Årets Hjerteredder

Prisen som Årets Hjerteredder gik til 12-årige Alma, der reddede sin far, der faldt om med hjertestop i hjemmet. Kom med helt tæt på, når Alma fortæller om episoden herunder.

Årets hjerteredder

Stem på Årets Hjerteredder

Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets Hjerteredder, som går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da en person fik hjertestop. Se de fantastiske videoer årets nominerede herunder.

Alma reddede sin far

Alma er blot 12 år gammel, men hun har allerede haft en af de mest livsomvæltende oplevelser, vi mennesker kan udsættes for: Hun så sin far dø. Flere tilfældigheder og lykketræf gjorde, at Henrik alligevel overlevede den dag, men én ting kan ikke tilskrives tilfælde eller skæbne: Alma er en handlekraftig og modig pige.

Jørn, Rinse og Michael reddede Charlottes liv

En helt normal arbejdsdag i kontorfællesskabet i Struer bliver pludselig til et højspændt drama, da tre personer uafhængigt af hinanden hører et underligt ’bump’. Hver for sig iler de Charlotte til hjælp, og hvordan Jørn, Rinse og Michael agerer i de kommende minutter, vil afgøre, om Charlotte kommer til at overleve, eller om hun vil miste sit liv.

Gustav, Oliver og Jens-Emil reddede deres barndomsven

De fire barndomskammerater Gustav, Oliver, Jens-Emil og Mikkel har altid været et firkløver. De er vokset op på samme vej, har gået i samme folkeskole og spillet fodbold sammen. En helt almindelig torsdag aften i BC 37 Badminton Club bliver tre medlemmer af firkløveret sat på en ultimativ prøve, da Mikkel tager sig til lårene, sætter sig ned – og pludselig ’forsvinder’.

foerstehjaelp
Vil du lære at træde til ved hjertestop?
Vil du og dine kollegaer, venner eller familie lære at redde liv? Vi tilbyder Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning, hvis I kan samle en gruppe på min. 5 personer. Kurset varer kun 30 min. og instruktøren kommer til jer.
Læs mere