Det kan betale sig at hoppe på cyklen i en sen alder

De fleste danske børn er ikke ret gamle, før de bliver introduceret til først løbecyklen og så den trehjulede, førend den store dag kommer, hvor vi pludselig kan suse derudaf på den tohjulede uden støtteben. Og cykling er godt for sundheden. Det har vi længe vidst gør sig gældende i den generelle befolkning, og nu viser et nyere dansk studie, at der kan være rigtig gode grunde til at hoppe på cyklen, hvis man har diabetes.

Mennesker med diabetes har en højere risiko for en for tidlig død end befolkningen generelt set som følge af både alle dødsårsager og af hjerte-kar-sygdom. Men ifølge studiet ”Association of Cycling With All-Cause and Cardiovascular Disease Mortality Among Persons With Diabetes”, fra september 2021, kan cykling reducere denne risiko med 24%.

”Selv hvis du først starter med at cykle i en relativ sen alder (+50 år), ser det ud til, at man kan sænke risikoen over en 10-årig periode ret betydeligt,” siger Mathias Ried-Larsen, der har ledet studiet og er lektor ved Syddansk Universitet og gruppeleder for Trygfondens Center for Aktiv Sundhed ved Rigshospitalet.

For de personer, der først begyndte med at cykle i løbet af studiets løbetid, blev risikoen for en for tidlig død reduceret med 32% som følge af alle dødsårsager og med 47% som følge af en hjerte-kar-sygdom – sammenlignet med folk, der aldrig cyklede.

”Derfor er der et stort potentiale i at få folk i gang med at cykle, hvis de ikke gør det i forvejen. Cykling er tilgængeligt for de fleste og mange kender det fra barns ben. Hvis vi havde set på løb eller svømning i stedet for, ville det sikkert vise sig at have lige så gode effekter – men for mennesker med type 2-diabetes er løb og svømning måske sværere at komme i gang med, og svømning kræver, at der er faciliteter i nærområdet, siger Mathias Ried-Larsen.”

Forskningen er baseret på data fra 7.459 mennesker med diabetes, der er hentet fra det europæiske studie ”The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition study”. Deltagerne har svaret på omfattende spørgeskemaer og er blevet fulgt fra starten af 1990erne og indtil de døde eller frem til 2015, hvor de seneste data er fra.

Resultaterne er forsøgt renset for al anden fysisk aktivitet samt faktorer som kost og rygning, så man med Mathias Ried-Larsens ord har sammenlignet æbler med æbler og pærer med pærer. For eksempel har man sammenlignet de grupper af cyklister og ikke-cyklister, der har det tilfælles, at de går meget i haven, i træningscentret eller er rygere.

Hvor meget skal man cykle?

Der er naturligvis forskel på at cykle op ad bakke i strid modvind og på en flad strækning en vindstille dag. Bare en times cykling om ugen ser ud til at gøre en forskel, men det har ikke været muligt via studiet at se på, hvor meget og hvordan man skal cykle for at opnå en bestemt effekt.

”Men vi ved fra andre studier af fysisk aktivitet og træning, at hvis du skruer op for intensiteten, så vil du formentlig få en højere sundhedseffekt. Når det så er sagt, så ved vi også, at hvis du ikke er vant til at være særligt aktiv, så skal der meget lidt til for at forbedre den positive sundhedseffekt ved motion, og du kan formentligt få meget ud af at cykle 10 minutter til og fra arbejde hver dag,” siger Mathias Ried-Larsen.

I studiet har det været muligt at følge folk med forskellige cykelvaner over en længere årrække – folk der altid har cyklet, folk der er begyndt at cykle i løbet af studiets løbetid, og folk der er stoppet med at cykle – og sammenligne dem med de folk, som aldrig har cyklet. Og en anden vigtig pointe fra studiet er, at hvis du stopper med at cykle, forsvinder effekten, fortæller Mathias Ried-Larsen.

Han håber, at resultaterne fra studiet eksempelvis kan bruges ude i kommunerne til måske at tænke cykling ind i rehabiliteringsforløbene blandt mennesker med diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

”Man kunne tale med patienterne om, at ’hvis et motionscenter ikke er noget for dig, så kunne det måske være en mulighed at begynde at cykle til og fra arbejde, hvis det er mindre end 5 km.’ Det gælder om at få dem til at føle sig trygge ved det og finde ud af, hvilke hindringer der måske er. Måske er balancen ikke, hvad den har været, måske har man ikke en ordentlig cykel – og så kan man måske tilbyde at cykle ruten sammen med borgeren og spørge ind til, hvilken cykel de har og så videre,” siger Mathias Ried-Larsen.

Når der bliver sat strøm til cyklen

Data fra studiet er fra før el-cyklerne for alvor nåede at vinde indpas, og om det har en tilsvarende sundhedseffekt at hoppe på el-cyklen er endnu uvist, ifølge Mathias Ried-Larsen. Der er et studie i gang i England, ledet af professor Ashley Cooper fra University of Bristol, som ser på, om der er en sundhedseffekt blandt mennesker med type 2-diabetes, der bruger el-cykler som fysisk aktivitet. (Promoting Electrically-assisted cycling in people with type 2 Diabetes: Acceptability and feasibility-2) ”Har det samme sundhedsgevinst, giver det flere skader – der er en masse ubesvarede spørgsmål, og det bliver super spændende at se resultaterne,” siger Mathias Ried-Larsen.