Forside > Er rødvin sundt for hjertet?
Alkohol Blodtryk Forebyggelse Forskning Kolesterol Kost Studie

Er rødvin sundt for hjertet?

I mange år har vi hørt devisen om, at ”rødvin er godt for hjertet”, men er det nu også den fulde sandhed? Noget tyder på, at der kan være en beskyttende virkning af hjerte-kar-sygdom ved et lille til moderat alkoholindtag. Skal vi derfor anbefale et dagligt glas vin til hjertepatienter for sundhedens skyld?

Tekst kkaltoft - Dato September 23, 2022

I mange år har vi hørt devisen om, at ”rødvin er godt for hjertet”, men er det nu også den fulde sandhed?

Tidligere studier har vist en J-formet eller U-formet sammenhæng mellem alkoholindtag og sygelighed/dødelighed. Noget tyder på, at der kunne være en beskyttende virkning af hjerte-kar-sygdom ved et lille til moderat alkoholindtag. Skal vi derfor anbefale et dagligt glas vin til vores hjertepatienter for sundhedens skyld? Den overordnede konklusion på det spørgsmål er nej. En eventuelt gavnlige effekt af alkohol på hjertet, står slet ikke mål med den øgede sygdomsrisiko, der er koblet til alkoholindtag. Der ses forværring af forskellige hjertediagnoser, forstyrrelser af hjertemedicinens effekt samt risiko for øvrige sygdomme, som stiger i takt med øget alkoholindtag.

Alkohol og sundhed

Vi kan slå fast, at overforbrug af alkohol er forbundet med øget risiko for over 200 tilstande og sygdomme. Der er tale om både akutte og kroniske skader efter mange års overforbrug af alkohol. Det handler altså om andet end blot hjerte-kar-sygdom. Alkoholoverforbrug kan defineres som et forbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefaling. Overforbrug er sat i sammenhæng med sygdomme i lever, bugspytkirtel og mavesæk, nerveskader, demens samt flere kræftsygdomme. Både alkoholmængde, men også drikkemønster, har betydning for de sygdomsmæssige konsekvenser (1).

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

• Maks. 10 genstande om ugen for både mænd og kvinder
• Heraf maks. fire genstande på én dag.

Der er evidens for, at et større indtag af alkohol på få enkelte dage påvirker ens helbred i en mere negativ retning, end hvis samme antal genstande fordeles ud over flere dage. Risikoen for skader (ulykker, alkoholforgiftning og sygdom) er 2-5 gange forøget ved et indtag af 3-5 genstande på 3-6 timer (1).

Overforbrug af alkohol kan føre til alvorlige sygdomme, skader og forgiftninger. Hjerteforeningen bakker derfor op om Sundhedsstyrelsens
anbefaling om ikke at drikke alkohol for sundhedens skyld, heller ikke for hjertesundhedens skyld. Selv et lavt indtag af alkohol er forbundet med en øget sygdomsrisiko.

Alkohol og hjertet

Et stort alkoholforbrug kan påvirke sundheden på forskellige måder. Hvis vi ser isoleret på hjertesundheden, så kan et overforbrug både direkte og indirekte føre til hjertesygdom:

• Overforbrug af alkohol kan føre til forhøjet triglycerid
• Overforbrug af alkohol kan føre til forhøjet blodtryk
• Indtag af alkohol kan aktivere flere og længerevarende anfald
af atrieflimren
• Misbrug af alkohol kan give hjertesvigt
• Alkohol påvirker effekten af flere typer hjertemedicin, bl.a. blodfortyndende medicin (fx Marevan), hvor den blodfortyndende virkning forstærkes.

På denne baggrund vil den øvre grænse for alkoholindtag for visse hjertediagnoser være yderligere begrænset sammenlignet med den
generelle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Alkohol, iskæmi og dyslipidæmi

For patienter med dyslipidæmi tager anbefalingen om alkohol sit udspring i guidelines fra European Society of Cardiology (ESC) fra 2019 (2). Alkohol påvirker ikke LDL-kolesterol, men et stort alkoholindtag kan øge niveauet af triglycerid i blodet. Forhøjet triglycerid er sat i sammenhæng med øget risiko for hjerte-kar-sygdom på linje med forhøjet LDL-kolesterol.

