Flere skal deltage i hjerterehabilitering

De fleste salgs- og marketingfolk har styr på, hvordan du som kunde i eksempelvis Føtex bevæger dig gennem supermarkedet og ofte begynder ved grøntsagerne og ender ved slik-hylderne lige før kassen. Eller hvordan et website skal fungere, så det er nemt for dig at købe en flyrejse, en ny elkedel eller et par sko.  

Hvad nu hvis vi også fik fuldstændig styr på, hvordan de fleste hjertepatienter går gennem et forløb i sundhedsvæsnet? 

I det nye forskningsprojekt ”HeRTA – Hjerterehabilitering til alle” vil forskere se på, hvordan hjertepatienter bevæger sig gennem sundhedsvæsnet fra den første indlæggelse på hospitalet og til de videre tilbud om rehabilitering i kommune, foreningsliv og lokalsamfund. I dag er det nemlig kun knap hver anden patient, der deltager i rehabiliteringen på trods af stærk evidens for, at det både øger folks livskvalitet og chancen for et længere liv.

Farligt at bevæge sig 

Forsker og ph.d. fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital, Hanne Birke, fortæller, at det helt afgørende i projektet er at se på samarbejdet mellem de forskellige aktører på tværs af sektorer – hospital, kommune, foreningsliv og aftenskoler. 

”Vi skal have fokus på patientens vej gennem forløbet. Vi skal opdage faldgruberne og undersøge, hvordan vi kan gøre samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle mere glidende. En del af det er også at skabe mere tryghed for patienterne. Det er kommet meget tydeligt frem i vores indledende undersøgelser. Vi har eksempler på patienter, der er blevet udskrevet uden at få at vide, hvad de skal bagefter, og så er de måske bange for at bevæge sig og tror, at det kan være farligt for dem”, siger Hanne Birke.  

Der mangler mere forskning i, hvorfor kun knap halvdelen deltager i hjerterehabilitering, ifølge Hanne Birke.  

HeRTA-projektet begynder i november 2021 og kan deles op i to faser. I den første fase handler det om at få folk til at møde op og gennemføre rehabiliteringen. I den anden fase handler det om at få folk sluset videre ud i det lokale foreningsliv, så de fortsætter med at være fysisk aktive.  

Skal vi følges ad?

Der skal rekrutteres 228 patienter, som deles op i en kontrolgruppe og en interventionsgruppe.  

Kontrolgruppen får tilbudt de almindelige rehabiliteringstilbud som hjerte- og kostundervisning, rygestopkursus, 6-12 ugers træningsforløb, individuel vejledning hos en sygeplejerske og en lægesamtale. 

Deltagerne i interventionsgruppen får de almindelige tilbud plus en mere individuelt tilpasset indsats. De får blandt andet udarbejdet en personlig plan, mulighed for kontakt med Hjerteforeningens patientstøtter med samme diagnose og tilbud til pårørende om at deltage i cafémøder, ledet af en sygeplejerske.  

”Inden rehabiliteringsforløbet slutter, vil deltagerne også få hjælp til, hvordan de kan fortsætte med at træne på Hjerteforeningens hold eller i andre foreninger i lokalsamfundet. Det kan for eksempel være fysioterapeuten i kommunen, der er brobygger og arrangerer en ’følges-ad’-ordning. Mange af de her hjertepatienter har ikke været vant til at dyrke motion, og så kan det være ret grænseoverskridende, hvis man pludselig selv skal troppe op i en forening,” siger Hanne Birke.  

Fokus på sårbare patienter

Hvis man screenes som sårbar patient i projektet, bliver man fulgt endnu tættere.  

”Vi laver en mere håndholdt indsats for sårbare patienter, så de kan få overskud til at gennemføre et rehabiliteringsforløb. Det er for eksempel mindre undervisningsgrupper med fire til fem personer, hvor der er tid og rum til at tale om de ting, der rører sig hos den enkelte frem for en mere generel undervisning.” 

”Vi prøver også at lave mindre hold med tolke for patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Det er en gruppe, som falder igennem. Jeg har spurgt ind til det i syv vestegnskommuner, der alle fortæller, at de sjældent ser de her borgere i rehabiliteringen,” siger Hanne Birke.  

De sårbare patienter vil også få tilbudt transport til sundhedscenteret de to første gange, når de skal begynde den fysiske træning.  

”Vi ved, at afstand i sig selv er en af de store forhindringer. Til gengæld bliver det nemmere for dem at møde op, hvis først de har været i sundhedscenteret et par gange, ifølge de fysioterapeuter, vi har talt med,” siger Hanne Birke.  

En anden vigtig ting er, at de sårbare patienter kan få proaktiv rådgivning, hvor man bliver ringet op af en sygeplejerske, psykolog eller socialrådgiver alt efter, hvad man har brug for. Det kan for eksempel handle om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvor socialrådgiveren kan henvise direkte til en særligt udpeget kontaktperson i kommunen.  

En bæredygtig indsats

HeRTA projektet vil også komme med en vurdering af, hvor mange ressourcer, der bliver puttet ind i projektet i forhold til, hvad der kan komme ud af det. Ved at sikre et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører og gøre rehabiliteringsindsatsen mere individuel, forventer Hanne Birke at flere vil gennemføre.  

”Vi har meget fokus på, at projektet skal være bæredygtigt. Vi håber på, at vi kan få flere patienter igennem rehabiliteringsforløbene med korrekt og individuel rådgivning undervejs, så vi kan forbedre livskvaliteten hos deltagerne og nedsætte risikoen for død på den lange bane,” siger Hanne Birke.