Fire konkrete forslag skal holde folk fysisk aktive

Aktive fællesskaber kan motivere os, styrke os og gøre livet meningsfuldt. Mange danskere finder fælleskabet i det lokale foreningsliv, men det kan være rigtigt svært at melde sig til en ny aktivitet i den lokale idrætsforening, hvis man føler sig både alene om det og på ukendt territorium.  

Det er en af de udfordringer, som borgere i Odsherred Kommune med hjertekarsygdom, type 2 diabetes og/eller svær overvægt peger på i projektet ”Aktive Fælleskaber”, der er et samarbejde mellem Odsherred Kommune, lokale idræts- og patientforeninger samt Steno Diabetes Center Sjælland, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. 

Borgerne har alle deltaget i kommunens forebyggelsestilbud i det lokale sundhedscenter og har efterfølgende fundet det rigtig svært eller helt opgivet at fortsætte de nye og gode vaner og fx gå i svømmehallen eller melde sig ind i et motionscenter. Det fortæller projektkoordinator fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Marie Lønberg.  

”Det er en udfordring for en del at komme ud af døren derhjemme for så at træde ind ad en helt ny dør og møde op til en helt ny aktivitet med helt nye mennesker. De vil egentlig bare gerne fortsætte med at bruge kommunens tilbud. Nogle synes også, at der mangler målrettede tilbud til overvægtige. Det er ikke sjovt at gå på hold med folk, der har dyrket sport siden de var fem år gamle, hvis man ikke selv er vant til det. Det handler meget om tryghed, det sociale og at være en del af et fællesskab, der kan støtte en,” siger Marie Lønberg.

Foreninger kan sænke skuldrene  

Mens motivation er den helt store udfordring for borgerne, er manglende kommunikation og forventningsafstemning en særlig udfordring mellem kommunen og foreningerne. Det kom frem på en ud af flere workshops, der er blevet gennemført som en del af projektet.  

”Flere af foreningerne troede for eksempel, at kommunen ville udsluse borgerne til foreningerne og give dem en opgave, som er kommunens ansvar. Derfor brugte vi faktisk lidt tid på at tale om lovgivningen, og om hvordan de kommunale tilbud er stykket sammen. Det var vigtigt at få på plads, at det ikke er en sparreøvelse fra kommunens side. Projektet skal give lige så meget mening for foreningerne som for kommunen. Det var foreningerne meget lettede over at høre,” siger Marie Lønberg. 

Manglende overblik over muligheder 

En anden tydelig udfordring er et manglende overblik over, hvad der egentlig findes af motionstilbud til borgerne i kommunen.  

”Sundhedscentret ligger i én by, og den kommunale behandler kender ikke nødvendigvis tilbuddene i foreningslivet i hele kommunen, og så er det svært at anbefale noget målrettet, som måske vil passe godt til den enkelte borger,” siger Marie Lønberg, og fortsætter:  

”Et andet tema er adgangen til faciliteter. Det kan være svært for foreningerne at finde lokaler i dagtimerne. Skolerne har for eksempel første ret til hallerne. Tilbuddene i kommunen ligger i dagtimerne i sundhedscentret, og størstedelen af de her borgere er uden for arbejdsmarkedet. Derfor ville det være fint, hvis nogle af foreningerne også kunne tilbyde aktiviteter i samme tidsrum, som borgerne har været vant til.” 

Fire løsningforslag

Udfordringer – eller problemer om man vil – er der med andre ord nok af. Heldigvis er der også kommet en række helt konkrete løsningsforslag på bordet i Odsherred Kommune: 

 1) Et samlet overblik over aktiviteterne i foreningerne og kommunen, for eksempel på hjemmeside og i et fysisk katalog. Dertil kan det også være arrangementer, hvor man fortæller om de forskellige muligheder. Det er tanken, at kommunen skal stå for driften og løbende opdateringer.  

 2) Aktiviteter på tværs af idræts- og patientforeninger for at skræddersy tilbud til målgruppen. Mange idrætsforeninger vil gerne lave særlige tilbud, men ved ikke, hvad det kræver – mens patientforeningerne har en stor viden om målgruppen, men ikke nødvendigvis de idrætsfaglige kompetencer. 

”Det kan skabe tryghed hos folk, at de ved, at holdet er lige præcis for dem, og at det er okay, selv om de bliver forpustede efter få minutter,” siger Marie Lønberg.  

 3) Mere samarbejde mellem kommune og foreninger. Det kan for eksempel være en kontaktperson fra foreningslivet, der er brobygger mellem forening og kommune.  

”Brobyggeren kan tage på besøg i sundhedscenteret, mens folk endnu træner der, og de kan også tage imod besøg i foreningerne, førend borgerne stopper i det kommunale tilbud. Så opdager man måske, at det er helt fint også at gå i svømmehallen eller at møde op i gymnastiksalen, hvor den lokale idrætsforening holder til,” siger Marie Lønberg.  

 Der ligger stadig et stykke arbejde i at finde ud af, hvordan samarbejdet kan forbedres, herunder også om adgangen til idrætsfaciliteterne i kommunen kan blive udvidet, fortæller hun.  

 4) En kommunal brobygger der er kontaktperson for foreningerne, som kan sikre et øget samarbejde og som måske også kan være ansvarlig for hjemmesiden med overblikket over aktiviteter.  

”Det kan være en dyr løsning, og det er ikke sikkert, at der er penge til det i en kommune. Men det blev nævnt så mange gange i vores workshops, at vi er nødt til at undersøge det nærmere. Måske kan det være en halvtidsstilling, måske kan den flettes sammen med andre opgaver – det er bare vigtigt, at opgaven er placeret et sted,” siger Marie Lønberg.

Fra idé til virkelighed

De fire bud på løsninger skal nu konkretiseres yderligere og testes i det små i Odsherred kommune henover vinteren. Herefter er næste skridt pilotforsøg.  

”Vi regner med, at vi til sommer står med en ’Odsherredsmodel’, som vi kan pilotteste på en gruppe af borgere, som vi følger fra de starter i de kommunale tilbud og til et godt stykke tid efter afslutningen. Her vil vi både se på borgernes fastholdelse i fysisk aktivitet, men også på implementeringen af de forskellige aktiviteter. På længere sigt er målet at finde frem til en mere generel model, der også giver mening og virker i andre kommuner end Odsherred,” siger Marie Lønberg.