En indlæggelse med en hjertesygdom kan udløse psykiske reaktioner i tiden efter. På Hjerteforeningens rådgivningslinje Hjertelinjen handler mere end hver tredje henvendelse fra hjertepatienter og næsten halvdelen fra de pårørende om mentale reaktioner som stress, angst og depression.
Det er især efter udskrivelsen, når patienten kommer hjem og skal genoptage hverdagen, at reaktionerne for alvor viser sig. Og det kommer i den grad bag på patienterne, fortæller Hjerteforeningens psykolog Maja Sofie Humle.
”Rigtig mange bliver overraskede over, at reaktionerne kommer, når de er hjemme igen og ude af sundhedsvæsenets hænder ‒ fordi ’nu er det hele jo overstået’,” siger hun.
Under indlæggelsen er mange patienter i kriseberedskab, hvor de holder sammen på sig selv ved at ’tage sig sammen’ og undertrykker de svære følelser. Først når de kommer hjem, mærker de for alvor reaktioner som frygt, angst og bekymring.
”Hjertepatienterne fortæller, at de gerne ville have været bedre forberedt på de psykiske reaktioner, der kan komme bagefter ‒ og have fået information om, hvor de kan søge hjælp,” siger Maja Sofie Humle.
Når reaktionerne melder sig, er patienten måske endnu ikke startet i rehabilitering og har måske heller ikke været til kontrol på hospitalet endnu.
”På det tidspunkt er patienten overladt til sig selv. Her er det afgørende at vide, hvor man kan søge hjælp ‒ og den viden kan du som fagprofessionel være med til at sikre, at de får,” siger hun.
Tre råd fra Hjerteforeningens psykolog Maja Sofie Humle:
Råd 1. Kig efter tegn på øget risiko for mistrivsel.
Vær særlig opmærksom på patienter og pårørende, der opfylder flere af nedenstående kriterier:
- mangler energi og overskud
- undviger at tale om deres situation.
- tidligere har haft stress, angst, depression eller anden psykiatrisk lidelse.
- står uden netværk eller kun har et meget lille netværk.
- er i en ustabil livssituation (f.eks. skilsmisse, dødsfald, konflikt).
- har familiehistorik med hjertesygdom, som de spejler sig i.
- trækker sig socialt og isolerer sig.
- mangler tro på, at situationen bliver bedre.
- er bange for at bruge deres krop igen.
- oplever skyld eller skam over sygdommen eller i relation til pårørende.
Råd 2. Vær opsøgende og start en samtale
Du opdager lettest personer i risiko for mistrivsel ved aktivt at spørge til deres mentale trivsel ‒ for eksempel under rehabilitering eller ved kontrolbesøg. En kort, opsøgende samtale kan være en hjælp for patienten og give mulighed for at guide videre til relevant støtte og hjælp.
- Rammesæt samtalen
Skab tryghed ved at være tydelig om tid og fokus. Det giver dig også en tidsramme, du kan referere til, når du skal videre. Du kan for eksempel sige:
’Har du lyst til at tale lidt om, hvordan du har det? Jeg har tid nu og det næste kvarter.’
- Vær ikke berøringsangst
Mange fagprofessionelle holder sig tilbage af frygt for at træde forkert eller gøre patient og pårørende kede af det.
”Men patient og pårørende befinder sig allerede midt i en krise. Det er ikke dine spørgsmål, der gør dem kede af det ‒ tværtimod kan det opleves som en lettelse, at nogen spørger,” siger Maja Sofie Humle.
En god indgang kan være at normalisere det svære, for eksempel:
’Mange i din situation oplever, at det er en svær tid. Kan du genkende det?’
Råd 3. Tag hul på samtale med pårørende
Mange hjertepatienter og deres pårørende går hver især med svære bekymringer – både om sygdommen og om hinandens reaktioner. Det kan være svært at tale om. Ikke mindst fordi der også kan være en underliggende skyldfølelse over, at sygdommen belaster de pårørende.
”Du kan som fagprofessionel gøre en vigtig forskel ved at tilbyde at være med i den første fælles samtale om frygt, usikkerhed og fremtid ‒ og vise, at det er trygt at tale om. Du skal ikke være parterapeut men hjælpe med at starte samtalen,” forklarer Maja Sofie Humle.
Du kan for eksempel sige:
‘Jeg ved fra andre par, at det har været vigtigt for dem at dele med hinanden, hvordan tiden på hospitalet har fyldt. Er det noget I har lyst til, at vi sammen taler om?’
”På den måde signalerer du, at bekymringerne er normale og noget, man godt kan være i sammen,” siger Maja Sofie Humle.
- Problemer med identitet og selvbillede
- Ændringer i humør: tristhed, angst og grådlabilitet
- Udtalt udmattelse
- Frygt for fremtiden
- Sorg over ikke at være sund og rask
- Søvnproblemer
- Tankemylder
- Uro/rastløshed
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Kilde: Hjerteforeningen.dk
Andre henvisningsmuligheder
Landsdækkende hjemmeside, der samler frivillige organisationer og kommunale tilbud. Kræver ingen henvisning.
Tip: Orientér dig gerne i tilbuddene i de kommuner, hvor borgerne typisk kommer fra, så du lettere kan hjælpe patienter og borgere videre. Når mennesker er i krise, har de ofte svært ved selv at overskue mulighederne.
Psykiatrifondens hjemmeside med gode selvhjælpsøvelser til at bruge derhjemme. For eksempel redskaber til at håndtere tankemylder, begyndende angstsymptomer og bekymringer.
Øvelserne skal laves, når personen har overskud og ikke føler sig presset. Som fagperson behøver du ikke selv at kunne øvelserne – det kan personen selv sætte sig ind i.
Psykologhjælp
Alle har ret til psykologhjælp på baggrund af hjertesygdom. Det kræver en henvisning fra egen læge.