doi.org/10.3390/nu13103303

Lange P. Rødt kød indeholder vigtige næringsstoffer, men øger risikoen for en række sygdomme, Ugeskriftet.dk (Ugeskrift for Læger), 15. marts 2017.

Kaluza J, Wolk A, Larsson SC. Red Meat Consumption and Risk of Stroke: A Meta-Analysis of Prospective Studies. Stroke. 2012 Oct;43(10):2556-60.

McEvoy CT, Temple N, Woodside JV. Vegetarian diets, low-meat diets and health: a review. Public Health Nutr. 2012 Dec;15(12):2287-94.

Micha R, Wallace SK, Mozaffarian D. Red and Processed Meat Consumption and Risk of Incident Coronary Heart Disease, Stroke, and Diabetes Mellitus. Circulation. 2010 Jun 1;121(21):2271-83.

Mozaffarian D. Dietary and Policy Priorities for Cardiovascular Disease, Diabetes, and Obesity: A Comprehensive Review. Circulation. 2016;133:187–225.

O’Connor L, Jung Eun Kim og Wayne W Campbell, Total red meat intake of ≥0.5 servings/d does not negatively influence cardiovascular disease risk factors: a systemically searched meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr 2017 105: 1 57–69.

O’Sullivan TA, Hafekost K, Mitrou F, Lawrence D. Food sources of saturated fat and the association with mortality: a meta-analysis. Am J Public Health. 2013 Sep;103(9):e31-42. doi: 10.2105/AJPH.2013.301492. Epub 2013 Jul 18. PMID: 23865702; PMCID: PMC3966685.

WHO/FAO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. WHO Technical Report Series, No. 916. Geneva: World Health Organization; 2003.

Wolk A (Institute of Environmental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden). Potential health hazards of eating red meat (Review). J Intern Med 2017; 281: 106–122.

Yang C, Pan L, Sun C, Xi Y, Wang L, Li D. Red Meat Consumption and the Risk of Stroke: A Dose-Response Meta-analysis of Prospective Cohort Studies. J Stroke Cerebrovasc Dis. 2016 May;25(5):1177-1186.