Hjerterehabilitering: Borgere i hele Danmark skal tilbydes samme kvalitet

Hvor stor en andel af borgere i kommunal hjerterehabilitering forbedrer deres arbejdskapacitet med mindst 10 procent, og hvor mange holder op med at ryge eller bliver screenet for angst og depression?

Det er nogle af de spørgsmål, som kommunerne i Region Midtjylland søger svar på, når de skal holde øje med hvor godt det går med egen hjerterehabilitering. Til det bruger de opgørelser fra databasen ’HjerteKomMidt’, hvori kommunerne dagligt har indtastet data fra hjerterehabiliteringen, siden den blev overflyttet til kommunerne for tre år siden.

Men fra april i år sendes data automatisk fra ’HjerteKomMidt’ til den nationale database ’Dansk Hjerterehabiliterings Database’, som indsamler sundhedsfaglige hjerterehabiliteringsdata fra hospitalerne i Danmark. Dermed bliver alle data samlet ét sted, og det giver nye muligheder.

– Det åbner op for, at vi på sigt kan sikre, at Søren fra Vestdanmark får samme kvalitetsniveau i det samlede rehabiliteringsforløb som Jens fra Østdanmark, siger Hanne Søndergaard, der er projektleder på ’HjerteKomMidt’ samt faglig leder og seniorkonsulent ved DEFACTUM, Region Midtjylland. Hun forklarer:

– Nu kan vi sammenligne kvaliteten af hjerterehabiliteringen i de midtjyske kommuner med hospitalerne og på længere sigt andre kommuner i hele landet. Vi har mulighed for at følge borgerne hele vejen fra de starter rehabiliteringen på hospitalerne til den slutter i kommunerne. Det har stor betydning for samarbejdet mellem hospitaler og kommuner om rehabiliteringsforløbet og dermed for den enkelte borger, så forløbet fra start til slut bliver af høj kvalitet.

Region Midtjylland er den første region, der bliver koblet på den nationale database sammen med Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i Region Sjælland. Men ifølge Hanne Søndergaard vil flere Regioner senere følge trop.

I alt er godt 8000 borgere registreret i den kommunale database ’HjerteKomMidt’.

Motiverende for medarbejdere

I Randers kommune er udviklingsfysioterapeut Sanne Møller Palner enig i, at det er en stor fordel med sammenlægningen af hjerterehabiliteringsdata.

– Vi skal gøre det så godt som muligt for vores borgere med hjertekarsygdomme. En af måderne til det er at bruge hjerterehabiliteringsdata til at se på, om vi lever op til gældende kvalitetsstandarder. For eksempel ser vi på hvor stor en andel af borgere i hjerterehabilitering, der gennemfører mindst 80 procent af de planlagte træningsfaciliteter, da vi ved, at rehabilitering og træning kun virker ved en høj grad af deltagelse, siger hun.

– Det er ikke sådan, at der skal være en konkurrence mellem kommunerne, men det kan være en hjælp at sammenligne sig med kommuner i hele landet og blive inspireret til at ændre praksis. Hvis en kommune med vores socio-geografiske profil gør det rigtig godt, er det oplagt at lære af dem, siger Sanne Møller Palner.

– Som kommune kan man have en oplevelse af, at ’vi gør det godt’, men det ved vi faktisk ikke noget om før vi har kigget på data, siger hun.

Sanne Møller Palner oplever, at det virker motiverende på de kommunale medarbejderne, der arbejder med rehabilitering, at kigge på egne data og sammenligne sig med andre kommuner. Det har man indtil nu kun gjort kommunerne imellem i Region Midtjylland.

– Når vi holder vores tværfaglige møder i hjerteteamet, er det motiverende for medarbejderne, når vi kan se, at vi forbedrer os eller ligger højt på nogle parametre. For eksempel ligger vi i vores kommune over målet om, at mindst 80 procent af borgerne i hjerterehabiliteringen skal screenes for angst og depression. Det virker motiverende, fordi vi ved, at det har stor betydning for livskvaliteten, at vi forebygger angst og depression, siger hun.

Se også fakta om de seks indikatorer, som både hospitaler og kommuner bliver målt på i hjerterehabiliteringen.

På højde med hospitalerne

At alle data nu samles i en national database, sender også et signal om, at kvaliteten af rehabiliteringen i kommunerne tages alvorligt.

– Den kommunale hjerterehabilitering bliver transparant, så man på hospitalerne og andre steder kan se hvordan vi klarer det i kommunerne, og at vi klarer det godt på rigtig mange områder,” siger Sanne Møller Palner.

Det forholder sig nemlig sådan, at de data, som de midtjyske kommuner registrerer, er præcis de samme seks såkaldte ’indikatorer’, som hospitalerne registrerer. Hanne Søndergaard forklarer hvorfor:

– Det har været vigtigt at vise, at den kommunale rehabilitering er på højde med hospitalerne. De målepunkter, som hospitalerne bliver målt på i regi af den nationale danske hjerterehabiliterings database, er de samme målepunkter, som vi bliver målt på i kommunerne (se også fakta).

Indikatorerne omhandler hvor vedholdende borgerne er i hjerterehabiliteringsprogrammet, hvor stor en andel, der deltager i de fysiske træningssessioner, forbedrer deres arbejdskapacitet, stopper med at ryge, får tilbudt diætbehandling eller bliver screenet for angst og depression.

På sigt vil man i kommunerne gerne tilføje nogle flere indikatorer, som er mere specifikt målrettet kommunal rehabilitering.

– Det kunne for eksempel være at se hvor stor en andel, der får en bedre funktionsevne, siger Hanne Søndergaard.

Sanne Møller Palner supplerer:

– Eller helbredsrelateret livskvalitet kunne være et rigtig fint målpunkt i forhold til, om vi kan forbedre borgerens livskvalitet ved hjælp af hjerterehabilitering.”

Har arbejdet med at ensarte diætbehandling

I Region Midtjylland har man indtil nu brugt hjerterehabiliteringsdata fra ’HjerteKomMidt’ til at arbejde med kvalitetsudvikling og forskning. Med sammenlægningen af data bliver mulighederne kun flere. Hanne Søndergaard giver et eksempel på, hvordan data kan bruges til at gøre hjerterehabiliteringen endnu bedre.

– Vi har i Region Midtjylland arbejdet med at ensarte diætbehandlingen, fordi vi så en meget stor variation mellem kommunerne. Det var meget forskelligt kommunerne imellem, hvordan man forstod diætbehandling, hvilke tilbud man havde til borgerne, og hvordan man registrerede diætbehandling.”

– For at gøre det så ensartet som muligt og give borgerne de samme tilbud i alle kommuner, har vi arbejdet på at præcisere hvad diætbehandling skal indeholde. Og hvordan vi registrerer, at en borger modtager diætbehandling.