Forside > Atrieflimren: Ny metode giver holdbar behandling
Ablation Atrieflimren Behandling Forskning Lungeveneisolation Studie

Atrieflimren: Ny metode giver holdbar behandling

Ny metode til lungeveneisolation har vist 100 % holdbarhed og skal nu testes i et multicenterstudie med dansk deltagelse. Metoden er allerede taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital.

Tekst kkaltoft - Dato December 13, 2021

Ny metode til lungeveneisolation har vist 100 % holdbarhed og skal nu testes i et multicenterstudie med dansk deltagelse. Metoden er allerede taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital. 

Der er godt nyt til de patienter med atrieflimren, der ikke lider af andre hjerterytmeforstyrrelser, og som endnu ikke har fået behandling i form af lungeveneisolation ved operationsmetoden ablation (kateterbaseret behandling). Ved lungeveneisolation ødelægger man den del af hjertevævet, hvor hjerterytmeforstyrrelsen opstår.  

Selvom ablation fjerner atrieflimren permanent for rigtig mange patienter, vender lidelsen tilbage for omkring en tredjedel af patienterne. Hjertelæger fra Herlev og Gentofte Hospital har derfor bragt en ny metode til Danmark kaldet ’Pulsed Field Ablation’ (PFA), der har vist sig at give en bedre holdbarhed af lungeveneisolation end de gængse metoder med kulde- og varmebehandling. PFA-metoden bygger på et princip, hvor man i få sekunder udsætter cellerne for et højspændingsfelt. 

Indtil videre har lægerne på Herlev og Gentofte Hospital foretaget indgrebet på godt 30 patienter med atrieflimren, og de skal være med til at afprøve metoden i et internationalt multicenterstudie. Overlæge Jim Hansen fra Gentofte Hospital forklarer om de resultater, der er opnået ved afprøvning af PFA-metoden i en række publicerede studier med tilsammen over 140 patienter med atrieflimren, og som ligger bag metodens godkendelse.  

”I disse studier, hvor man har foretaget indgrebet ved hjælp af PFA metoden og har undersøgt behandlingsresultatet invasivt efter cirka tre måneder, har man fundet 100 % holdbarhed med den nyeste version af behandlingen, som vi bruger. PFA-metoden har derfor potentiale til, at mange flere patienter kun behøver at blive behandlet en enkelt gang i stedet for flere gange, og at flere patienter med atrieflimren vil få en vedvarende normal rytme,” siger Jim Hansen og forklarer flere fordele. 

”Metoden ser også ud til at være mere sikker end de gængse varme- og kuldemetoder, hvor der er risiko for at skade hjertets omgivende celler som f.eks. spiserør, nerver og lungevæv. Den nye PFA-metode har et anderledes behandlingsprincip og rammer meget specifikt de hjertemuskelceller, hvorpå man ønsker at lave en kontrolleret skade,” forklarer han. 

 

Som specialværktøj

De overbevisende resultater har gjort, at man på Herlev og Gentofte Hospital har ændret behandlingstilbuddet til patienter med atrieflimren. 

”Vi tilbyder nu PFA-metoden til behandling af de patienter med atrieflimren, der skal have lavet lungeveneisolation. Vi har fået etableret metoden og er godt i gang med at gøre vores egne erfaringer med den,” siger Jim Hansen og understreger, at det ikke er alle patienter med atrieflimren, der har mulighed for at få behandlingen. 

”Metoden er som et specialværktøj, der kun egner sig specifikt til behandling af de patienter med atrieflimren, der skal have lavet en ablation for første gang og som ikke lider af andre hjerterytmeforstyrrelser. Og så skal man bo i Region Hovedstaden, da vi har kapacitetsproblemer i forhold til at kunne behandle alle patienter i vores egen region,” slår han fast og fremhæver endnu en fordel. 

”Proceduren er hurtigere end metoderne med varme- og kuldebehandling, så vi kan behandle flere patienter om dagen, og patienterne er bedøvet i kortere tid,” siger han. 

