Read more news about: Forskning støttet af Hjerteforeningen

Mange danskere som lever med en hjertesygdom har svært ved at bevare deres job på grund af fysisk og psykisk mistrivsel. Forskere vil nu undersøge arbejdsmarkedstilknytningen blandt patienter, som har fået indopereret en avanceret pacemaker, der kan afgive et elektrisk stød (i daglig tale kaldet en ICD), og skabe viden om, hvordan flere kan bevare jobbet   

Det hidtil længste studie til dato om kondition og levetid viser, at der er en klar sammenhæng mellem midaldrende mænds gode form, og hvor lang tid de lever. Det nye her er, hvad studiet viser om levetid, siger forskningsleder fra Hjerteforeningen, der har støttet forskningen

Forskningssamarbejde på tværs af flere danske hospitaler har nye resultater fra stor undersøgelse af børns hjerter, der er foretaget mellem 2016 og 2018 i et stort samarbejde mellem hjerte-, børne- og fødselslæger, kliniske biokemikere, sygeplejersker og jordemødre.

Nyt forskningsprojekt skal hjælpe familier til hjertebørn som Bianca Loch Christiansen og hendes mand, der mangler information og viden om koblingen mellem deres seksårige søns medfødte hjertesygdom og hans mentale problemer.

Børn og unge med en medfødt hjertesygdom lider oftere af angst, ADHD, adfærdsproblemer eller andre mentale helbredsproblemer end andre børn og unge. Et nyt forskningsprojekt vil for første gang undersøge det præcise omfang af problemerne i Danmark, så man fremover kan hjælpe børnene og deres familier bedre – bl.a. gennem en hjemmeside og på sigt onlinehjælp.

På Rigshospitalet står en særlig enhed med kardiologer, obstetrikere, anæstesiologer, jordemødre og sygeplejersker klar til at hjælpe gravide, der har en medfødt hjertefejl. Forskning støttet af Hjerteforeningen viser, at denne gruppe af kvinder er i større risiko for at opleve komplikationer ved fødslen. 

Forsker og ph.d.-studerende Morten Lund og hans forskerhold har modtaget 675.000 kroner fra Hjerteforeningen og Ecco til at undersøge, om sammenhængen mellem overvægt og hjertekarsygdom egentlig begynder allerede i et menneskes barndom. 

Et nyt forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen skal afdække, om man er i større risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, hvis man som barn har oplevet alvorlig sygdom eller død i familien, alkoholmisbrug blandt de nærmeste eller andre traumatiske begivenheder. Den nye viden vil kunne bruges til at målrette forebyggelse mod de unge, som er mest udsatte.

På Odense Universitetshospital vil forskere udvikle et computerprogram, der skal kunne beregne den enkeltes risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Alt sammen ud fra lidt oplysninger og en simpel blodprøve, som skal kunne tages derhjemme og sendes til test. Med metoden vil man kunne målrette forebyggelse af hjerte-kar-sygdom langt lettere og mere præcist end nu.

Et nyt, landsdækkende akademi vil samle forskningskræfterne inden for hjerte-kar-sygdomme. Formålet er at forbedre mulighederne for diagnose, behandling og forebyggelse af disse sygdomme. Hjerteforeningen bidrager med faglig ekspertise og 30 millioner kroner, ligesom Novo Nordisk Fonden bevilger 150 millioner kroner til akademiet.