Fuldkorn fra rug er særligt hjertevenligt – gluten er neutralt

Et højt indtag af fuldkorn har en gavnlig indvirkning på udviklingen af hjertekarsygdomme og diabetes, og her menes vores tarmbakterier at spille en vigtig rolle. Derfor har forskningscenteret Gut, Grain & Greens kigget på hvordan korn og kornprodukter i kosten påvirker vores tarmbakterier og sundhed.  

– Vi er gået et spadestik dybere og har set på hvor meget de forskellige typer af korn bidrager til den gavnlige effekt af fuldkorn, fortæller professor Tine Rask Licht fra Fødevareinstituttet DTU, der har været med i forskningsprojektet. 

Hun forklarer, at når vores immunforsvar hele tiden er lidt mere oppe på dupperne, end det burde være – kaldet ’low-grade inflammation’ – har man en højere risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Og derfor målte man i et interventionsstudie, hvordan fuldkorn fra kosten påvirkede forskellige inflammationsmarkører, for eksempel CRP og IL-6. 

– Vores studie viste, at et højt indtag af fuldkorn gav en klar forbedring af inflammationsniveauet i kroppen, og at især rugbrød så ud til at have en gavnlig virkning. Jo mere fuldkorn personerne havde indtaget, jo større var effekten, forklarer hun. 

I fuldkornsstudiet deltog 60 voksne raske danskere, som dog havde en forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller type 2 diabetes. De spiste i otte uger en kost med et højt indhold af fuldkorn (179 gram dagligt) og i andre otte uger en matchet kontrolkost med et lavt indhold af fuldkorn (13 gram dagligt).

Gluten gjorde ingen forskel

Inflammationsniveauet blev også undersøgt i et tilsvarende interventionsstudie med reduktion af gluten. Gluten er et protein, der findes i vores almindelige kornsorter især i hvede, rug og byg og er det protein, som patienter med cøliaki ikke kan tåle.  

– Det er blevet en trend at spise glutenfrit, også blandt mennesker der ikke lider af cøliaki, og mange føler selv, at de får det bedre i maven af at spise en glutenfattig kost. Derfor ville vi undersøge, om vi med vores videnskabelige tilgang kunne måle en sundhedsmæssig forbedring, siger Tine Rask Licht.  

– Til vores egen overraskelse fandt vi ud af, at en glutenrig kost hverken gav forsøgspersonerne større eller mindre risiko for at få diabetes og hjertekarsygdomme, sammenlignet med en glutenfattig kost, da deres inflammationsniveau i kroppen forblev det samme, forklarer hun og tilføjer: 

– Til gengæld så vi en drastisk ændring i tarmbakteriesammensætningen, hvor bifidobakterierne stort set forsvandt, når glutenholdige produkter blev fjernet fra kosten.

Ifølge Tine Rask Licht giver det god mening, fordi det formentlig skyldes, at de fibre og komplekse kulhydrater fra hvede, rug og byg, som bifidobakterierne normalt lever af, ikke var til stede i den glutenfattige kost. Bifidobakterierne forsvandt med andre ord, fordi der ikke var korn i kosten. 

Mange vil nok tænke på Bifidobakterier i form af kosttilskud, som man tager for at holde tarmen sund. De kendes også som mælkesyrebakterier eller probiotika. 

– Bifidobakterier bliver normalt regnet for at være tegn på en sund tarm, men fraværet af bifidobakterier i tarmen er måske ikke usundt i sig selv, da vi ikke kunne måle nogen forværring i helbredsmarkørerne hos dem, der fik den glutenfattige kost, siger hun. 

I studiet blev otte ugers glutenfattig kost sammenlignet med otte ugers matchet kontrolkost (2 gram versus 18 gram gluten dagligt) hos 60 raske voksne.  

Kulhydrater gav mindre gas i tarmene

Det udskældte glutenprotein har ry for at give problemer med luft i maven. Glutenforsøget viste da også, at den glutenfattige kost gav mindre gas i tarmene – målt som mindre brint i udåndingsluften. Det passede godt med, at forsøgspersonerne selv oplevede, at de var mindre oppustede i maven.  

Men det skyldtes ikke det manglende glutenprotein. 

– Vores studier peger på, at den mindre følelse af oppustethed ikke har noget at gøre med fraværet af proteinet gluten. En glutenfattig kost er også fattig på andre bestanddele f.eks. de typer af fibre og kulhydrater, der findes i hvede, byg og rug, og fraværet af de kulhydrater kan påvirke bakterierne og mavefornemmelsen, siger Tine Rask Licht. 

– Vi kunne se i urinprøverne, at nedbrydningsprodukterne fra bakteriernes fiberomsætning var anderledes efter den glutenfattige kost, hvilket peger på, at bakteriernes ændrede fiberomsætning var årsag til mindre produktion af gas i tarmene, uddyber hun.  

Den glutenrige og glutenfattige kost havde samme mængder af fibre, men fibrene var forskellige: I den glutenfattige kost var der flest kostfibre fra fuldkornsmajs, -ris, -quinoa, -boghvede og grove grøntsager i form af galaktose, rhamnose, mannose og galakturonsyre, hvorimod i kosten med et højt glutenindhold var der flest kostfibre fra kornprodukter i form af arabinose og xylose.  

Tine Rask Licht råder til, at hvis man har problemer med oppustet mave, kan man skære ned på raffinerede kornprodukter fra hvidt brød og pasta og tilvælge fuldkorn og især fuldkornsrug. 

– På den måde får man de gavnlige fuldkornseffekter uden at blive oppustet, siger hun.

Fuldkorn havde ingen effekt på bakterierne

Hvis vi vender tilbage til det første af de to interventionsstudier – fuldkornsstudiet – så rug ud til at være gavnligt for kroppens inflammationsniveau og dermed for hjertesundheden. Til gengæld var det en overraskelse for forskerne, at studiet ikke viste nogen effekt på sammensætningen af bakterier i tarmen. 

– Det havde vi ellers forventet, fordi vi ved, at fuldkorn er rigt på fibre og komplekse kulhydrater, som tarmbakterierne godt kan lide. Derfor er det nærliggende at formode, at der ville blive flere af de tarmbakterier, der foretrækker at nedbryde fibre og komplekse kulhydrater, siger Tine Rask Licht.  

Men betyder det, at tarmbakterierne ikke spiller nogen væsentlig rolle for den gavnlige effekt af fuldkorn? 

– Forklaringen kan være, at en kostændring ikke nødvendigvis ændrer på tarmbakteriernes sammensætning, men at det ændrer på bakteriernes aktivitet og dermed på de stoffer, de producerer, siger Tine Rask Licht. 

– Vi ved nemlig fra andre studier, at tarmbakterierne omsætter fibrene fra fuldkorn til kortkædede fedtsyrer, som dæmper inflammation i kroppen. Så det ville være en god forklaring på vores resultater, uddyber hun.  

– Vi tror også, at en del af grunden til, at vi ikke kunne måle en tydelig effekt på bakteriesammensætningen, kan være, at forsøgspersonerne havde et pænt indtag af fuldkorn allerede inden de gik ind i forsøget. Men den sunde effekt på inflammationsniveauet var ikke desto mindre tydelig, tilføjer Tine Rask Licht.