ÅRETS HJERTEREDDER: Niels overlevede mirakuløst et hjertestop i de islandske fjelde takket være sine to sønner
Vinderne af Årets Hjerteredder 2025 blev brødrene Johan og Mads Vindal Øhrwald. Gang på gang har de fået at vide, at det var et mirakel, da de reddede deres far, efter han var faldet om med hjertestop i den ufremkommelige islandske natur. Læs den utrolige historie her.
Pludselig hørte brødrene Johan og Mads Vindal Øhrwald deres mor, Anja, skrige deres fars navn: “Niels!”
”Jeg har aldrig nogensinde hørt min mor skrige med den frygt, der var i hendes stemme,” fortæller Johan.
Familien var på vandretur i den islandske natur, og drengene havde fået et lille forspring. Da de hørte deres mor, vendte de sig og så deres far ligge livløs på jorden. Sekunder senere var de fremme hos ham.
”Jeg har aldrig nogensinde hørt min mor skrige med den frygt, der var i hendes stemme."
Lyn fra en klar himmel
Det tegnede ellers til at blive endnu en god feriedag på Island for familien i sommeren 2023. Med badetøj i rygsækken var de på vandretur mod en varm kilde godt 40 kilometer fra Reykjavik. På vejen nød de udsigten fra fjeldet, fotograferede vandfald og lavede sjov.
Niels Øhrwald, der nu er 70 år, havde haft problemer med hjertet i tre år. Han tabte hurtigt pusten, led af atrieflimmer og havde gennemgået et langt udredningsforløb. Samtidig fik han gået mange ture hjemme i Danmark, og den dag på vej op ad fjeldet følte han sig også i fin form.
”Det er det, der var så underligt,” siger Niels selv.
”Jeg var ikke engang utilpas eller noget som helst andet. Det kom simpelthen som et lyn fra en klar himmel.”
Da lynet slog ned, og Niels faldt om med hjertestop, kom hans sønner spurtende. Johan, der dengang var 21 år, trykkede som det første 1-1-2.
”Jeg panikker fuldstændig. Jeg siger bare: Min far har fået et hjerteanfald, vi er på Island, send hjælp.”
Mens en fremmed kvinde forklarer alarmcentralen deres præcise position, afløser Johan sin mor, som er begyndt på hjertemassage.
”Man ønsker virkelig ikke at give hjertemassage til sin egen familie,” siger Johan.
”Der var bare tusind ting, der gik gennem mit hoved. Dybt inde tænkte jeg bare: Han skal ikke dø. Det kan han godt glemme alt om. Jeg var allermest bange for, at han bare ikke klarede den. Han var død, men han var alligevel ikke død,” siger Mads, der stadig har svært ved at glemme de lyde, der kom fra hans far.
Brødrene kunne se, at Niels reagerede på hjertemassagen.
”Men jeg kunne også se, at farven i hans øjne lige så stille begyndte at skifte farve,” fortæller Mads. ”Det var som om, jeg så min fars liv gå ud af ham.”
For Johan blev det hårdere og hårdere at blive ved med at give hjertemassage – også mentalt.
”Det begyndte at sive mere og mere ind, hvad der var ved at ske,” fortæller han.
”Det var som om, jeg så min fars liv gå ud af ham.”
Et mirakel
Hvor længe der gik, inden hjælpen kom frem, har de ikke et klart svar på. Måske et kvarter, måske tyve minutter, måske en halv time.
”I mit hoved føltes det som otte minutter, men det må have taget meget længere tid end det,” siger Johan.
De første redningsfolk kom på ATV’er, køretøj, der er beregnet til at køre offroad, og til alt held lykkedes det også at lande en helikopter på stedet. Deres mor fløj med Niels i helikopteren, og brødrene gik stortudende ned ad bjerget for at tage bilen til hospitalet. På turen derhen forsikrede de hinanden om, at de havde gjort det godt, og at deres far nok skulle klare den. Og det fik de ret i.
”Mens vi kørte, ringede min mor og fortalte, at han var blevet stabiliseret. Vi kunne ikke holde tårerne inde, og vi græd bare af helvedes til,” fortæller Johan.
Da de kom frem til hospitalet, var Niels vågen. Han var konfus, men intakt. Om og om igen fortalte sygeplejersker og læger på afdelingen de to unge mænd, at det var mirakel, at deres far var overlevet. Det er de færreste, der får et hjertestop i bjergene og slipper levende fra det.
”Det er noget af det hårdeste, jeg har hørt,” siger Johan. ”Det ramte bare hårdt, fordi man tænkte, fuck mand, det kunne være gået så meget mere galt.”
På hospitalet i Reykjavik lød konklusionen, at hjertestoppet var forårsaget af en forkalket kranspulsåre, og efter en uges tid blev Niels fløjet hjem og direkte på Rigshospitalet, hvor han fik en tredobbelt bypassoperation.
Ar på sjælen
I tiden efter operationen mærkede Niels tydeligt, at hans sønner tænkte på ham.
”Der var de meget bekymrede og kontaktede mig næsten hele tiden for at sikre sig, at jeg var okay. Der gik et stykke tid, før de kom over det,” fortæller han.
Mads forklarer:
”Jeg var bare bange for, at der skete noget, mens han var alene. Det kan jeg stadig godt være rigtigt bange for. Det giver lidt nogle ar på sjælen. Da det gik op for mig, at jeg havde været lige ved at miste min far, havde jeg også et større behov for at være sammen med ham.”
Heldigvis kan både Mads og Johan se, at deres far har det godt. Han får motion, han går ture, spiller fodbold og spiser sundere.
Og så hjælper det også, at han selv har taget et meget bevidst valg om ikke at gå og frygte døden.
”Når der er noget galt med ens hjerte, så kan godt gå og frygte, at der sker et eller andet, men den tanke prøver jeg virkelig at smide væk,” fortæller Niels.
Til gengæld har mødet med døden fået ham til at tænke nye tanker.
”Selvfølgelig har det ændret mig. Det får en til at nyde livet lidt mere. Jeg tænker mere over tilværelsen, at jeg skal have noget ud af den. Jeg gider heller ikke bruge krudt på en masse negativt.”
Johan er enig:
”Man skal ikke tage alting så skide tungt. Man ved ikke, hvornår det bare slutter.”
”Man skal ikke tage alting så tungt. Man ved ikke, hvornår det bare slutter.”
Johan og Mads´ fantastiske indsats reddede deres fars liv, og de modtog prisen som Årets Hjerteredder ved Hjertegalla 2025 lørdag den 13. september.
