Et stort britisk studie viser, at det ikke har betydning for en forebyggende kardiovaskulær effekt eller bivirkningsprofil, om patienterne tager deres blodtryksænkende medicin om morgenen eller om aftenen.
For mange patienter har det stor betydning, at de selv kan bestemme, hvornår på dagen de tager deres blodtryksænkende medicin. Særligt hvis de oplever bivirkninger af medicinen.
”Hvis du f.eks. oplever bivirkninger i form af svimmelhed, kan det være bedst at tage medicinen om aftenen, hvor du alligevel skal sove. Omvendt kan det være en fordel at tage vanddrivende medicin tidligt på dagen, så du ikke får forstyrret din nattesøvn af at skulle op at tisse om natten,” forklarer Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen og professor i kardiologi ved Københavns Universitet.
Derfor er han begejstret for resultaterne af et stort britisk lodtrækningsstudie med 21.000 patienter med forhøjet blodtryk publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet (se fakta). Studiet slår nemlig fast, at patienter med forhøjet blodtryk kan tage blodtryksænkende medicin på det tidspunkt, der passer dem bedst.
”Vi kan nu med sikkerhed fortælle patienterne, at det ikke har betydning for effekt eller sikkerhed, hvornår på dagen de tager deres blodtryksænkende medicin. Det britiske studie viser, at patienterne får den fulde effekt af behandlingen med henblik på at beskytte mod hjertesygdom og slagtilfælde, hvad enten de tager medicinen morgen eller aften, og bivirkningsfrekvensen er sammenlignelig,” siger Gunnar Gislason.
Spansk studie efterprøvet
Ifølge Gunnar Gislason giver studiet et klart svar på et vigtigt tvivlsspørgsmål.
Tidligere har der været tvivl om, hvor vidt det var en fordel at tage blodtryksænkende medicin om aftenen. Et større spansk studie publiceret i 2020 peger nemlig på, at den forebyggende kardiovaskulære effekt af medicinen er bedre, hvis den bliver taget om aftenen. Derfor var det ifølge Gunnar Gislason nødvendigt at efterprøve de spanske resultater i et større studie.
”Det spanske studie viser en så markant forebyggende effekt på hjerterelaterede hændelser af at tage medicinen om aftenen, at der har været sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af både metoden og resultaterne,” siger han.
”Indtil nu har vi ikke kunne vejlede patienterne på et tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag i forhold til hvilket tidspunkt på dagen, det er bedst at tage behandlingen – både med hensyn til forebyggende effekt og bivirkningsprofil,” siger han.
Endelig kan doseringstidspunktet også have betydning for, hvor gode patienterne er til at følge behandlingen.
”Blodtryksbehandling er forebyggende behandling. Derfor kan det være svært at overbevise patienterne om at blive ved med at følge behandlingen, hvis de oplever bivirkninger af en medicin, som skal forebygge potentielle sygdomme længere ude i fremtiden. Her kan det hjælpe patienterne, at de kan tage medicinen på det tidspunkt, hvor bivirkningerne generer dem mindst muligt,” forklarer Gunnar Gislason.
”Det kan også være en fordel, at blodtryksænkende medicin kan tages på et tidspunkt, hvor man tager anden medicin, da det kan gøre det lettere at huske at tage medicinen,” tilføjer han.
Viste ingen forskel
Resultaterne af studiet viste ingen forskel mellem gruppen af testdeltagere, der tog den blodtryksænkende medicin om aftenen og gruppen, der tog den om morgenen.
I alt 362 (3.4 %) deltagere i gruppen, der tog blodtryksænkende medicin om aftenen og 390 (3.7 %) i gruppen, der tog medicinen om morgenen, mødte det primære endepunkt, som var et sammensat endepunkt bestående af kardiovaskulær død eller indlæggelse for blodprop i hjertet eller indlæggelse for hjerneblødning.
Heller ikke de sekundære endepunkter resulterede i en forskel mellem grupperne. De sekundære endepunkter var blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertesvigt eller død af hjerte-kar-sydomme.
Endelig viste studiet ingen væsentlig forskel i bivirkningsprofilen for de to studiegrupper. Bivirkninger blev opsamlet online ved hjælp af et skema med præspecificerede bivirkninger.
Bivirkninger var: svimmelhed (3.2 % lavere om aftenen), hyppige toiletbesøg i løbet af dagen eller natten (3.6 % højere om aftenen), søvnproblemer (< 1 % forskel), maveproblemer eller fordøjelsesproblemer (2.8% lavere om aftenen), diarré (< 1 % forskel), en følelse af at være sløj (< 1 % forskel), muskelsmerter (4.4 % lavere om aftenen) samt andre uspecificerede bivirkninger (4.3 % højere om aftenen). Der var en tendens til færre fald i gruppen, der tog medicinen om aftenen (21.1 % versus 22.2 %, p=0·048) men ingen forskel på knoglebrud.
Det britiske studie var et såkaldt prospektivt, pragmatisk, decentraliseret, randomiseret, ikke-blindet parallelgruppe studie, hvor testdeltagerne blev randomiseret til at tage deres sædvanlige blodtryksænkende medicin enten morgen eller aften. Deltagerne var ikke klar over, hvilke endepunkter, der blev målt på.
21.104 personer med forhøjet blodtryk blev randomiseret til at tage deres medicin enten aften (n=10.503) eller morgen (n=10.601).
Opfølgning foregik ved hjælp af online spørgeskemaer henholdsvis én og tre måneder efter randomisering, hvor data om blandt andet bivirkninger blev opsamlet.
Deltagerne blev fulgt i 5 år via registre. Data omkring død, indlæggelse og hjertesygdom blev hentet fra nationale registre.
Deltagerne blev primært rekrutteret ved hjælp af registre knyttet til praktiserende læger. Al studieaktivitet foregik online i patientens hjem, og patienterne kom derfor ikke til opstarts- eller kontrolbesøg.