Forside > Fiskeolietilskud kan stadig ikke anbefales til forebyggelse af hjertekarsygdom
Atrieflimren Forebyggelse Forskning Kolesterol Kost Studie

Fiskeolietilskud kan stadig ikke anbefales til forebyggelse af hjertekarsygdom

Fiskeolie som kosttilskud har ingen eller kun beskeden effekt på forebyggelse af hjertekarsygdomme, men kan måske øge risikoen for atrieflimren.

Tekst Hanna Sigga Madslund - Dato January 3, 2023

Fiskeolie som kosttilskud har ingen eller kun beskeden effekt på forebyggelse af hjertekarsygdomme, men kan måske øge risikoen for atrieflimren. Det viser den nyeste forskning på området. Derimod kan det som hidtil anbefales at spise fisk, som en del af en sund og hjertevenlig kost.

Hvad er op og ned i den aktuelle viden om fiskeolie som kosttilskud i forhold til forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom? Netop dette spørgsmål har forskere forsøgt at finde svar på i en lang række store undersøgelser igennem mere end to årtier. Det kan derfor være svært som lægperson – og endda som fagprofessionel – at finde rundt i, hvad litteraturen viser om virkningen af de langkædede omega-3-fedtsyrer som eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der kendes som fiskeolie.

Spørger man derfor en af de danske eksperter på området, er der i hvert fald én ting, der står klart – og det er, at den nyeste forskning tyder på, at effekten i bedste fald er beskeden:

”Der er ikke sikker dokumentation for, at fiskeolietilskud beskytter raske mennesker mod tilfælde af hjertekarsygdom, såsom blodpropper i hjerne eller hjerte, og der er ingen eller kun en beskeden effekt af fiskeolie som kosttilskud hos personer med hjertekarsygdomme.”

Sådan konkluderer læge og ph.d. Christian Bork fra Hjertemedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital på baggrund af hans kendskab til den nyeste forskning om effekten af fiskeolie som kosttilskud på forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom.

Ud over at være læge er Christian Bork også selv aktiv forsker inden for omega-3 fedtsyrer og hjertekarsygdom og deltager i forskningsprojekter både i Danmark og internationalt.

Der er dog en enkelt undtagelse, hvor fiskeolie som kosttilskud har en behandlingsmæssig effekt, fremhæver Christian Bork og henviser til, at det gælder for personer, der har et forhøjet indhold af triglycerider i blodet– også kaldet hypertriglyceridæmi:

”Det er vigtigt at fremhæve, at tilskud med fiskeolie kan bruges til at sænke blodets indhold af triglycerid hos personer med hypertriglyceridæmi, hvis der findes indikation for det. Når man giver fiskeolie i doser på 2 til 4 gram dagligt sænkes indholdet af triglycerider med omkring 30 procent,” siger Christian Bork.

 

Omdiskuteret forskning

Så selvom Christian Bork altså er ret klar i spyttet, er der et nyere studie, kaldet REDUCE-IT, som han fremhæver. Det viste nemlig en markant lavere risiko for tilfælde af hjertekarsygdom hos personer med forhøjede triglycerider samt kendt hjertekarsygdom eller høj risiko for hjertekarsygdom, som fik tilskud med fiskeolie sammenlignet med placebo.

Men resultaterne er imidlertid omdiskuterede, da der er kommet ny viden frem, der kan tyde på, at mineralolien, som blev anvendt som placebo i REDUCE-IT studiet, måske ikke var helt neutral, hvilket ellers er en forudsætning i lodtrækningsforsøg.

” REDUCE-IT-studiet viste, at personer, som fik 4 gram fiskeolie dagligt, i form af oprenset EPA, havde en ca. 25 procent lavere relativ risiko for tilfælde af hjertekarsygdom sammenlignet med placebo. I placebogruppen så man imidlertid en uventet stigning i det skadelige LDL-kolesterol på omkring 10 procent. Og en efterfølgende undersøgelse viste desuden en stigning i en række inflammatoriske markører i placebogruppen, hvoraf flere af markørerne mistænkes for at kunne øge åreforkalkning,” siger Christian Bork og fortsætter:

”Det har medført, at man i videnskabelige kredse stadigt diskuterer betydningen af mineralolien for fortolkningen af resultaterne i REDUCE-IT”.

