Din konkrete guide til samtalen om livets afslutning

– Vi skal have en ordentlig afslutning på vores liv, som vi selv skal have så meget indflydelse på som muligt.

Sådan indleder overlæge og chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ove Gaardboe, da han forklarer om en ny samtaleguide til sundhedsprofessionelle på sygehusene ’Klar til at tage samtalen’. Den giver konkrete tips og anvisninger til, hvordan en samtale om døden og den sidste levetid kan gennemføres med de patienter, der nærmer sig livets afslutning.

Samtaleguiden er baseret på forskning og klinisk erfaring og er blevet til i et flerårigt samarbejde mellem Ove Gaardboe og klinisk sygeplejespecialist og postdoc Heidi Bergenholtz fra Holbæk Sygehus og REHPA, hvor de blandt andet har lavet en række projekter, der danner baggrund for samtaleguiden (se også faktaboks ’baggrund for samtaleguiden’).

– Samtalen om den sidste levetid handler om sammen med patienten at planlægge behandling, pleje og omsorg i den sidste del af patientens liv. Her er det blandt andet afgørende, at patienten er med til at bestemme behandlingsniveau, f.eks. om han eller hun vil genoplives ved hjertestop, vil have flere kemokure, sondemad eller intravenøs behandling, siger Ove Gaardboe og fortsætter:

– Der er forskellige slags medicin, man bør holde op med at tage, hvis man er på vej til at dø. Man skal tale om, hvordan og hvor patienten gerne vil dø. Der kan også være nogle ting, patienten ønsker at afklare inden døden som at færdiggøre et testamente og planlægge detaljer omkring begravelsen.

– Måske er der også bestemte ting, man gerne vil nå at gøre eller opleve, inden man dør – f.eks. at se barnebarnet med studenterhue på, siger han og tilføjer, at de pårørende bør inddrages i samtalen, hvis patienten er indforstået med det.

Se også faktaboks ’om samtaleguiden’.

Giver større livskvalitet

Ifølge Ove Gaardboe er der rigtig mange årsager til, at det er vigtigt at tage samtalen om livets afslutning med patienten.

– I mange tilfælde kan vi se, at patienten bliver lettet over, at vi endelig tager hul på at tale om livets afslutning, fordi det er noget, som han eller hun selv har gået og tænkt på og måske også gerne vil tale med sine pårørende om, fortæller han.

Samtalen kan også være vigtig for patientens livskvalitet i den sidste del af livet.

– Der findes flere undersøgelser, hvor man har fulgt patienter og pårørende i den sidste del af patientens liv. De viser en stor forskel i oplevelsen af livskvalitet især målt på de pårørendes vurderinger af den sidste tid og døden, hvor de patienter, der fik en samtale om livets afslutning, havde den største livskvalitet, forklarer Ove Gaardboe.

– Andre undersøgelser viser, at de, der har haft samtaler om livets afslutning, i mindre omfang bliver indlagt i den sidste del af livet og i højere grad kommer til at dø på et hospice. Det tyder på, at de har taget nogle bevidste valg, f.eks. omkring hvor de gerne vil dø, siger han.

I Ove Gaardboes optik er det særligt vigtigt, at patienten tager stilling til, om hun eller han ønsker genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det blev f.eks. tydelig på Hjerteafdelingen på Regionshospitalet Horsens i 2015, hvor man på systematisk vis indførte samtaler på afdelingen med de patienter, der nærmede sig livets afslutning.

– Her så man, at antallet af hjertestopkald på afdelingen blev reduceret markant, efter at samtalerne var blevet indført. Det gjorde indtryk på mig, fordi det kan have stor betydning, at en patient, der nærmer sig livets afslutning, får lov til at dø fredfyldt og ikke bliver udsat for et i virkeligheden uønsket og unødigt genoplivningsforsøg – også af hensyn til de pårørende, forklarer Ove Gaardboe.

Han understreger, at der selvfølgelig altid skal være tale om reelle valg for patienten. Hvis f.eks. en læge har besluttet ikke at tilbyde genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop, skal patienten ikke gives indtryk af, at der er tale om et åbent valg.

Tag samtalen i god tid

Ove Gaardboe har oplevet stor efterspørgsel på samtaleguiden, fordi en samtale om livets afslutning kan være en svær størrelse for både patient og personale.

– Hele sundhedssystemet er gearet til, at vi skal helbrede sygdomme, og blandt andet derfor kan det være svært at sætte sig ned og tage en samtale med en patient om livets afslutning. Det kan f.eks. være svært at få samtalen startet og svært at afslutte den. Derfor er min erfaring, at der fra sundhedspersonalets side er stor efterspørgsel på en hjælp til at understøtte samtalerne, siger Ove Gaardboe.

Det er vigtigt, at samtalen tages tidligt i et alvorligt sygdomsforløb, hvor patienten stadig er beslutningsdygtig, og hvor der er god tid til, at både de pårørende og patienten kan indstille sig på, hvad der skal ske.

– Samtaleguiden skal understøtte, at vi får taget samtalen i så god tid som muligt. Det gør vi ved at starte samtalerne, så snart vi har en formodning om, at sygdommen er noget, som patienten kommer til at dø af. Hvis ikke vi er åbne om, at en patient er på vej mod livets afslutning, kan vi risikere at frarøve patienten muligheden for selv at bestemme over den sidste del af livet, forklarer han.

– Som sundhedspersonale skal vi derfor altid være parate til at tage sådan en samtale, hvis patienten inviterer til det. Men det vigtigste er at forholde sig til hver enkelt patient og tage samtalen, når det giver mening. Hvis patienten ikke selv lægger op til en samtale, skal vi som personale gøre det. Patienten kan altid frabede sig en sådan samtale, men det er forkert ikke at give patienten tilbuddet, siger Ove Gaardboe.

Her kan forskellige redskaber være med til at afklare, hvilke patienter, der bør tilbydes en samtale. Et af redskaberne er det såkaldte ”surprise question”: Vil det overraske dig, hvis patienten er i live om 6-12 måneder? Hvis du svarer ’nej’ til spørgsmålet, bør du tage en samtale med vedkommende.

Også opsporingsredskabet ’SPICT’ (Supportive and Palliative Care Indicators Tool) kan bruges til at afdække, hvorvidt mennesker er i risiko for, at deres tilstand forværres eller for, at de dør. Og dermed om det er relevant at tage samtalen. SPICT er oversat til dansk.

Guideline på vej til kommunal ældrepleje

Ove Gaardboe har ambitioner om, at samtaleguiden vil ende med at blive brugt på en systematisk måde på sygehusene.

-Vi håber, at sygeplejersker og læger, afdelinger og hele sygehuse bliver opmærksomme på samtaleguiden og tager den til sig og bruger den på en systematisk måde som en støtte til personalet på lige fod med andre redskaber, som sygehusene bruger, siger Ove Gaardboe.

Samtaleguiden er målrettet sygehusene, men Ove Gaardboe arbejder også på, at der skal komme en tilsvarende guide til plejehjem og hjemmeplejen.

 Du kan downloade samtaleguiden samt tilhørende lommekort her.