Et show for hele familien

Hjertegalla er et indsamlingshow, som afholdes til fordel for Hjerteforeningen. Se med den 13. september kl. 20.55 på TV 2 Charlie og på TV 2 Play.

HG_Hjerteforeningen_600_600
Se med lørdag d. 13. september 2025
Her bliver danskerne igen inviteret med til det populære indsamlingsshow 'Hjertegalla', når det sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Værtsduoen består i år af Louise Wolff, som også var vært sidste år, og Steen Langeberg, som debuterer som vært på 'Hjertegalla'.  

De to værter vil sammen guide seerne gennem en aften fyldt med håb, engagement og hjertevarme. ‘Hjertegalla’ har gennem årene samlet millioner af kroner ind til Hjerteforeningens arbejde, og showet spiller en vigtig rolle i at skabe opmærksomhed om hjertesygdomme og forebyggelse. 

Hjertesunde liv til alle 

– Vi er meget taknemmelige for, at TV 2 med ‘Hjertegalla’ igen i år er med til at sætte fokus på hjertesundhed. Showet er med til at skaffe midler til Hjerteforeningens indsats, hvor målet er at skabe hjertesunde liv for alle. For dem, der lever med hjertesygdom. For dem, der står ved siden af. Og for dem, der endnu ikke er ramt, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen. 

Hvert ottende minut bliver endnu en dansker ramt af hjertesygdom, og faktisk kan over 50 procent af hjertesygdomme forebygges. Derfor afholder TV 2 igen i år indsamlingsshowet, og for dette års nye vært, Steen Langeberg, er hjertesagen ekstra vigtig, fordi hans far har været hjertepatient. 

– Min far blev ramt af en blodprop som 60-årig og fik en bypassoperation og efterfølgende indopereret en pacemaker. Det var dengang en alvorlig påmindelse om, at min far, som jeg så som verdens stærkeste mand, ikke var udødelig. Derfor ser jeg også meget frem til at kunne hjælpe med at indsamle til det gode formål. I showet har jeg fornøjelsen af at stå for årets quiz, og det at kunne kombinere et af mine yndlings-tv-formater, nemlig quizzen, med en støtte til hjertesagen, kan jeg faktisk næsten ikke rigtig kalde for arbejde. Jeg ser frem til en både rørende, sjov og forhåbentlig indbringende aften i den gode sags tjeneste. 

Ni kendte danskere er med 

I callcenteret sidder ni kendte danskere klar til at tage imod opkald og donationer. Blandt dem er Sofie Martinusen, Anders Grau, Rasmus Brohave, Iris Gold, Carolyne Kaddu og Andrew Moyo – alle med et stort hjerte for sagen. Og fem gange i løbet af showet forvandles callcenteret til den festlige quiz med Steen Langeberg som quizmaster, hvor de ni kendte deltagere fordeles på tre hold og dyster om at samle flest penge ind til den gode sag. 

Parallelt med quizzen vil den anden vært, Louise Wolff, hele aftenen have gæster i sofaen, ligesom der vil blive vist rørende og inspirerende indslag – alle med personlige historier, der på den ene eller anden måde knytter sig til hjertesagen. 

Se det underholdende indsamlingsshow, hvor danskerne går sammen i den gode sags tjeneste, lørdag 13. september klokken 20:50 på TV 2 Charlie og TV 2 Play. 

Se Hjertegalla 2024
Aldrig har det været sjovere at samle ind til noget så alvorligt. Få underholdning for hele familien og quiz med kendte danskere til et brag af et indsamlingsshow, når Hjertegalla 2024 ruller over skærmen. Gå ikke glip af showet, hvor du også kan spille med i billotteriet og vinde spritnye elbiler fra Peugeot. Se med lørdag d. 14. september kl. 20.55 på TV 2 Charlie og eller se showet på TV 2 Play.

Oftest stillede spørgsmål og svar om Hjertegalla

Hjerteforeningen bekæmper hjertesygdom, men hvordan foregår det? Få svar her.

