Forside > Åreforsnævringer i benene: Gangtræning er lige så godt som operation
Åreforsnævring Behandling Forskning Fysisk aktivitet Motion Studie Træning

Åreforsnævringer i benene: Gangtræning er lige så godt som operation

Superviseret gangtræning er et godt alternativ til operation til ikke-akutte patienter, men tilbydes ikke systematisk. Træningen kan fungere enten som supplement eller alternativ til operation, så patienter kan undgå risiko for postoperative komplikationer og undgå lange ventetider til udredning på en specialafdeling.

Tekst Sussi Boberg Bæch - Dato November 21, 2017

Superviseret gangtræning er et godt alternativ til operation til ikke-akutte patienter, men tilbydes ikke systematisk

Patienter med åreforsnævring i benene, claudicatio intermittens, oplever ofte nedsat mobilitet og livskvalitet på grund af smerter i benene. Den klassiske behandling for tilstanden er operation, der kan genskabe blodomløbet i benene.

Nu har superviseret gangtræning vist sig at være en ligeså god behandlingsmetode som operation til patienter, der ikke kræver en akut operation. Dermed kan træningen fungere som supplement eller alternativ til operation, så patienter kan undgå risiko for postoperative komplikationer og undgå lange ventetider til udredning på en specialafdeling.

Dokumentationen har længe peget på superviseret gangtræning, men en nyere amerikansk metaanalyse af syv studier med 987 patienter har for alvor slået fast, at operation og superviseret gangtræning er lige effektive metoder.

“Vi har nu solid evidens for, at superviseret gangtræning er ligeså effektivt som operation. Gangtræning er en simpel metode, der kan give mulighed for at hjælpe langt flere patienter end ved operation og uden den operative risiko og tilmed have en forebyggende effekt på sygdomsudviklingen.” Det forklarer fysioterapeut og ph.d. Lars Hermann Tang, der forsker som postdoc på Syddansk Universitet.

 

Fysisk træning virker bedre på lang sigt

I dag er det patienter med de sværeste symptomer, der bliver indstillet til operation. Men også patienter med lettere symptomer kan have glæde af den superviserede gangtræning, og dermed kan flere komme i behandling langt tidligere. Hertil kommer, at operation ofte ikke er en god behandling på lang sigt:

”Operationen har en effekt og skal tilbydes patienter med svære symptomer eller patienter, hvor gangtræning ikke har haft effekt.  Det problematiske ved operationen er, at man typisk kun kan operere i de større perifere kar.  Endvidere falder holdbarheden af operationen i takt med karrets størrelse.  Fysisk træning vil derimod virke systemisk og kan have en bedre effekt på lang sigt, hvis træningen bliver opretholdt,” siger Lars Hermann Tang.

Den amerikanske metaanalyse viste, at operation ikke var forbundet med en større fysisk formåen og ikke var forbundet med en lavere risiko for at få tilbagefald af sygdommen eller gennemgå en amputation, i forhold til patienter, der fik superviseret gangtræning.

De amerikanske forskere fandt tilmed, at hvis patienterne både blev opereret og derudover fik superviseret gangtræning, blev resultatet endnu bedre. Den eneste umiddelbare fordel ved operation alene, var en øget blodgennemstrømningen i benene. Til det sidste siger Lars Hermann Tang:

”Det er et interessant fysiologisk fund, men fakta er, at den øgede blodgennemstrømning umiddelbart ikke påvirker den fysiske funktion. Det, der tæller for patienterne er, om de kan gå længere uden smerter. Patienternes dagligdagsaktiviteter er afhængig af deres gangfunktion, og her var ingen forskel mellem operation og superviseret træning.

 

Karkirurger bakker op

Ifølge Lars Hermann Tang tilbydes superviseret gangtræning ikke systematisk, og derfor er der store perspektiver i at implementere gangtræningen som et fast tilbud i landets 98 kommuner. I Holland har en anerkendt forskergruppe netop beskæftiget sig med hvordan et behandlingstilbud optimalt set kan skrues sammen (læs mere).

Anbefalingerne fra den Hollandske forskergruppe er, at patienterne først skal have tilbudt superviseret gangtræning inden de får tilbudt operation. Hvis træningen ikke hjælper, skal de tilbydes operation, og efter en operation skal de have tilbudt superviseret gangtræning for at få den maksimale effekt af behandlingen.

