Blodprop i hjertet kan afkræftes hurtigere med ny metode

Godt hver sjette ambulance med udrykning skyldes mistanke om en blodprop i hjertet svarende til 50.000-70.000 akutindlæggelser om året, hvoraf omkring halvdelen viser sig efterfølgende at være falsk alarm. Den nuværende metode til at afkræfte en blodprop i hjertet tager minimum tre timer fra patienten er ankommet til hospitalet, og i gennemsnit udskrives patienterne først efter 7-12 timer.  

Nu har læger og forskere ved Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Horsens og Regionhospitalet Viborg afprøvet en ny metode, der potentielt set kan afkræfte en mistanke om blodprop i hjertet tidligere end den nuværende metode. I det såkaldte AROMI (Accelerated Rule-Out of acute Myocardial Infarction) studie blev 4351 patienter med mistanke om akut myokardie infarkt (AMI) randomiseret til de to diagnostiske metoder. 

”Vores studie viste, at den nye metode som minimum er ligeværdig med den nuværende metode i forhold til sikkerheden, og at den er mere tidseffektiv end den nuværende,” siger læge og forsker ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital Claus Kjær Pedersen, der har stået i spidsen for studiet.  

”Cirka halvdelen af patienterne i studiet blev udskrevet indenfor 12 timer i begge grupper, men når vi kiggede nærmere på data for de patienter, der blev udskrevet efter, at en blodprop i hjertet var afkræftet, havde vi i gennemsnit skåret en time af indlæggelsestiden med den nye metode,” uddyber han. 

Den nye metode kombinerer måling af copeptin i en blodprøve taget allerede i ambulancen med måling af troponin i en blodprøve taget ved ankomst til hospitalet, hvor den nuværende metode måler troponin taget ved ankomsten og igen efter tre timer. Copeptin frigives, når der sker noget akut med kroppen f.eks. en blodprop i hjertet, og er der enten troponin eller copeptin i blodet, er der muligvis en blodprop. Er der ingen af delene, er der ikke en blodprop.

Fokus på behandling

Hjerteforeningens forskningschef og professor i kardiologi Gunnar Gislason er begejstret for studiets perspektiver. 

”Det er et spændende perspektiv med hurtigere diagnostik og afklaring for patienterne. Hvis der ikke er tale om en blodprop, og patienterne hurtigt kan komme hjem igen, sparer det en masse bekymringer for patienterne. Alt andet lige er det bedst, hvis de er så kort tid som muligt på sygehuset, inden de får det afklaret,” siger han. 

”Det har også betydning, at vi bruger vores ressourcer i sundhedssystemet på at have fokus på de patienter, som har brug for behandling og pleje – så det giver en stor gevinst både for patienterne og for samfundet,” tilføjer Gunnar Gislason.

Drukner i klinisk set-up

Mere præcist var den gennemsnitlige indlæggelsestid 6.9 timer i den gruppe, der blev udredt ved den nye metode, og 7.8 timer i gruppen der blev udredt med den gamle metode. Selvom en times kortere indlæggelsestid kan lyde af meget, er det ikke så godt som forventet fra forskergruppens side. 

”Det er bestemt mindre, end vi havde forventet. Der er langt fra de cirka syv timer, som det i gennemsnit tog i studiet, før patienter udredt med den nye metode blev udskrevet efter afkræftet AMI, til at patienterne udskrives så snart et prøveresultat foreligger,” siger han. 

Teoretisk set kan et prøvesvar med den nye metode nemlig foreligge og patienten potentielt udskrives cirka en time efter ankomst til hospitalet, når blodprøverne er blevet analyseret på hospitalets laboratorium.  

”En time efter ankomst til hospitalet kan vi have et svar på blodprøverne. Det betyder, at hvis en læge stod klar til at udskrive patienten, så snart prøvesvaret forelå, ville patienten kunne udskrives indenfor halvanden time. Når det ikke sker, er det fordi mange andre faktorer end kun svartid på blodprøver spiller ind på udskrivningstidspunkt og den samlede indlæggelsestid. Man kan sige, at resultatet af den nye metode drukner i det nuværende kliniske set-up,” tilføjer han. 