I medierne og videnskabelige kredse møder vi som tidligere beskrevet den J-formede dosis-respons kurve, når iskæmisk hjertekarsygdom
sættes i sammenhæng med alkohol. Formodentlig er det her, vi finder udspringet for devisen om at ”drikke rødvin for hjertets
skyld”.

I et systematisk review fra 2012 med fokus på at finde dosis-respons -sammenhængen mellem alkoholindtag og risiko for iskæmisk hjertesygdom blev 44 observationelle studier gennemgået. Reviewet fandt en J-formet kurve for denne sammenhæng. Alkoholindtag blev sammenholdt med henholdsvis død og sygelighed forårsaget af iskæmisk hjertesygdom (3). Her sås laveste risiko for død af hjerte-kar-sygdom for kvinder ved et alkoholindtag på en genstand/dag og vendepunkt for sygdomsbeskyttende effekt ved 2,5 genstande/dag. For mænd sås i samme studie, at laveste risiko for død af hjerte-kar-sygdom ved 2,5 genstande/dag samt vendepunktet for sygdomsbeskyttende effekt ved fem genstande/dag (3).

På den baggrund kunne alkohol se ud til at have en beskyttende virkning på hjertet, men de senere års forskning på området understøtter ikke denne påstand, og der er brug for flere studier til klarlægning af sammenhængen mellem iskæmisk hjertesygdom og alkoholindtag.
Anbefalingen for personer med dyslipidæmi er i ESC guidelines derimod meget klar og utvetydig: maksimalt en genstand dagligt eller allerhøjst syv genstande om ugen (2). Anbefalingen gælder for både mænd og kvinder. Anbefalingen tager afsæt i fokus på triglycerid, der påvirkes af alkohol, og som stiger, når alkoholindtaget er for stort i forhold til den enkeltes tolerance. Ved svært forhøjet triglycerid anbefales total alkoholafholdenhed. Hjerteforeningen støtter anbefalingen fra ESC guidelines vedrørende alkoholindtag til personer med dyslipidæmi.

Alkohol og blodtryk

Når det handler om blodtryk og alkohol, kan vi finde studier, hvor alkohol har en negativ, en neutral og en positiv betydning for blodtrykket.
Evidensen taler dog for, at alkoholindtag medfører forhøje blodtryk.

Et systematisk review og metaanalyse fandt, at ethvert indtag af alkohol øger risikoen for forhøjet blodtryk hos mænd sammenlignet med dem, der var helt afholdende. Hos kvinderne sås denne risiko først ved tre genstande eller flere dagligt (4). I et andet studie sås en J-formet kurve med signifikant nedsat risiko for forhøjet blodtryk hos kvinder, når blodtryk blev sat i sammenhæng med alkoholindtag. Studiet fandt en svag, men positiv effekt på blodtrykket ved indtag af én genstand dagligt, mens et indtag på 2-3 genstande eller derover havde negative konsekvenser for blodtrykket (5).

Antallet af genstande har betydning for blodtrykket, men i den sammenhæng sættes der også fokus på drikkemønsteret. ESC guidelines for hypertension fremhæver vigtigheden af begrænsning af episoder med indtag af mange genstande på én gang (binge-drinking), som synes at have en særlig negativ effekt på blodtrykket. Desuden anbefales en generel nedtrapning mhp. forbedring af blodtrykket både hos personer med let og moderat alkoholindtag (6).

Et stort alkoholindtag kan altså føre til forhøjet blodtryk, som belaster hjertets kredsløb. Et belastet hjerte kan over tid påføres varige skader i form af atrieflimren eller hjertesvigt. Forhøjet blodtryk er derfor ikke gavnligt for hjertesundheden.

Hjerteforeningen anbefaler at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholindtag for at opnå eller bevare et normalt blodtryk.

Alkohol og atrieflimren

Personer med diagnosen atrieflimren bør have ekstra opmærksomhed på alkoholindtag.