Hvad er Hjertegalla?

Hvordan kan jeg støtte?

Hvorfor skal jeg støtte?

Gør min støtte en forskel?

bil1
Vind lækre elbiler fra Peugeot
Drømmer du om at køre ind i efteråret i en spritny elbil fra Peugeot? Så er det nu, du skal slå til! I anledning af årets Hjertegalla er vi i gavehumør, og nu kan drømmebilen blive din.
Se biler og spil med
Årets hjerteredder
Årets Hjerteredder
Prisen som Årets Hjerteredder gik til 12-årige Alma, der reddede sin far, der faldt om med hjertestop i hjemmet. Kom med helt tæt på, når Alma fortæller om episoden.
Se Almas historie
Mor og barn_kvadrat
Hvert 8. minut bliver en ny ramt af hjertesygdom
Derfor er der brug for din støtte. Med din støtte er du med til at forebygge, behandle og bekæmpe hjertesygdom. Dine penge går til ny hjerteforskning, forebyggelse af hjertesygdom og til støtte til mennesker tæt på hjertesygdom.
Se, hvad din støtte går til
iStock-488875079-scaled.jpg
Sådan støtter du
Har du lyst til at bakke op, når hele Danmark står sammen om hjertet? Giv et valgfrit beløb og vær med til at bekæmpe hjertesygdom.
Støt her

Vores mediepartnere

Vi vil gerne rette en stor tak til vores mediepartnere, Ekstra Bladet og Ocean Outdoor, for deres støtte til Årets Hjertegalla. 

Oftest stillede spørgsmål og svar

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om Hjertegalla herunder.

Hvad er Hjertegalla?

Hjertegalla er et årligt indsamlingsshow på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Når du støtter Hjertegalla, er du med til at forebygge, behandle og bekæmpe hjertesygdom. Du hjælper med at igangsætte ny hjerteforskning, fremme hjertesundhed gennem forebyggelse og støtte mennesker tæt på hjertesygdom.

Til Hjertegalla kan hele familien gætte med hjemme i stuerne, når en lang række kendte danskere dyster mod hinanden i en underholdende quiz.

Vi fejrer også nye fremskridt i dansk hjerteforskning, der har reddet liv, og seerne kan møde danskere, der var få minutter fra at dø – og dem, der bragte dem tilbage til livet igen.

Til Hjertegalla bliver seerne desuden inspireret til det gode liv af danskere, der har kæmpet sig vej tilbage til et godt og aktivt liv på trods af hjertesygdom.

Hjertegalla er et underholdende og rørende show for hele familien, hvor danskerne går sammen i den gode sags tjeneste, og der samles ind til fordel for de 670.000 danskere, der lever med hjertesygdom. 

Hvordan kan jeg støtte til Hjertegalla?

Du kan se dine støttemuligheder her.  Du kan donere via vores formular, oprette eller støtte en indsamling eller sende et valgfrit beløb til MobilePay nr. 701979. 

Du kan også købe vores fine hjertesokker her og støtte op om Hjertegalla derigennem.

Hvad går min støtte til?

Når du støtter til Hjertegalla, er du med til at kæmpe for hjertet.

Din støtte går til Hjerteforeningens arbejde med bl.a. hjerteforskning, forebyggelse og hjertesundhed samt støtte til mennesker tæt på hjertesygdom.

Du kan læse mere på denne side. 

Kan jeg støtte som virksomhed?

Det kan du bestemt. Som Hjertegalla-partner har du og din virksomhed mulighed for at synliggøre for både kunder, samarbejdspartnere og hele Danmark, at jeres virksomhed gør en forskel i kampen mod hjertesygdom.

Som virksomhed er I bl.a. med til at sikre midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Læs meget mere om din virksomheds mulighed for at støtte hjertesagen på denne side.

 

Hvor og hvornår kan jeg se Hjertegalla indsamlingsshow?

Årets indsamlingsshow Hjertegalla kan ses lørdag d. 13. september kl. 20.55 på TV 2 Charlie og på TV 2 Play.