Influenzavaccination kan nedsætte dødeligheden efter blodprop i hjertet og kan gives uden øget risiko indenfor tre døgn til patienter, der har haft en blodprop i hjertet.
Influenzavaccination i de tre første døgn efter en blodprop kan sænke risikoen for død indenfor det første år med 41 %. Det viser et studie med 2.571 patienter, der var indlagt for behandling af en blodprop i hjertet, og som ikke var influenzavaccineret.
Studiet omfattede 30 hospitaler i otte lande – blandt andet fem danske hospitaler. Deltagerne blev randomiseret til at modtage en influenzavaccine eller en saltvandsindsprøjtning (placebo) indenfor 72 timer efter en ballonbehandling. Forskerne fulgte patienterne i de følgende 12 måneder.
”Influenzavaccination sænkede den totale dødelighed med 41 %, svarende til, at 37 (3 %) af patienterne døde i den gruppe, der fik influenzavaccine og 61 (5 %) døde i placebogruppen,” siger Ole Fröbert, der er læge ved Örebro Universitetshospital i Sverige og professor ved Aarhus Universitet og var initiativtager til studiet.
Han fortæller, at man i Sverige allerede har taget resultaterne til sig.
”Flere sygehuse i Sverige vil tilbyde alle patienter med en blodprop i hjertet at blive vaccineret under indlæggelsen i influenzasæsonen. Nu håber vi, at retningslinjerne internationalt bliver opdateret med vores resultater, så influenzavaccination kan tilbydes til alle med blodprop i hjertet under indlæggelsen,” siger han.
Professor i kardiologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet Lars Køber er enig i studiets perspektiver.
”På baggrund af studiets resultater er jeg enig i, at influenzavaccination bør tilbydes til patienter med akut blodprop i hjertet i de måneder, hvor der er risiko for influenza. Patienterne i studiet var 60 år i gennemsnit, så vi må formode, at alle uanset alder kan have gavn af behandlingen,” siger han.
Død af kardiovaskulære årsager blev i studiet tilsvarende reduceret med 41 %, og det primære endepunkt, som var et sammensat endepunkt af total dødelighed, blodprop i hjertet og blodprop i allerede behandlet kar (stent trombose), blev reduceret med 28 % (for flere detaljer se faktaboks).
Ingen risiko ved vaccination
Et andet vigtigt resultat var, at influenzavaccination kort tid efter en blodprop ikke så ud til at være forbundet med flere bivirkninger, sammenlignet med placebo.
”Vi så ingen risiko ved at give influenzavaccinen kort efter en blodprop i hjertet. Der var ingen forskel i større bivirkninger mellem influenzavaccinegruppen og placebogruppen. Den eneste forskel i bivirkninger var, at flere i vaccinegruppen havde ømhed ved injektionsstedet,” siger Ole Fröbert.
Han understreger, at det netop var vigtigt at undersøge, om influenzavaccinationen i sig selv udgjorde en risiko for de patienter, der lige havde haft en blodprop i hjertet.
”Det er oplagt at give vaccinationen på sygehuset til de patienter, der er indlagt med blodprop i hjertet, fordi vi ved, at risikoen for blodpropper er størst, når en patient lige har haft en blodprop i hjertet, og at cirka halvdelen af danske patienter med hjertekarsygdom ikke får influenzavaccination,” siger han og fortsætter:
”Men indtil nu har vi ikke vidst med sikkerhed, om det var farligt at give vaccinen et par døgn efter en blodprop, og det ved vi nu, at det ikke er. Resultaterne fjerner den sidste tvivl om, hvem der har ansvaret for at tilbyde influenzavaccination, når en patient bliver indlagt med en blodprop i hjertet. I min optik er det sygehusets ansvar,” siger Ole Fröbert.
I nogle lande kan influenzavaccination endda gøre en ekstra stor forskel – f.eks. i Bangladesh, der også deltog i studiet.
”I lande som Bangladesh, hvor patienterne dårligt har råd til at købe den receptpligtige medicin, der skal behandle deres blodprop i hjertet, kan vaccination gøre en stor forskel, hvis den kan reducere dødeligheden med 40 %, som også var tilfældet her,” siger Ole Fröbert.
Kendt viden siden 1930’erne
Faktisk har man kendt til sammenhængen mellem influenza og hjertekarsygdom siden 1930’erne.
”I 1930’erne systematiserede man obduktioner af folk, der var døde af influenza og fandt ud af, at de ret ofte døde af noget med hjertet og ofte af en blodprop i hjertet under en influenzaepidemi – inklusiv under den spanske syge,” fortæller Ole Fröbert, der forklarer, at man fik viden om den spanske syge ved at kigge i gamle registre og rapporter over dødsårsager efter obduktion.