Dette er der to årsager til:
1. Der er sammenhæng mellem et stort forbrug af alkohol og hyppigheden samt intensiteten af anfald med atrieflimren. Alkohol kan således fremprovokere anfald af atrieflimren.
2. Alkohol kan påvirke den blodfortyndende medicin, som er en fast bestanddel af medicinpakken hos størstedelen af patienterne
med atrieflimren.

Et større studie med 107.845 deltagere viste, at selv et minimalt alkoholindtag på helt ned til en kvart genstand om dagen øgede risikoen for anfald med atrieflimren. Ved indtagelse af blot én genstand dagligt steg risikoen med 16% sammenlignet med dem, som intet drak. Risikoen steg yderligere til 61% ved fem eller flere genstande dagligt (7).

Denne sammenhæng mellem alkoholindtag og atrieflimren blev også fundet i et systematisk review. Her blev således fundet en øget relativ risiko for atrieflimren ved et indtag på tre genstande/dag eller derover. Dette gjorde sig gældende for både mænd og kvinder (8). Ved diagnosen atrieflimren anbefales, at alkoholindtaget begrænses. ESC guidelines fra 2020 for behandling af atrieflimren sætter loftet til maksimalt otte genstande om ugen for både mænd og kvinder (9). Tommelfingerreglen er maksimalt tre genstande samme dag. Dog tåler flere patienter med atrieflimren langt mindre alkohol. Tolerancen er dermed meget individuel.

Alkohol og hjertesvigt

Der er en klar sammenhæng mellem et langvarigt misbrug af alkohol og risiko for hjertesvigt. Denne hjertesvigtsdiagnose kaldes ”alkohol kardiomyopati”, hvor venstre og/eller højre hjertekammer bliver udvidet og slapt. Pumpefunktionen bliver hermed nedsat og fører over tid til hjertesvigt. Hjertesvigt kan også have andre årsager end alkoholmisbrug. Til patienter, hvor alkohol ikke er den udløsende faktor for hjertesvigt, er anbefalingen noget uklar. Det er ikke tydeligt, om disse patienter generelt skal undgå alkohol eller have en lavere grænse for alkohol, end de generelle anbefalinger. Hjertesvigt optræder i forskellige sygdomsgrader fra friske og relativt raske patienter med lav grad af pumpekraftnedsættelse til patienter med svær grad af hjertesvigt, hvor hjertets pumpekraft er alvorligt nedsat. På baggrund af sygdomsgrad må der foretages en individuel vurdering med henblik på en eventuelt yderligere begrænsning af alkoholindtaget. Der findes ikke nok studier på området til en specifik anbefaling. Udgangspunktet må derfor være, at Sundhedsstyrelsens anbefaling
overholdes.

Alkohol for hjertets skyld

Hvorvidt alkohol har en eventuelt positiv effekt på enkelte hjertediagnoser,står endnu noget uklart. De seneste år har stigende evidens vist, at selv et moderat alkoholforbrug vil øge risikoen for en række sygdomme. Studierne har sandsynligvis overestimeret den positive effekt af et moderat alkoholforbrug på hjerte-kar-sundheden. Derudover er den såkaldte J-formede sammenhæng kun vist for nogle outcomes (10). Muligvis afspejler resultaterne i disse studier mere livsstilen hos gruppen med moderat alkoholindtag. Altså den confounder, at personer med et moderat alkoholforbrug generelt har en højere uddannelse end dem, der kun drikker lidt. Veluddannede med bedre økonomi og høj social status drikker mere end lavtuddannede, som til gengæld har et højere forbrug af røg (11). Så måler vi reelt på alkohol, eller måler vi på livsstilen hos personer fra forskellige sociale lag?

Den overordnede konklusion er, at den eventuelt gavnlige effekt af alkohol på hjertet slet ikke står mål med den øgede sygdomsrisiko, der er koblet til alkoholindtag. Der ses forværring af sygdom ved forskellige hjertediagnoser, forstyrrelser af hjertemedicinens effekt samt risiko for øvrige sygdomme, som stiger i takt med øget alkoholindtag.

På denne baggrund kan Hjerteforeningen kun bakke op om et alkoholindtag på linje med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og hermed aflive myten om at ”drikke rødvin for hjertets skyld”.

