Regelmæssig fysisk træning med en blanding af middel og høj intensitet kan forebygge hjertesvigt med en bevaret pumpefunktion hos midaldrende.
Hjertesvigt forårsaget af stivhed i hjertemusklen kan ikke behandles medicinsk og udvikler sig ofte senere hen til hjertesvigt med nedsat pumpefunktion.
Resultaterne af en amerikansk undersøgelse peger nu på, at hvis man starter i tide, kan hjertesvigt på grund af stivhed i hjertemusklen forebygges med regelmæssig fysisk træning.
– Årsagen til, at de her resultater er så spændende, er, at vi ikke har noget medicinsk behandlingstilbud til dem, der har symptomer på hjertesvigt forårsaget af et stift hjerte, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
I studiet forbedrede to års superviseret fysisk træning det maksimale iltoptag og nedsatte hjerte-stivheden hos raske midaldrende, der inden studiet havde en stillesiddende livsstil. Forskerne konkluderede i artiklen, at ’regelmæssig fysisk træning kan virke forebyggende mod risikoen for hjertesvigt med en bevaret pumpefunktion ved at modvirke hjerte-stivheden forårsaget af stillesiddende aldring’.
Ifølge Gunnar Gislason har man ikke tidligere vist den sammenhæng.
– Man har ikke tidligere vist, at ved at lave en fysisk træningsintervention over en længere periode og får aktiveret folk rent faktisk kan se positive forandringer på hjertets stivhed, siger han.
Interventionsgruppen i studiet øgede VO2 max med 18%, og hjerte-stivhedskonstanterne faldt signifikant i forhold til før træning. Der sås ingen signifikante ændringer for kontrolgruppen.
Træn fire til fem gange om ugen
Studiet omfattede 61 midaldrende med en stillesiddende livsstil, hvor de 34 blev sat til at træne og de 27 udgjorde en kontrolgruppe, som ikke fik træningsinterventionen (se også faktaboks).
Ifølge Gunnar Gislason har forskerne haft god grund til at tro, at træningen skulle virke.
– Vi ved, at de, som har dårlig kondition og en stillesiddende livsstil, har en øget risiko for at udvikle hjertesvigt. Hypotesen er, at en livsstil med manglende motion gør hjertet mere stift, og at det kan være forstadiet til det, man kalder hjertesvigt med bevaret pumpefunktion, forklarer Gunnar Gislason.
Forskerne konkluderede, at for at opnå gode resultater for hjertestivheden, er det nødvendigt at træne fire til fem gange om ugen i mindst 30 minutter og med mindst én session høj-intens intervaltræning.
– Det er ikke det samme, som at studiet direkte viser, at regelmæssig træning forebygger hjertesvigt, men det er en rimelig konklusion at drage. At de forandringer, man ser i forhold til at hjertet, bliver mindre stift, og du får bedre kondition på længere sigt, forebygger at hjertefunktionen falder, siger Gunnar Gislason.
Alder er den største risikofaktor for udvikling af hjertesvigt, så det giver god mening at forebygge hjertesvigt i tide. De amerikanske forskere har da også tidligere vist, at stivheden i hjertet ofte begynder, når man er midaldrende og hurtigt forværres efter de 65 år. Samt at hjertet er mere modtagelig for positive forandringer, når man er midaldrende i forhold til ældre.
– Det er en rigtig god idé at sætte ind med forebyggelse af hjertesvigt så tidligt som muligt, fordi det senere hen kan være for sent at vende udviklingen, siger Gunnar Gislason og tilføjer:
– Den type af hjertesvigt, hvor hjertets pumpefunktion er normal, men hvor hjertet har et fyldningsproblem på grund af stive hjertevægge, er ofte forstadiet til, at du senere hen får nedsat pumpefunktion. Og så er det for sent at vende udviklingen.
• Deltagerne i studiet startede med at træne 3×30 minutter om ugen de første 1-2 måneder for at opbygge udholdenhed og skabe en træningsrutine.
• Herefter blev træningen intensiveret og nåede efter seks måneder op på mellem 5 og 6 timer per uge
• Efter ti måneder startede en vedligeholdelsesfase svarende til mellem 2.5 og 3 timer per uge og var en kombination af intervaltræning, træning ved moderat intensitet, lavintens aerob træning og styrketræning.
Kilde: Howden et al. Reversing the Cardiac Effects of Sedentary Aging in Middle Age – A Randomized
Controlled Trial: Implications For Heart Failure Prevention. Circulation 2018;137(15):1549-1560.
Kort om hjertesvigt
• Hjerteinsufficiens eller hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen.
• Tilstanden kan enten være forårsaget af en slap hjertemuskel, der giver nedsat pumpefunktion (systolisk hjertesvigt) eller en stiv hjertemuskel, der giver problemer med at få fyldt hjertekammeret op (diastolisk hjertesvigt).
• Det er som regel venstre hjertekammer, der ikke fungerer optimalt.
• Symptomer er væskeophobning og udpræget træthed. Væsken ophobes primært i lungerne, og symptomer er åndenød og vand i lungerne.
• Hvis højre hjertekammer svækkes, ophobes væsken i benene, leveren og maven.
• Andre symptomer kan være: forskellige grader af åndenød og irritationshoste, trykken i brystet,
øget svedtendens, kuldskærhed.
Kilde: Hjerteforeningen.