Forside > Endokarditis: ”Bedre for patienternes overlevelse at sende dem hjem med tabletbehandling”
Antibiotika Behandling Endokarditis

Endokarditis: ”Bedre for patienternes overlevelse at sende dem hjem med tabletbehandling”

Langtidsopfølgning bekræfter, at tabletbehandling med antibiotika er lige så effektiv og sikker som intravenøs behandling.

Tekst kkaltoft - Dato March 9, 2021

Langtidsopfølgning bekræfter, at tabletbehandling med antibiotika er lige så effektiv og sikker som intravenøs behandling.

Siden et stort dansk studie i 2018 viste, at tabletbehandling med antibiotika til patienter med hjerteklapbetændelse (endokarditis) er lige så effektiv og sikker som intravenøs behandling, har tabletbehandling været anvendt rutinemæssigt på de danske sygehuse til patienter med endokarditis i stabil tilstand.

Nu peger et opfølgningsstudie med de samme 400 endokarditis patienter fra hjertecentre i hele landet på, at det tilmed er bedre for patienterne at sende dem hjem med tabletbehandling.

– Efter en gennemsnitlig opfølgningstid på 3.5 år kunne vi se, at det gik de patienter bedre, der havde fået tabletbehandling sammenlignet med de patienter, der havde fået intravenøs behandling, siger professor og overlæge Henning Bundgaard fra Hjertemedicinsk klinik på Rigshospitalet om opfølgningsstudiet.

Det primære endepunkt i studiet var en kombination af fire endepunkter: dødelighed, om patienten fik foretaget en ikke-planlagt hjerteoperation, fik en blodprop (emboli) eller fik genopblussen af infektion. I alt udviklede 26 procent af patienterne efter tabletbehandling det primære endepunkt, og til sammenligning var det 38 procent efter intravenøs behandling.

– At færre patienter udviklede det primære endepunkt efter at have fået tabletbehandling, sammenlignet med intravenøs behandling efter 3 ½ års opfølgning i gennemsnit, var overraskende, siger han om resultaterne og uddyber:

– Vi kan konkludere, at opfølgningsstudiet bekræfter de resultater, vi så i vores første opgørelse efter 6 måneder, nemlig at tabletbehandlingen er mindst lige så effektiv og sikker som intravenøs behandling. Ud fra langtidsopfølgningen ser det ovenikøbet ud til, at det ikke bare er lige så godt, men faktisk bedre for patienternes overlevelse at sende dem hjem med tabletbehandling.

I gruppen, der fik intravenøs behandling, døde 27 procent af patienterne mod 16 procent i gruppen, der fik tabletbehandling. Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

 

Kortere indlæggelsestid formentlig årsagen

En sandsynlig forklaring på, at patienterne, der blev sat i tabletbehandling, på lang sigt klarede sig bedst, skal formentlig findes i en gennemsnitlig 16 dage kortere indlæggelsestid, sammenlignet med dem, der fik intravenøs behandling. Tabletbehandlingen betød nemlig, at patienterne kunne fortsætte behandlingen på egen hånd derhjemme.

– Langtidseffekten kom bag på os, og vi mener, at den mest sandsynlige forklaring på denne positive effekt nok knytter sig til den kortere indlæggelsestid. Vi ved, at to ugers ekstra hospitalsindlæggelse giver en større svækkelse og et større funktionstab og formentlig kan få betydning for, om patienten bliver sendt hjem med en rollator eller en stok. Hvis du generelt set er mere svækket og har fået et større funktionstab, er risikoen større for, at du ikke klarer en ny sygdom som f.eks. lungebetændelse eller kræft, forklarer han.

Tidligere tabletbehandling med antibiotika af andre infektionssygdomme kunne også være relevant.

– Man kunne forestille sig, at et tidligere skift til tabletbehandling også kunne være en fordel ved behandling af andre infektionssygdomme, hvor vi har været tilbageholdende med at overgå fra intravenøs behandling til tabletbehandling, siger Henning Bundgaard.

Han understreger, at der er rigtig meget, der tyder på, at antibiotika ved tabletbehandling bliver optaget fint fra maven, og at man opnår tilstrækkelige høje koncentrationer i blodet til at bekæmpe betændelsen. Det kiggede man blandt andet på i den første del af endokarditis studiet.

 

Fra forskning til praksis

Henning Bundgaard roser de danske sygehusafdelinger for at være medvirkende til at omsætte klinisk forskning til praksis.

– Der har været en fantastisk interesse landet over for at gennemføre studiet, selvom endokarditis ofte er en kompliceret sygdom at behandle, og efterfølgende har man også været gode til at tage den nye behandling til sig på de forskellige afdelinger, vurderer han.

 

 

 

Fakta om studiet
  • 400 patienter med hjerteklapbetændelse (endokarditis) blev rekrutteret mellem 2011 og 2016.

  • Patienterne fik intravenøs behandling i mindst 10 dage og fortsatte efter de var blevet stabile med:

  • Patienterne havde endokarditis i venstre side af hjertet forårsaget af streptokokker, enterokokker (enterococcus faecalis) eller stafylokokker (staphylococcus aureus eller koagulase-negative stafylokokker).

  • Det primære endepunkt i studiet var en kombination af fire endepunkter: dødelighed, om patienten fik foretaget en ikke-planlagt hjerteoperation, fik en blodprop (emboli) eller fik genopblussen af infektion.

  • Studiet var et såkaldt ’non-inferiority’ studie, der undersøger, om et lægemiddel er bedre end et andet.

Konklusion efter 6 måneder: Studiet viste, at de patienter, der skiftede fra at få antibiotika indgivet intravenøst til at få tabletbehandling, havde et lige så godt behandlingsresultat som de patienter, der fortsat blev behandlet intravenøst.

Konklusion efter 3.5 år: Det gik bedre for de patienter, der var overgået til tabletbehandling sammenlignet med de patienter, der fortsatte i den tidligere generelt anvendte intravenøse antibiotika-behandling. Heri indgår en højere overlevelse blandt dem, der fik tabletbehandling.
POET-studiet er verdens hidtil største randomiserede studie af patienter med endokarditis.