Diætistens gode råd til lavere alkoholindtag
  • Vin i boks camouflerer indtaget Der er ikke nogen stopknap på vinboksen, og derfor er det svært at holde styr på alkoholindtaget sammenlignet med vin i flaske. I flasken er vinen synlig og afmålt. Vinbokse skjuler den svundne vinmængde og gør det ”alt for nemt” lige at tage et ekstra glas vin eller snuppe et glas på en tirsdag. Vinboks fører ofte til et hyppigere indtag i et større omfang.

  • Vin og øl på køl frister over evne Hvis kold hvidvin og kolde øl ligger i synsfeltet, når køleskabet åbnes, kan fristelsen blive svær at modstå. Vinen lokker og selv en hverdag kan blive en fest. Det er lettere at lade alkoholen være, når den har stuetemperatur. Hav kun alkohol på køl de dage, du skal bruge det.

  • Vinglasset fyldes uanset størrelse Når der skænkes et glas vin, fyldes glasset op uanset glassets størrelse. Et stort glas kan ofte rumme mere end én genstand, men tælles bare for ét glas. Vi tæller ikke genstande, men tæller de glas vi drikker. Små glas gør det derfor nemmere at drikke mindre.

  • Alternativer til alkohol Planlæg med friske alternativer til alkohol. Det gør det nemmere at vælge den sunde løsning: hyldeblomstsaft, lemonade, juice, danskvand tilsat smag eller postevand med agurkestrimler, limeskiver eller mynte.

Atiklen har været bragt i Diætisten i september 2022.

Referencer

1. Statens Institut for Folkesundhed. Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser – en systematisk litteraturgennemgang af nyeste viden 2020. https://www.sst.dk/-/
media/Viden/Alkohol/Alkohol-og-sygdomme/Alkohol-og-helbredskonsekvenser-12_10_20-v2-til-offentliggoerelse.ashx
2. 2019 ECS guidelines for the management of dyslipidemias https://academic.oup.com/eurheartj/article/41/1/111/5556353?login=false
3. Roerecke M, Rehm J. The cardioprotective association of average alcohol consumption and ischaemic heart disease: a systematic review and meta-analysis. Addiction.
2012;107:1246-60.
4. Roerecke M, Tobe SW, Kaczorowski J, Bacon SL, Vafaei A, Hasan OSM, et al. Sex-Specific Associations Between Alcohol Consumption and Incidence of Hypertension:
A Systematic Review and Meta-Analysis of Cohort Studies. J Am Heart Assoc. 2018;7:27.
5. Briasoulis A, Agarwal V, Messerli FH. Alcohol consumption and the risk of hypertension in men and women: a systematic review and meta-analysis. J Clin Hypertens,
Greenwich. 2012;14:792-8.
6. 2018 ESC/ESH Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of
Cardiology (ESC) and the European Society of Hypertension (ESH) https://academic.oup.com/eurheartj/article/39/33/3021/5079119
7. Csengeri D, Sprünker NA, Di Castelnuovo A, et al. Alcohol consumption, cardiac biomarkers, and risk of atrial fibrillation and adverse outcomes. Eur Heart J. 2021
Jan 13:ehaa953.
8. Gallagher C, Hendriks JML, Elliott AD, Wong CX, Rangnekar G, Middeldorp ME, et al. Alcohol and incident atrial fibrillation – A systematic review and meta-analysis.
International Journal of Cardiology. 2017;246:46-52.
9. 2020 ESC Guidelines for the diagnosis and management of atrial fibrillation https://academic.oup.com/eurheartj/article/42/5/373/5899003?gclid=CjwKCAjwwd-
WVBhA4EiwAjcYJEPa9UQJm0WwcPywUIA1ekvPmcXQg6ADiSL6H-DWqJJJGYkH1O5ZMthoCQj0QAvD_BwE
10. Angus C, Henney M, Meier P, Brennan A, Holmes J. Mortality and morbidity risks from alcohol consumption in Australia: Analyses using an Australian adaptation of
the Sheffield Alcohol Policy Model (v2.7) to inform the development of new alcohol guidelines. 2019
11. Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen. https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A-
9A81483F6C987D5651976B72ECB2