DC-konvertering med maksimal strømstyrke behandler atrieflimren mere effektivt

En stødstyrke på 360 joules i første stød har vist sig at være en langt mere effektiv behandling af atrieflimren end lave, stigende energier. Det er en af hovedkonklusionerne i et forskningsprojekt fra Regionshospitalet i Randers, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

DC-konvertering er daglig praksis på de fleste hjerteafdelinger, og på landsplan udføres behandlingen flere tusind gange årligt, både planlagt og akut på patienter med atrieflimren. Standardbehandlingen har i tråd med både danske og international kliniske retningslinjer været at støde med lave, stigende energier, men med den ny forskning fra Regionshospitalet Randers, er det muligt, at behandlingsvejledninger på sigt skal ændres.

Klinisk randomiseret forsøg

Studiet er baseret på et klinisk randomiseret forsøg med 276 patienter med atrieflimren, som i forbindelse med planlagte DC-konverteringer blev randomiseret til at få enten standardbehandling med lave, stigende energi-stød eller maksimale energi-stød. 

Studiet fandt, at DC-konvertering med maksimal stødenergi på 360 joules var 22 procent mere effektivt sammenlignet med standardbehandlingen med lave, stigende energi-stød fra 125 til 200 joules. Desuden viste studiet, at behandling med maksimal energi var lige så sikker og skånsom for patienten som standardbehandlingen. 

For læge og ph.d.-studerende Anders Sjørslev Schmidt på Regionshospital Randers, som er én af forskerne bag studiet, er resultatet væsentligt, fordi det for første gang giver videnskabelig evidens for et område, som forskningsmæssigt har været underbelyst. 

– I Europa har vi ingen håndfaste anbefalinger for strømstyrken ved behandling af atrieflimren, kun at der skal stødes ved stigende energier. Men vi ved, at læger i nogle tilfælde vælger at starte med maksimal strømstyrke, fordi de oplever, at det giver en mere effektiv behandling. Nu har vi evidens, som kan underbygge den erfaring, forklarer Anders Sjørslev Schmidt.

Ny moderne hjertestødsapparatur

Siden de første hjertestødsapparater kom på markedet, er der sket en teknologisk udvikling, som har resulteret i nyt og bedre apparatur, som er langt mere skånsomt overfor patienten.  

– De moderne hjertestødapparater er baseret på et såkaldt bifasisk stød, hvilket vil sige, at strømmen løber gennem hjertet to gange. De er langt mere sikre og har lavere risiko for bivirkninger i form af rødme og i sjældne tilfælde forbrændinger sammenlignet med de tidligere såkaldte monofasiske stød, forklarer Anders Sjørslev Schmidt.  

De nuværende behandlingsvejledninger for atrieflimren er i høj grad baseret på det tidlige hjertestødsapparatur og et ønske om skåne patienten mest muligt mod bivirkninger. Med nyt apparatur og videnskabelig evidens er der grund til at se om på, om vi skal ind og opdatere retningslinjerne, fortæller Anders Sjørslev Schmidt. 

Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, er enig i den betragtning: 

– Det er vigtigt, at vi har fokus på, at nyt apparatur kan medføre ændringer i vores tilgang til behandling af patienter. Det er dette studie, hvor man ser på om ny teknologi kan give mere effektiv behandling, et godt eksempel på. Den type viden og evidens skal naturligvis tages med, når man laver ændringer i behandlingsvejledning sådan, at den kan komme patienterne til gode. 

Nok med ét stød

Et væsentligt fund i studiet fra Regionshospital Randers var at, ved at bruge maksimal stødenergi kunne langt størstedelen af patienterne nøjes med ét stød. Desuden viste studiet, at risikoen for bivirkninger som rødme, forbrænding og smerte ikke var forøget, i forhold til dem som fik standardbehandling.  

At skulle behandles med hjertestød kan virke skræmmende, og en høj strømmestyrke kan lyde voldsomt. Alligevel oplever Anders Sjørslev Schmidt ikke, at de højere strømstød bekymrer patienterne. 

– Jeg har talt med mange patienter, om det at skulle behandles med hjertestød, og langt de fleste ønsker blot at komme af med deres rytmeforstyrrelse, som giver dem mange gener. Derfor vil de egentlig bare gerne have den mest effektive behandling fra starten af.  

Yderligere forskning

Ud over at give evidens på et ellers underbelyst område åbner studiet op for flere perspektiver og mere forskning. 

– Vi har i dette studie kun inkluderet planlagt DC-konvertering af atrieflimren. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, om samme fund vil gøre sig gældende ved akut DC-konvertering. Men det er et område, som bør undersøges nærmere, forklarer Anders Sjørslev Schmidt og fortsætter: 

– Går vi ud over behandling af atrieflimren, så er det relevant også at se på, hvad den mest effektive strømstyrke er i en kritisk akut situation, som eksempelvis et hjertestop. Vil man kunne redde flere liv ved at støde med maksimal styrke fra starten? Det har vi ikke videnskabelig evidens for, men det er noget, vi i forskningsgruppen ønsker at undersøge nærmere.