Årets Hjerteredder
Kender du en person, der har reddet liv, og som fortjener en hyldest?
Indstil Årets Hjerteredder
Hvert år kårer Hjerteforeningen og Østifterne Årets Hjerteredder, som er en eller flere personer, der har handlet hurtigt, da en person fik hjertestop.
Kender du nogen, der har været med til at redde liv? Så send en indstilling til Årets Hjerteredder.
Spørgsmål og svar til Årets Hjerteredder?
Hvad er Årets Hjerteredder?
Hvert år kårer Hjerteforeningen og Østifterne Årets Hjerteredder. Hæderen går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og har ydet genoplivning til en person, der fik hjertestop – og overlevede. Med denne kåring ønsker vi at skabe maksimal opmærksomhed om nytten af livreddende genoplivning.
Det er derfor vigtigt, at historien også deles på vores kommunikationskanaler og i medierne, hvis de henvender sig.
Hvorfor skal jeg indstille?
Du skal indstille, fordi din historie kan være med til at øge opmærksomheden omkring hjertesagen.
Når du indstiller en person eller flere personer, der har givet livreddende genoplivning ved hjertestop, anerkender du indsatsen fra dem, der trådte til og var med til at redde et liv – måske dig selv eller en person, du har kær. Vi sørger for at indstillede personer modtager en markering fra Hjerteforeningen.
Du bidrager samtidig med at udbrede et budskab om, at det nytter at træde til ved hjertestop, og du er med til at inspirere andre til at lære om livreddende førstehjælp. Hvis vidner træder til og handler med genoplivning og brug af en hjertestarter ved hjertestop indenfor få minutter, kan chancen for at overleve hjertestop være helt op til 50-70%.
Vi udbreder udvalgte historier via Hjerteforeningen kommunikationskanaler, og vores presseafdeling arbejder for at udbrede det vigtige budskab i medierne.
Kan jeg indstille alle, der har reddet liv?
Med Årets Hjerteredder stiller vi fokus på mennesker, der er trådt til ved hjertestop. Hvis redningen skal komme i betragtning til Årets Hjerteredder 2025, skal der være ydet genoplivning (mundindblæsninger og/eller hjertemassage og/eller brug af hjertestarter), da den reddede person fik hjertestop.
Du kan ikke indstille fagfolk, så som læger, sygeplejersker, paramedicinere, ambulancefolk og samaritter, som er på job, når den livreddende førstehjælp gives.
Jeg ved ikke, hvem der reddede mig, kan jeg indstille alligevel?
Vi har desværre ikke mulighed for at finde frem til dine hjertereddere, hvis ikke vi har kontaktoplysninger på dem. Hjerteforeningen har ikke adgang særlige personregistre eller de fornødne ressourcer til at ikke indgå i opsporingsarbejde og opsøge personer, vi ikke har navn eller kontaktoplysninger på.
Jeg har reddet nogen, men jeg ved ikke, hvem det er, eller hvordan det er gået dem. Hvad gør jeg?
Hjerteforeningen har brug for kontaktoplysninger for at komme i kontakt med dem, der er faldet om, da det kræver udtalt samtykke fra dem, til at vi må gengive deres historie. Vi har som organisation ikke tilladelse til at tilgå særlige registre, og vi har ikke de fornødne ressourcer til at opsøge personer, der er faldet om med hjertestop, proaktivt. Sundheds- og kontaktoplysninger på personer, der er faldet om med hjertestop og har været behandlet og indlagt, er strengt fortrolige og må ikke udleveres af sundhedsvæsenet.
Hvorfor hylder man ikke alle redninger, også i de hændelser hvor personen med hjertestop døde?
Det er vigtigt for os at understrege, at vi anser, alle personer, der er trådt til for at hjælpe et menneske med hjertestop, for at være helte. Det kan også have en vigtig betydning for de efterladte, at nogen forsøgte at gøre noget, før ambulancen er ankommet. Når vi alligevel vælger kun at fokusere på historier med personer, der overlever, skyldes det, at vi med Årets Hjerteredder ønsker at vise, at livreddende førstehjælp kan gøre en afgørende forskel - at folk, der træder til med hjerte-lunge-redning, er med til at sikre, at flere overlever hjertestop.
Derudover har vi brug for samtykke fra den person, der faldt om, til at vi må bringe hans eller hendes historie. Dette samtykke kan vi desværre ikke indhente af afdøde.
Bliver min historie offentlig?
Du skal være indstillet på, at medvirken i Årets Hjerteredder kan medføre presseomtale. Det kunne fx være, at du stiller op i et interview i en lokalavis, deltager i Aftenshowet eller andet tv-program, er med i en artikel i vores medlemsblad Hjerteliv, et opslag på SoMe o. lign. Og hvis din redning ender med at gå videre til vores årlige tv-indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 CHARLIE, bliver du eksponeret på landsdækkende tv. Du vil inden da blive kontaktet af TV 2’s produktionsselskab BLU eller TV 2 i forbindelse med planlægning af din deltagelse på showet.
Fordi Årets Hjerteredder er en del af Hjertegalla, benytter vi kun redningshistorier med mennesker, der er indforstået med en vis offentlig eksponering. Vi hører altid gerne din historie, men ønsker du ikke presseomtale eller eksponering, har du vores fulde forståelse, men vi går dermed ikke videre med indstillingen.
Inviteres jeg til tv-indsamlingsshowet Hjertegalla?
Du inviteres kun til Hjertegalla, hvis din redningshistorie går videre til Hjertegalla.
Da Hjertegalla er et tv-show, der transmitteres af TV 2, kender vi på nuværende tidspunkt ikke til de praktiske rammer for showet. Ud fra pladshensyn til tv-showet kan vi desværre ikke invitere alle med, der indstiller en redning.
Udvælges der kun en ”vinder” – hvorfor?
Der udvælges kun én endelig vinder, som kåres til Årets Hjerteredder ved Hjertegalle TV showet. Det handler om at skabe maksimal presseopmærksomhed omkring én historie. Flere udvalgte hjerteredder historier vil dog blive eksponeret i lokale- og regionalemedier samt via Hjerteforeningen Sociale Medier mm.
En nedsat eksterne jury udvælger den endelig vinder. Juryen består af fagfolk, som sikrer, at der er tale om en historie, som mange kan spejle sig i, og som understøtter vores budskab om, at hjertestop kan ramme alle, og at det nytter at træde til og yde livreddende genoplivning.