Influenzasygdom og hjertekarsygdom er ifølge Ole Fröbert globalt set blandt de hyppigste sygdomme, man bliver indlagt for, så han fandt det interessant, at der så ud til at være en sammenhæng.
”Samtidig viser danske registerstudier, at dem, der får influenzavaccination, ikke lige så ofte kommer på sygehus med en blodprop i hjertet som dem, der ikke får vaccinen. Registerstudierne er selvfølgelig forbundet med ’støj’, fordi gruppen af personer, der får vaccinen, samlet set må antages at være mere bevidste om deres helbred end dem, der ikke får vaccinen,” forklarer Ole Fröbert.
Tre mindre randomiserede undersøgelser i Argentina, Thailand og Polen har tidligere vist, at hvis man gav influenzavaccination til mennesker med højere risiko for hjertekarsygdom, gik det dem væsentlig bedre end dem, der ikke fik influenzavaccination.
”Vi kan også se, at når der er influenzaepidemi i Danmark eller Sverige, er der cirka 10 % flere, der bliver indlagt med en blodprop i hjertet,” siger Ole Fröbert.
”Derfor syntes vi, at det var vigtigt at lave det her studie – også fordi der er kommet mere fokus på influenza i både de europæiske og amerikanske retningslinjer. Men grundlaget for anbefalingerne har været usikkert, og ansvaret for hvem, der skal sørge for vaccinationen – om det er sygehus, patienten selv eller egen læge – er uklart,” siger han.
Har efterlyst større studie
Nedlukningen på grund af coronapandemien betød, at kun 58 % af de planlagte patienter nåede at blive inkluderet i studiet. Alligevel var resultaterne signifikante.
”Resultaterne er ret overbevisende og stemmer fuldstændig overens med resultaterne af de tre tidligere kontrollerede studier, som er lavet i henholdsvis Argentina, Polen og Thailand med tilsammen 1.500 patienter.”
”Så resultaterne i sig selv var ikke overraskende, men det er klart, at vi er glade for resultaterne, fordi mange har efterlyst et større studie, der kunne sige noget mere sikkert om influenzavaccine og blodprop i hjertet, og som involverede flere hospitaler i flere lande og med flere influenzasæsoner,” siger han.
Studiet var randomiseret og dobbeltblindet og sammenlignede influenzavaccine (n=1.290) med placebo (saltvandsindsprøjtning) (n=1.281) indenfor tre døgn efter en blodprop i hjertet.
Patienterne blev fulgt i op til et år.
Studiet måtte lukkes før tid på grund af coronapandemien, så kun 58 % af de planlagte patienter blev inkluderet i studiet.
Det primære endepunkt var sammensat af tre endepunkter: dødelighed (alle årsager), en ny blodprop i hjertet eller blodprop i et allerede behandlet kar (stent trombose) – målt de følgende 12 måneder efter den første blodprop.
Andre endepunkter var dødelighed (alle årsager) og hjerte-kar-dødelighed.
Deltagende lande: Sverige, Danmark, Norge, Letland, Storbritannien, Tjekkiet, Bangladesh og Australien.
Influenzavaccination sænkede den totale dødelighed med 41 %, svarende til, at 37 (2.9 %) af patienterne i influenzavaccinegruppen døde og 61 (4.9 %) i placebogruppen døde (p=0.01).
Død af kardiovaskulære årsager blev også reduceret med 41 % svarende til, at 34 (2.7 %) og 56 (4.5 %) af patienterne døde i henholdsvis influenzavaccinegruppen og placebogruppen (p=0.014).
Det primære endepunkt som var et sammensat endepunkt af total dødelighed, blodprop i hjertet og blodprop i allerede behandlet kar (stent trombose) blev reduceret med 28 % i den gruppe, som fik influenzavaccine, svarede til 67 (5.3 %) sammenlignet med 91 (7.2 %) i placebogruppen (p=0.04).
Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34459211/
Præcist hvorfor influenza giver større risiko for blodpropper i hjertet, ved man ikke med sikkerhed.
Det er alment kendt, at feber og høj puls er hårdt for hjertet og kan øge risikoen for en blodprop i hjertet. Men studier specifikt med influenza i både mennesker og dyr har vist, at influenza kan aktivere koagulationssystem og blodplader, så man har lettere ved at danne blodpropper. Og dyremodeller har vist, at influenza kan destabilisere plaques, så de lettere danner en blodprop.
Kilde: Ole Fröbert.
Studiet er støttet af Hjerteforeningen med 500.000 kr.