Hvert år kårer Hjerteforeningen i samarbejde med Østifterne Årets Hjerteredder, som er en pris der uddeles til en eller flere personer, der har handlet korrekt og ydet genoplivning, da en person fik hjertestop. Læs eller se et udpluk af de fantastiske hjerteredderhistorier her.
Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets Hjerteredder, som går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da en person fik hjertestop. Se de fantastiske videoer årets nominerede herunder.
Prisen for Årets Hjerteredder 2024 gik til 12-årige Alma, som reddede sin far, der faldt om med hjertestop i hjemmet. Flere tilfældigheder og lykketræf gjorde, at Henrik alligevel overlevede den dag, men én ting kan ikke tilskrives tilfælde eller skæbne: Alma er en handlekraftig og modig pige. Hør hende fortælle om episoden her.
En helt normal arbejdsdag i kontorfællesskabet i Struer bliver pludselig til et højspændt drama, da tre personer uafhængigt af hinanden hører et underligt ’bump’. Hver for sig iler de Charlotte til hjælp, og hvordan Jørn, Rinse og Michael agerer i de kommende minutter, vil afgøre, om Charlotte kommer til at overleve, eller om hun vil miste sit liv.
De fire barndomskammerater Gustav, Oliver, Jens-Emil og Mikkel har altid været et firkløver. De er vokset op på samme vej, har gået i samme folkeskole og spillet fodbold sammen. En helt almindelig torsdag aften i BC 37 Badminton Club bliver tre medlemmer af firkløveret sat på en ultimativ prøve, da Mikkel tager sig til lårene, sætter sig ned – og pludselig ’forsvinder’.