“Jeg ved fra Dansk Karkirurgisk Selskab, at de danske karkirurger gerne vil sende patienter med lette symptomer til gangtræning inden en eventuel operation og have muligheden for at sende de patienter, der bliver opereret, til genoptræning bagefter. Det kan man ikke systematisk i dag, fordi de tilbud ikke findes i kommunerne på linje med tilbud om genoptræning til hjertepatienter,” siger Lars Hermann Tang.

Derfor er et projekt i støbeskeen med flere interessenter, blandt andet Dansk Karkirurgisk Selskab, Hjerteforeningen, Dansk Selskab for hjerte- og lungefysioterapi samt REHPA, hvor man vil kigge på hvordan superviseret gangtræning kan implementeres som et tilbud i kommunerne.

”Vi er ved at kigge på hvordan vi kan sætte en intervention op, der passer til den danske rehabiliteringsmodel. Til at starte med vil det være i nogle udvalgte kommuner med det formål bagefter at kunne brede det ud i en national kontekst,” fortæller Lars Hermann Tang.

Fakta om superviseret gangtræning

Det er ikke klart hvorfor superviseret gangtræning virker. Nogle forskere mener, at det er endothelet i karvæggene, der bliver bedre, andre, at det er smertetolerancen, der bliver højere, og andre igen, at man nedsætter inflammationen ved at træne. Forskere har desuden ikke fundet forskelle på effekten af høj og lav intensitet. Sådan foregår superviseret gangtræning:

  • Patienten skal gå på løbebånd i 30-60 minutter, minimum 3 gange om ugen i mindst 12 uger
  • Løbebåndets hastighed og hældning skal være tilstrækkelig til, at patienten oplever symptomer på claudication indenfor 3 til 5 minutter
  • Fortsæt med at gå indtil patienten har en iskæmisk ben smerte score, der er mild til moderat svarende til 3-4 på en skala fra 1 til 5
  • Stop den fysiske aktivitet indtil smerten fuldstændig forsvinder
  • Genoptag den fysiske aktivitet ved samme intensitet
  • Skift mellem at hvile ved symptomer og genoptage den fysiske aktivitet i mindst 30 minutter ved de første træningssessioner
  • Hvis patienten kan gå 10 minutter eller længere uden at få symptomer i benene, kan hastighed eller hældning af løbebåndet øges ved de følgende træningssessioner
  • Længde og hyppighed af træningen har stor betydning for udbyttet af træningen
  Kilder: Iso Y og Suzuki H. European Society of cardiology: E-journal of Cardiology Practice 2015; 13(34). Hamburg NM og Balady GJ. Circulation 2011; 123:87-97.

Fakta om åreforsnævring i benene

  • Betegnes claudicatio intermittens og er forsnævring af benenes pulsårer.
  • I 2015 levede over 52.000 med åreforsnævring i benene, og forekommesten er stigende med stigende alder. Forekomsten er højst for mænd og anslås for eksempel at være 5.5 procent for mænd og 4 procent for kvinder 75-84 år.
  • I værste tilfælde kan sygdommen føre til amputation af benet eller død. Dødeligheden ved claudicatio intermittens er tre til fem gange den normale dødelighed, og den hyppigste dødsårsag er iskæmisk hjertesygdom, da sygdommen er systemisk.

Kilder: Hjertetal.dk; Schroeder TV, Schulze S, Hilsted J og Gøtzsche L (red.), 2016. Basisbog i medicin og kirurgi. 6. udgave, Munksgaard.

Under fysisk aktivitet opstår der smerter i benene, som forsvinder i hvile. Smerterne forårsages af reduceret blodtilløb til musklerne grundet perifer åreforkalkning. Tilstanden optræder meget ofte sammen med åreforsnævringer andre steder i kroppen, for eksempel i hjertet eller hjernen.

 

Symptomer
  • Smerter ved brug af musklerne i benene, for eksempel ved gang

  • Forværring af smerter ved længere distancer eller hurtigt tempo

  • Ensartet mønster for, hvornår smerterne opstår

  • Smerterne i benmuskulaturen kan blive så intense, at man må standse. De forsvinder igen, hvis man står stille i nogle få minutter

  • Eventuelt smerter i hvile

  • Eventuelt sår på underben eller fødder