Indtil der kommer mere forskning på området, må resultaterne fra REDUCE-IT-studiet altså, ifølge Christian Bork, fortolkes med forsigtighed. Det samme gælder en tidligere meta-analyse af Yang Hu og kollegaer udgivet i 2019. I dette studie sammenfattede forskerne resultaterne fra 13 tidligere lodtrækningsforsøg, hvor de på tværs af studierne undersøgte effekten af fiskeolietilskud på risikoen for tilfælde af hjertekarsygdom. Men her indgik resultaterne fra REDUCE-IT, som en del af undersøgelsen:

”Meta-analysen er baseret på data fra mere end 127.000 mænd og kvinder med høj risiko for hjertekarsygdom. Den viste en moderat lavere risiko for blodprop i hjertet og for tilfælde af kranspulsåresygdom eller for at dø heraf hos personer, som havde fået tilskud af fiskeolie sammenlignet med placebo,” siger Christian Bork og fortsætter:

”Resultaterne i denne meta-analyse så imidlertid ud til at være meget påvirket af de positive resultater fra REDUCE-IT-studiet, og da disse resultater blev udeladt af analyserne, var effekten af fiskeolie på de undersøgte hjertekarsygdomme meget beskeden.”

 

Ingen effekt af fiskeolietilskud i nyeste studier

Christian Bork mener derfor, at der er god grund til at følge med i den nyeste forskning, og at det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer af nyt i forhold til fiskeolier, ikke mindst oprenset EPA, som blev anvendt i REDUCE-IT-studiet. Ind til videre understøtter de nyeste studier dog ikke, at fiskeolie som kosttilskud kan anbefales til at forebygge tilfælde af hjertekarsygdom:

”Siden 2019 er der blandt andet kommet to nye solide studier, hvor forskerne har undersøgt effekten af tilskud med fiskeolie – i form af en kombination af EPA og DHA – på risikoen for tilfælde af hjertekarsygdom. I begge studier blev deltagerne tilfældigt inddelt i en interventionsgruppe, som fik fiskeolie, og i en placebogruppe, som fik majsolie.

”I det ene studie, kaldet OMEMI, fik deltagerne som alle tidligere havde haft en blodprop i hjertet, fiskeolietilskud i form af 1,8 gram EPA og DHA dagligt, og i det andet studie, STRENGTH, fik deltagere med kendt eller høj risiko for hjertekarsygdom 4 gram EPA og DHA dagligt. Til sammenligning indeholder en fiskeoliekapsel i håndkøb typisk under 1g EPA og DHA. Hverken OMEMI eller STRENGTH viste, at tilskud med fiskeolie reducerede risikoen for tilfælde af hjertekarsygdom sammenlignet med placebo,” siger Christian Bork.

Endelig er der en meta-analyse udgivet af Markozannes og kollegaer i 2022, som sammenfatter resultaterne fra 19 tidligere lodtrækningsforsøg. Her undersøgte forskerne også tilskud af fiskeolie sammenlignet med placebo på hjertekarsygdom og død.

”I dette studie fandt forskerne, at tilskud med fiskeolie ikke nedsatte risikoen blodpropper i hjerne eller hjerte, og heller ikke for hjertedød eller total død,” siger Christian Bork.

 

Fiskeolietilskud øger måske risikoen for atrieflimren

Nye forskningsresultaterne har derudover overraskende vist, at fiskeolietilskud kan være forbundet med en øget risiko for atrieflimren. Det fortæller Christian Bork og henviser til en meta-analyse i det anerkendte tidsskrift ’Cirkulation’, som blev publiceret for cirka et år siden.

”Dette studie sammenfattede data fra syv tidligere kliniske lodtrækningsstudier, hvor man havde undersøgt effekten af fiskeolie på hjertekarsygdom og i tillæg hertil rapporteret forekomsten af atrieflimren:

”Studiet omfattede mere end 82.000 mænd og kvinder, som fortrinsvis havde enten erkendt hjertekarsygdom eller en høj risiko for hjertekarsygdom. Resultatet viste, at personer, som fik tilskud med fiskeolie, havde en cirka 25 procent højere relativ risiko for udvikling af atrieflimren sammenlignet med placebo, og det er jo opsigtsvækkende, da der er tale om en mulig bivirkning,” siger Christian Bork.

Han påpeger dog, at fordi studierne ikke var designet til at undersøge effekten af fiskeolietilskud på atrieflimren, skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. Et stort studie fra UK Biobank viste dog også en øget risiko for atrieflimren:

”I dette studie blandt mere end 460.000 personer fandt man en moderat øget risiko for atrieflimren hos personer uden kendt hjertekarsygdom, som rapporterede, at de brugte fiskeolietilskud, mens der ikke var nogen sammenhæng hos personer med kendt hjertekarsygdom,” siger Christian Bork.

Man har derimod ikke set, at marine omega-3 fedtsyrer fra kosten har været forbundet med en øget risiko for atrieflimren – tværtimod har flere epidemiologiske studier vist en lavere risiko for atrieflimren. Men Christian Bork mener, at det ikke kan udelukkes, at fiskeolie som kosttilskud, måske især høje doser, kan være forbundet med en øget risiko for atrieflimren:

”Mit råd er derfor, at man skal tage den mulige risiko for atrieflimren med i overvejelserne, når man som læge vurderer, om man skal anbefale patienter med forhøjede triglycerider at tage fiskeolie som kosttilskud. Som patient bør man naturligvis altid informeres om mulige bivirkninger ved medicin, og i dette tilfælde kan udvikling af atrieflimren altså måske være en bivirkning ved brug af fiskeolie som kosttilskud.”