En effektivisering af det kliniske set-up kunne få stor betydning for indlæggelsestiden. Men Claus Kjær Pedersen er godt klar over, at det kræver ressourcer at lave om på sådan et forløb, fordi det ville betyde en omstrukturering af den akutte hjertemedicinske modtagelse. 

”Når patienterne ankommer til hospitalet, ved vi fra den præhospitale visitation allerede hvilke patienter, der potentielt kunne udskrives tidligt. En omstrukturering vil betyde, at vi undlader at komme de pågældende patienter i patienttøj, og at vi ikke lægger dem i en seng – også fordi det giver unødig bekymring hos patienterne. I stedet skal patienterne ind på hospitalet og sidde i en stol med overvågning på, og der skal tages blodprøver til hurtig analyse,” siger han.  

”Når blodprøvesvaret foreligger, skal en læge være klar til at vurdere patienten og gennemgå hjertediagram, blodprøvesvar og patienthistorien inden patienten eventuelt kan udskrives – potentielt set indenfor halvanden time,” siger Claus Kjær Pedersen.

Kæmpe potentiale

Det helt store perspektiv er dog ifølge Claus Kjær Pedersen at rykke hele udredningen ud i ambulancen. 

”Hvis vi havde mere præcist mobilt måleudstyr i vores ambulancer, der kunne give blodprøvesvar fra en copeptin prøve og en præcis måling af troponin, kunne vi potentielt set allerede i ambulancen udelukke en blodprop i hjertet hos 25 procent af patienterne. Det ved vi fra vores troponin og copeptin blodprøveanalyser fra hospitalet med vores effektive og præcise apparatur,” forklarer han.  

”I ambulancen har vi i forvejen et hjertediagram, sygehistorien, patientens risikofaktorer og en sundhedsprofessionel vurdering – paramediciner eller ambulanceredder – og hvis vi også kan have blodprøvesvar, kan vi potentielt set udelukke en blodprop i hjertet i ambulancen uden at køre hele vejen til hospitalet” siger han.  

”Selvfølgelig skal det være med grundig information om forholdsregler i tilfælde af at tilstanden forværres,” tilføjer han.  

 Det vil være en fordel både for patienter og for ambulancerederenhederne, der i forvejen er meget pressede. Hver sjette ambulance med udrykning kører ud til en patient, hvor der er mistanke om en blodprop i hjertet.

Nye anbefalinger

Efter studiet var afsluttet, kom nye europæiske guidelines med anbefalinger for udelukkelse af blodprop i hjertet. Anbefalingen er nu at foretage troponinmåling ved ankomsten til hospitalet og igen efter én time i stedet for efter tre timer. 

”Vores studie var allerede i fuld gang, da rygterne om de nye anbefalinger startede, så for at være på forkant, tog vi i studiet også troponinmålinger efter en time på halvdelen af patienterne,” siger Claus Kjær Pedersen. 

”Analyser af de prøver peger på, at vores nye metode er en lige så sikker metode som at måle troponin både ved ankomsten og efter en time, som de nye guidelines anbefaler. Analyserne viste også, at de to metoder er ligeværdige i forhold til effektivitet,” siger Claus Kjær Pedersen.  

”Den konklusion vi står tilbage med er, at den nye metode rent sikkerhedsmæssigt er ligeværdig med både den metode vi hidtil har brugt og den nye anbefaling. I forhold til effektivitet er den mere effektiv end den metode, vi hidtil har brugt, og i hvert fald ligeværdig med den nye anbefaling,” siger han. 

Endelig giver copeptin metoden potentielt en fordel, som de andre metoder ikke gør.  

”Copeptin er meget sensitiv, og den kan derfor potentielt fungere som en form for screening af, om der er andre alvorlige ting på færde end en blodprop i hjertet f.eks. en blodprop i lungen, en revnet hovedpulsåre (aortadissektion) eller lignende,” siger Claus Kjær Pedersen.