Gratis Hjerteredderkursus
Få 30 minutters intro i genoplivning og hjertestarter – vores instruktør kommer ud til jer.
Bestil gratis kursus30 minutter, der kan gøre forskellen mellem liv eller død
Overlevelsen tredobles, hvis du lærer at træde til
3 ud af 4 hjertestop sker i hjemmet – lær at handle nu
Derfor skal du tage et Hjerteredderkursus
- I får en gratis 30 minutters introduktion i genoplivning og brug af hjertestarter
- Instruktøren kommer til jer – I vælger tid og sted og ingen forberedelse er nødvendig
- I lærer at give hjertelungeredning
- 96 % af deltagerne er tilfredse med kurset
- 88 % føler sig klar til at træde til og handle ved hjertestop efter deres hjerteredderkursus
- Et Hjerteredderkursus afholdes for grupper på minimum 5 personer. I kan være op til 15 deltagere pr. hold.
Det sker på dagen trin-for-trin
-
Vores certificerede instruktør viser de vigtigste trin:
ring 1-1-2, giv hjerte-lunge-redning (HLR) og brug en hjertestarter
- Trinene gentages, så du føler dig tryg og ved præcis, hvad du skal gøre
- Du får mulighed for at stille spørgsmål og – hvis du har lyst – prøve HLR på en øvedukke
- Til sidst får alle deltagere en opsummering af de vigtigste pointer og efterfølgende modtager alle et kursusbevis.
Et Hjerteredderkursus er gratis og kræver ingen forberedelse – kun 30 minutter af din tid, der kan redde et liv.
Ofte stillede spørgsmål om Hjerteredderkursus
Hvad er et Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning?
Et Hjerteredderkursus giver dig viden til at være med til at redde liv. Kurset gør dig klar til at handle hurtigt og korrekt, hvis du er vidne til, at en person falder om med hjertestop.
Hjerteredderkurset er en 30 minutters introduktion til de vigtige handlinger i en genoplivningssituation. Det korte koncept er udviklet af Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning, og efter internationale guidelines ved Europæisk Råd for Genoplivning, ud fra en ambition om at gøre viden om genoplivning let tilgængelig alle personer over 15 år.
Hjerteredderkurset er baseret på, at blot det, at blive introduceret til genoplivning ved præsentation og forklaring af en certificeret instruktør, gør deltagerne bedre rustet til at træde til i en hjertestopsituation.
Hjerteredderkurset giver også mulighed for praktisk øvelse på en dukke. Med en varighed på 30 minutter vil ca. 6 personer have mulighed for at øve hjertemassage. Hvis alle på et hold med 15 deltagere ønsker at øve, udvides kursets varighed til 45-60 minutter efter aftale med instruktøren.
Hjerteredderkurser giver viden om:
- Fakta om hjertestop og genoplivning
- Undersøgelse af bevidsthed
- Opkald til 1-1-2
- Undersøgelse af vejrtrækning
- Hjertelungeredning – 30 tryk og 2 pust
- Brug af en Hjertestarter
Bestilling af Hjerteredderkursus – hvordan fungerer det?
Når du har udfyldt og sendt bestillingsformularen til Hjerteredderkursus, skal du ikke gøre yderligere, før du kontaktes af vores instruktør pr. mail eller telefon. Vi finder en certificeret instruktør, som kommer ud til jer på den ønskede adresse.
Når din instruktør er fundet, vil du modtage en mail med et link, hvor du skal til registrere øvrige deltagere med navn og e-mail.
Efter kurset modtager alle deltagere et kursusbevis på gennemført Hjerteredderkursus.
Kan man deltage som enkeltperson i et Hjerteredderkursus?
Et Hjerteredderkursus afholdes for grupper på minimum 5 personer. Hvis du samler familie, venner eller naboer, kommer instruktøren gratis ud til jer.
Kan man bestille et Hjerteredderkursus til skoleelever?
Hjerteredderkurser – 30 minutters introduktion i genoplivning – tilbydes ikke til folkeskoler, privatskoler eller efterskoler. Årsagen er, at kurset ikke er pædagogisk udviklet til undervisning af børn.
Er Hjerteredderkursus gratis for foreninger?
Ja – mindre frivilligdrevne foreninger som grundejerforeninger, lokalforeninger og idrætsforeninger kan bestille et gratis Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning.
Personaleforeninger, brancheforeninger og ansatte i NGO’er skal booke et virksomhedskursus (1.995 kr. ekskl. moms), hvor betalingen går til at finansiere gratis kurser for private.
Kan man melde sig til over hele landet?
Ja – vi tilbyder Hjerteredderkurser i hele landet. I enkelte områder kan der være lidt længere ventetid, men vi finder altid den nærmeste instruktør til jer.
Skal jeg selv stille et lokale til rådighed?
Ja, du skal selv stille et egnet lokale til rådighed til undervisningen – fx et mødelokale, fælleshus eller klublokale eller i din egen bolig. Instruktøren medbringer alt nødvendigt udstyr til HLR og hjertestartertræning.
Hvor gammel skal man minimum være?
Du skal være mindst 15 år for at deltage i et Hjerteredderkursus – 30 minutters introduktion i genoplivning. Kurset er designet, så både unge og voksne kan deltage trygt.
Jeg har spørgsmål til bestilling, samarbejde eller andet
Har du problemer med tilmelding eller vil du høre om samarbejdsmuligheder?
Kontakt os på [email protected] eller ring 28 57 14 89 (mandag–torsdag kl. 9.00–11.30).
Har du spørgsmål til, hvordan du booker et gratis Hjerteredderkursus – eller vil du vide mere om, hvordan det foregår?
Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig og din gruppe.
Kontakt os på:
Tlf. 28571489 - vi sidder klar hverdage ml. 9-11.30.
Mail: [email protected]
Skriv eller ring til os – så hjælper vi dig godt i gang.
Høj faglig kvalitet
Vores instruktører er alle certificeret efter internationale standarder og guidelines ved Dansk Råd for Genoplivning og Europæisk Råd for Genoplivning.
96%
af alle deltagere har været enten tilfredse eller meget tilfredse med deres hjerteredderkursus.
98%
vil anbefale kurset til andre.
88%
tør efter kurset træde til, hvis de er vidne til hjertestop – 80% af dem mener, at kurset er årsagen.