 

Effekt på atrieflimren skal dokumenteres

Jim Hansen pointerer, at 100 % effektiv lungeveneisolation ikke nødvendigvis er det samme som at opnå 100 % effekt på atrieflimren.   

”Selvom vi indtil videre har set i de kliniske studier, at PFA-metoden er bedre end de gængse metoder til at lave lungeveneisolation, er der behov for yderligere dokumentation for metodens effektivitet og sikkerhed i forhold til behandling af atrieflimren,” siger han.  

”Vi mangler det enorme erfaringsgrundlag, som vi har med de andre metoder, da der måske kun er lavet 500 procedurer med PFA-metoden indtil nu på verdensplan,” siger han. 

”Det er netop det, vi skal være med til at dokumentere med multicenterstudiet sammen med de centre i verden, der ligesom os er startet op med metoden. Her skal vi lave systematisk opfølgning på patienterne over et år og se hvordan det går dem,” siger Jim Hansen.  

 

Plads til forbedring

Det er otte år siden, at Jim Hansen begyndte at interessere sig for PFA-metoden, og han har selv stået for en undersøgelse af de to mest anvendte metoder til operativ behandling af atrieflimren i et studie med 98 patienter. De to ’ældre’ metoder kaldes under ét for kateterablation eller henholdsvis radiofrekvensablation (varmemetode) og cryoballonablation (kuldemetode).  

”Vores studie viste, at kun cirka halvdelen af patienterne havde et holdbart resultat 4 til 6 måneder efter lungeveneisolationen med varme- og kuldemetoderne. Når vi så på hvor stor en andel af lungevenerne, der var isoleret, var det cirka 80 %. Så der var plads til forbedring,” siger Jim Hansen.  

Han forklarer hvorfor lungeveneisolation med varme- og kuldemetoderne nogle gange ikke er holdbare.  

”Man isolerer elektrisk set det område i venstre forkammer, hvor lungevenerne munder ind. Det gør man ved at ødelægge hjertevævet i området med varme- eller kuldebehandling, og det blokerer for de elektriske signaler. Det er et kendt problem, at cellerne efterfølgende kan hele op, så der igen kommer elektrisk forbindelse, og patienten derved får tilbagefald af atrieflimren,” siger Jim Hansen.  

 

Kendt metode fra kræftbehandling

Behandlingsprincippet bag Pulsed Field Ablation bygger på en anden metode, der kaldes ’elektroporation’, og det kender man fra kræftbehandling og genterapi. Princippet er, at man meget kort udsætter cellerne for et højspændingsfelt, hvilket danner porer i cellemembranerne og gør dem utætte, og det blokerer for de elektriske signaler.” 

”I kræftbehandling bruger man elektroporation til at få kemoterapien ind i cellerne, og indenfor genterapi bruger man elektroporation til at få DNA- og RNA stumper ind i cellerne og derefter til at få cellerne til at lukke sig igen, så de kan fungere videre. Det er blandt andet sådan Pfizer vaccinen er lavet,” forklarer Jim Hansen.  

Den nye PFA-metode fungerer anderledes, fordi hele pointen her er, at cellerne skal skades så meget, at de ikke kan fungere igen.  

”Med PFA-metoden laver vi en irreversibel elektroporation, hvor vi skader cellerne permanent i den del af vævet, hvor hjerterytmeforstyrrelsen opstår – dér hvor lungevenerne munder ind i venstre forkammer. Princippet er, at højspændingen er designet på en sådan måde i forhold til varighed og strømstyrke, at porerne i cellemembranen står åbne så længe, at cellerne efterfølgende ikke kan komme sig igen.” 

Metoden rammer mere præcist end kulde- og varmemetoderne.  

”Hjertemusklerne er mere følsomme for poredannelse end de andre celler, og det er derfor, at man kan opnå specificitet, så man ikke skader de andre typer af celler.”  

Jim Hansen forventer, at behandlingsprincippet på sigt også vil kunne bruges i behandlingen af andre typer af hjerterytmeforstyrrelser.