Hvis man derudover kigger på, om fiskeolie som kosttilskud kan betyde noget for indholdet af det skadelige LDL-kolesterol i blodet – hvilket tidligere har været fremhævet – så siger Christian Bork, at netop det spørgsmål stadig er omdiskuteret:

”De fleste tåler fiskeolietilskud uden problemer, men hvis man tager nogle af de nyere studier som STRENGTH og REDUCE-IT viste begge en mindre stigning i LDL-kolesterol hos de personer som fik tilskud med fiskeolie, mens man i OMEMI ikke så nogen ændring i LDL-kolesterol hos de personer, som fik fiskeolietilskud. Deltagerne i STRENGTH og REDUCE-IT var alle kendt med hypertriglyceridæmi, og i begge studier så man et markant fald i niveauet af triglycerider – og når dette sker, kan sammensætningen af kolesterol i blodet ændres og få LDL-kolesterol til at stige, siger Christian Bork, men vurderer, at det næppe har nogen nævneværdig klinisk betydning.

 

Spis fisk – det er stadigt sundt

Alt i alt kan det altså ud fra forskningen ikke anbefales at gå ned og købe fiskeolie som kosttilskud, da man kan risikere at spilde pengene på produkter med ingen eller i bedste fald beskeden effekt på risikoen for hjertekarsygdom.

Derimod er der stadig gode helbredsmæssige grunde til ofte at spise fisk med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, pointerer Christian Bork:

”Der er altså ikke, som jeg har fremført, videnskabeligt grundlag for at anbefale at tage fiskeolie som kosttilskud, hvis man vil forebygge hjertekarsygdom. Der er derimod god dokumentation for, at det er sundt at spise fisk – især fede fisk – da dette er forbundet med en lavere risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Herudover er det vigtigt at huske, at hvis man regelmæssigt spiser fisk, så spiser man typisk også mindre af noget andet, og det kostmønster, der i øvrigt følger indtagelse af fisk, kan også have en gunstig betydning for risikoen for udvikling af hjertekarsygdom.”

 

Hvis man ikke spiser fisk: Omega-3-fedtsyrer fra planter kan være et alternativ

Ny forskning tyder på, at omega-3 fedtsyrer fra planter, kan være et alternativ, hvis man sjældent eller aldrig spiser fisk. Men resultaterne er ikke bekræftet i kliniske studier.

Alfa-linolensyre er den primære omega-3-fedtsyre fra planter, og denne fedtsyre er interessant, fordi den kan omdannes i kroppen til blandt andet EPA, som er en af de vigtigste omega-3-fedtsyrer fra fisk. Et lodtrækningsforsøg fra 2010 viste dog, at tilskud med 1,9 gram alfa-linolensyre dagligt tilsat margarine ikke nedsatte forekomsten af hjertekar-hændelser hos personer, som tidligere havde haft blodprop i hjertet sammenlignet med placebo.

Men nu er der kommet ny forskning frem, der tyder på at alfa-linolensyre kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom:
”I en stor ny dansk undersøgelse har vi undersøgt sammenhængen mellem indtag af omega-3 fedtsyrer fra planter og risikoen for udvikling af for hjertekarsygdom hos personer, der sjældent eller aldrig spiser omega-3-fedtsyrer fra fisk,” siger Christian Bork og fortsætter:

”I dette studie foretaget blandt mere end 53.000 danske mænd og kvinder, fandt vi, at alfa-linolensyre var forbundet med en lavere risiko for udvikling af hjertekarsygdom – men kun hos personer, som spiste under 250 milligram marine omega-3-fedtsyrer om dagen. Derimod var der ingen sammenhæng, hos personer som havde et højere indtag af marine omega-3-fedtsyrer,” siger Christian Bork.

Alfa-linolensyre findes i en lang række fødevarer, især i f.eks. flere vegetabilske olier, valnødder og grønne grøntsager, men findes også i f.eks. kød og mælkeprodukter.
”Hos de fleste mennesker er omdannelsen af alfa-linolensyre til EPA ikke særlig stor. Men da de fleste mennesker i den vestlige verden indtager meget mere alfa-linolensyre end omega-3 fedtsyrer fra fisk, så har denne omdannelse formentligt en biologisk betydning i kroppen,” siger Christian Bork.

Der er dog ikke ifølge Christian Bork lavet så meget forskning på området som på de marine omega-3-fedtsyrer, så ind til videre kan man ikke konkludere mere klart om effekten af plantebaserede omega-3-fedtsyrer på hjertekarsygdom.